Pressemeddelelse | Danske BankBernstorffsgade 401577 København VTlf. 45 14 14 0030. april 2026Side 1 af 3 |
Solid indtjening i 1. kvartal 2026 på baggrund af god kundeaktivitet, vækst i udlånet og stærk kreditkvalitetResultat efter skat på 5,7 mia. kr.
Administrerende direktør Carsten Egeriis udtaler i forbindelse med regnskabet:
”I 1. kvartal 2026 leverede vi igen solide finansielle resultater. Resultaterne blev skabt på baggrund af en stigning i både udlån og indlån, en solid udvikling i indtægterne i kerneforretningen og en styring af omkostningerne i overensstemmelse med vores planer. Markedsvolatiliteten påvirkede handelsindtægterne og forsikringsresultatet, hvor en del af effekten dog er midlertidig. Derudover var udlånsporteføljens kreditkvalitet fortsat stærk.
De finansielle resultater var understøttet af god kundeaktivitet i flere forretningssegmenter, herunder private banking og corporate banking, da der fortsat var vækst i vores prioriterede segmenter i overensstemmelse med vores strategiske ambitioner. Udviklingen er drevet af initiativer som eksempelvis lanceringen af vores Panorama-rådgivningsværktøj i Danmark. Panorama har forbedret kundetilfredsheden, øget antallet af møder og løftet deres samlede kvalitet og udbytte. Derudover bidrager vores skræddersyede løsninger til erhvervskunderne, som er understøttet af AI-baserede kreditprocesser og skaleringen af vores digitale platforme, til at øge effektiviteten og give kunderne en bedre oplevelse, når de bruger banken til de daglige bankforretninger.
Her midtvejs i vores Forward ’28-strategiperiode kan vi konstatere, at vi har eksekveret stærkt på strategien indtil nu: vi har styrket de digitale løsninger og rådgivningen af kunderne og opbygget en mere robust og effektiv organisation, og vi er dermed godt på vej mod at nå vores finansielle mål for 2026 som helhed. På denne baggrund hæver vi nu barren og lancerer i dag ambitiøse finansielle mål for 2028 med en klar strategi om at styrke vores position som en fokuseret markedsledende bank i Norden til gavn for kunder, medarbejdere, aktionærer og samfundet.”
Solide resultater skabt under udfordrende markedsvilkår
Danske Bank leverede et resultat efter skat på 5,7 mia. kr. i 1. kvartal 2026, svarende til et fald på 1 pct. i forhold til 1. kvartal 2025. De samlede indtægter steg marginalt på baggrund af stigende nettorenteindtægter og nettogebyrindtægter, der opvejede faldet i handelsindtægterne forårsaget af markedsvolatilitet.
Nettorenteindtægterne steg 4 pct. til 9,3 mia. kr. og var positivt påvirket af et øget udlån og en effektiv styring af renterisikoen. Nettogebyrindtægterne steg 7 pct. til 3,9 mia. kr., hvilket primært skyldtes øgede gebyrindtægter på investeringsområdet og øget kundeaktivitet.
Driftsomkostningerne steg 2 pct. til 6,4 mia. kr. på grund af øgede investeringer i digitalisering i henhold til vores Forward ’28-strategi og øgede personaleomkostninger som følge af løninflation. Udviklingen i omkostningerne var dermed som planlagt. Nedskrivninger på udlån udgjorde en nettotilbageførsel på 26 mio. kr. og afspejler udlånsporteføljens stærke kreditkvalitet på trods af den vedvarende geopolitiske usikkerhed.
”Vi leverede en solid indtjening i 1. kvartal 2026, som afspejler styrken i vores underliggende forretning under udfordrende markedsvilkår. På denne baggrund og som følge af vores veldiversificerede udlånsportefølje og stærke balance har Danske Bank et godt udgangspunkt for at støtte kunderne og være en betroet finansiel partner. Dette ses også i vores forretningsmæssige momentum, som sammen med vores disciplinerede tilgang til omkostningsstyring resulterede i en solid egenkapitalforrentning på 13,1 pct. og en omkostningsprocent på 45,8 pct. Vi fastholder vores forventninger til begge finansielle mål for 2026,” siger finansdirektør Cecile Hillary.
1. kvartal 2026 i forhold til 1. kvartal 2025
Indtægter i alt på 14,0 mia. kr. (13,9 mia. kr. i 1. kvartal 2025)
Driftsomkostninger på 6,4 mia. kr. (6,3 mia. kr. i 1. kvartal 2025)
Nettotilbageførsel af nedskrivninger på udlån på 26 mio. kr. (nedskrivning på 50 mio. kr. i 1. kvartal 2025)
Resultat efter skat på 5,7 mia. kr. (5,8 mia. kr. i 1. kvartal 2025)
Egenkapitalforrentning på 13,1 pct. (13,4 pct. i 1. kvartal 2025)
Kapitalprocent på 21,7 pct. og egentlig kernekapitalprocent på 17,7 pct. (kapitalprocent på 22,9 pct. og egentlig kernekapitalprocent på 18,4 pct. i 1. kvartal 2025)
Fortsat robuste makroøkonomiske forholdI 1. kvartal 2026 var de makroøkonomiske forhold på vores markeder fortsat robuste, og ifølge Danske Banks makroøkonomiske prognoser fra primo marts forventes en gunstig udvikling.
Dette er særligt tydeligt i Danmark, hvor der forventes en stigning i bruttonationalproduktet på 3 pct. i 2026, en inflation under 2 pct. og en høj beskæftigelse. Der er også forbedrede prognoser for resten af Norden. Især Sverige forventes at drage fordel af et bedre arbejdsmarked og en styrket købekraft hos husholdningerne.
Siden vi offentliggjorde vores prognoser i begyndelsen af marts, er den geopolitiske usikkerhed steget, hvilket har medført yderligere volatilitet på de finansielle markeder og højere energipriser. Derfor forbliver prognoserne usikre.
”Høje energipriser kommer formentlig til at ramme væksten, i hvad der ellers kunne have været et ganske solidt 2026. Hvor alvorligt det er, kommer an på, hvordan situationen udvikler sig, men her og nu ser det mere ud til at være en afdæmpning end en egentlig krise, også fordi Danmark står lidt bedre end gennemsnittet i Europa,” siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank.
Personal Customers
Resultat før skat udgjorde 2.509 mio. kr. i 1. kvartal 2026 (1. kvartal 2025: 2.247 mio. kr.), svarende til en stigning på 12 pct. i forhold til 1. kvartal 2025. Stigningen skyldtes primært højere renteindtægter fra indlån, højere nettogebyrindtægter og tilbageførsler af nedskrivninger på udlån.
Business Customers
I 1. kvartal 2026 udgjorde resultat før skat 2.618 mio. kr., svarende til et fald på 7 pct. (1. kvartal 2025: 2.828 mio. kr.). Udviklingen skyldtes primært en lavere nettotilbageførsel af nedskrivninger på udlån end i samme periode sidste år. Den underliggende kerneforretning viser fortsat stærk udvikling med høje gebyrindtægter og stabil volumenvækst.
Large Corporates & Institutions
Resultat før skat faldt til 2.229 mio. kr., svarende til et fald på 5 pct. i forhold til 1. kvartal 2025 (1. kvartal 2025: 2.353 mio. kr.). Faldet skyldtes hovedsageligt lavere handelsindtægter. Nettorenteindtægterne og nettogebyrindtægterne steg på baggrund af en stigning i både udlån og indlån samt en stærk udvikling i gebyrindtægterne fra everyday banking-produkter og kapitalforvaltning.
Danica
Resultat af forsikringsaktiviteter udgjorde 162 mio. kr. og faldt dermed 19 pct. i forhold til 1. kvartal 2025 (1. kvartal 2025: 201 mio. kr.). Investeringsresultatet faldt som følge af udviklingen på de finansielle markeder i 1. kvartal 2026. Forsikringsresultatet var positivt påvirket af et mere balanceret resultat i syge- og ulykkesforretningen.
Nordirland
I 1. kvartal 2026 udgjorde resultat før skat 602 mio. kr. (1. kvartal 2025: 602 mio. kr.). De samlede indtægter steg på baggrund af vækst i både Nordirland og resten af UK. Dog blev stigningen modsvaret af nedskrivninger på udlån, hvorimod der til sammenligning var en nettotilbageførsel i samme periode sidste år.
Forventninger til den finansielle udvikling i 2026
Vi fastholder vores forventninger til årets resultat for 2026 på 22-24 mia. kr., hvilket afspejler en forrentning af egenkapitalen, der overstiger vores 2026-ambition på 13 %. Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af de makroøkonomiske forhold.
Danske Bank
Kontaktperson: Stefan Kailay Wind, nordisk pressechef, tlf. 45 14 14 00
Vedhæftede filer
Danske Bank pressemeddelelse 30 april 2026Danske Bank Interim Report - first quarter 2026