Selskabsmeddelelse

Nr. 267/2026

Tvis, 21. maj 2026Kvartalsrapport Q1 2026 (1. januar – 31. marts) (Tallene i parentes henviser til den tilsvarende periode i 2025)

En forholdsvis stærk start på året i et volatilt marked

CEO Torben Paulin:“Salget i første kvartal udviklede sig i overensstemmelse med vores forventninger, med stigende salg båden inden for B2B og B2C. Omsætningen i 1. kvartal var DKK 362 millioner sammenlignet med DKK 308 millioner i 1. kvartal 2025. Organisk steg salget i kvartalet med 8,2% i forhold til året før. Salget i Norge bidrog positivt til væksten i kvartalet og voksede en smule mere end salget i Danmark.

Den samlede ordreindgang i kvartalet var højere end sidste år, drevet af B2C-segmentet. Ordreindgangen inden for B2B-segmentet var lavere end sidste år, primært drevet af færre store projektordrer. Derudover observerede vi en fortsat genopretning på det norske marked, præget af vækst i ordreindgangen.

Bruttomarginen steg til 23,3% i 1. kvartal, sammenlignet med 21,1% i 1. kvartal 2025. Den positive tendens i bruttomarginen er således intakt og kan spores tilbage til en kombination af de interne effektiviseringsprojekter, vi har lanceret, og et skift i salgsmikset mod det mere profitable B2C-segment.Mod slutningen af kvartalet begyndte vi at se prisstigninger på råvarer samt en stigning i fragtomkostninger som følge af de stigende oliepriser.

Kapacitetsomkostningerne steg i kvartalet på grund af opkøbet af Celebert og to detailbutikker sammenlignet med sidste år. De opkøbte detailbutikker vil blive frasolgt, så snart vi har fundet egnede forhandler til at drive dem. Vi er glade for at kunne meddele, at en af de opkøbte butikker, AUBO-butikken i Esbjerg, blev solgt til en lokal forhandler ved udgangen af kvartalet.

EBIT i 1. kvartal var DKK 23,0 millioner, en stigning fra DKK 17,1 millioner i 1. kvartal 2025, svarende til en EBIT-margin på 6,3% mod 5,6% i samme periode sidste år, hvor stigningen primært kan tilskrives stigningen i bruttoavancen.

De frie pengestrømme i 1. kvartal var på positive DKK 48 millioner sammenlignet med negative DKK 4 millioner i 1. kvartal 2025. Forbedringen skyldtes primært en betydelig forbedring af netto arbejdskapitalen.

I 1. kvartal introducerede Svane Køkkenet nye produkter i vores populære Notes-serie i form af en ny bronzefinerfarve. Inden for samme serie tilbyder vi nu fuldt finerede korpus og 75 cm brede låger, krydret med et meget smukt, designbeskyttet, nyt håndtag fra Brandt Copenhagen designet af Norm Arkitekter.

Selvom vi er tilfredse med den positive præstation i 1. kvartal, er ordreindgangen fortsat volatil, og vi overvåger nøje den potentielt negative indvirkning af den igangværende geopolitiske uro på forbrugertillid og efterspørgsel. Baseret på dette fastholder vi vores nuværende forventninger til 2026, og TCM Group forventer derfor en omsætning for hele året i intervallet DKK 1.400-1.500 millioner og et justeret EBITA på DKK 120-140 millioner.”

Finansielle nøgletal 1. kvartal 2026

Omsætningen blev DKK 362,4 millioner (DKK 308,1 millioner) svarende til en vækst på 17,6%.EBITA på DKK 26,1 millioner (DKK 19,6 millioner). Den justerede EBITA margin var 7,2% (6,4%).EBIT på DKK 23,0 millioner (DKK 17,1 millioner), svarende til en EBIT margin på 6,3% (5,6%).Periodens resultat på DKK 15,0 millioner (DKK 12,1 millioner).Frie pengestrømme var DKK 48,1 millioner (DKK -3,7 millioner).Cash conversion ratio var 106,1% (76,8%).

For yderligere information:Torben Paulin, CEO TCM Group A/S, +45 21 21 04 64IR Kontakt: ir@tcmgroup.dk

PræsentationDelårsrapporten bliver præsenteret onsdag den 21. maj 2026 kl. 9:30 CEST i en telekonference, der kan følges på TCM Groups hjemmeside eller på https://edge.media-server.com/mmc/p/gwo37aiq.

For at deltage i telekonferencen og dermed have mulighed for at stille spørgsmål, skal deltagerne registrere sig forud for konferencen via nedenstående link. Ved registrering vil hver deltager få udleveret deltageropkaldsnumre og en unik personlig PIN-kode.Online registrering til opkaldet: https://register-conf.media-server.com/register/BI54e3c033be174dfa81cb9562abb80b49

Om TCM GroupTCM Group er Skandinaviens tredjestørste køkkenproducent med hovedsæde i Danmark og salg gennem cirka 220 salgspunkter i Skandinavien. Størstedelen af forretningen er koncentreret i Danmark, hvor Norge er det primære eksportmarked. Produktsortimentet omfatter køkkener, bademøbler og opbevaringsløsninger. Produktionen foregår i vid udstrækning internt på fire produktionssites beliggende i Tvis og Aulum (i den vestlige del af Danmark).TCM Group følger en multibrand-strategi, hvor hovedbrandet er Svane Køkkenet, og de øvrige brands er Tvis Køkken, Nettoline, AUBO samt private label. Samlet dækker brandporteføljen hele prisspektret. Produkterne markedsføres primært gennem et netværk af franchiseforretninger og uafhængige køkkenforhandlere.Derudover fungerer TCM Group som leverandør af udvalgte varer, der sælges af Celebert, som er 100 % ejet af TCM Group. Celebert opererer primært som e-handelsvirksomhed under brandene Kitchn.dk, Billigskabe.dk, Celebert og Just Wood, men har også tre udstillingsshowrooms, hvor der tilbydes designrådgivning og gennemføres kundebestillinger.

Denne delårsrapport indeholder fremadrettede udsagn, herunder udsagn om TCM Groups fremtidige driftsresultater, finansielle stilling, pengestrømme, forretningsstrategi og planer for fremtiden. Udsagnene er baseret på ledelsens rimelige forventninger og prognoser på tidspunktet for offentliggørelsen af rapporten.Sådanne udsagn er forbundet med risici og usikkerheder, og en række forskellige faktorer, hvoraf mange ligger uden for TCM Groups kontrol, kan medføre, at den faktiske udvikling og de faktiske resultater afviger væsentligt fra de forventninger, der er udtrykt i denne delårsrapport. Uden at være udtømmende omfatter sådanne faktorer generelle økonomiske og forretningsmæssige forhold, herunder markeds- og konkurrenceforhold, leverandørforhold samt finansielle forhold.

Vedhæftede filer

267. Kvartalsrapport Q1 2026 TCM Group Q1 2026 interim report