Henter kommentarer

Bileksperten: Dette er mine favoritter


Biler suser rundt på de danske motorveje, men de har også givet smæk for skillingen på børserne, hvor aktiekometer som Tesla ofte stjæler opmærksomheden.

Det betyder, at de mest populære biler netop nu både kan give dig et praj om, hvilken bil, du bør skele til hos autohandleren. Men også et praj om, hvilke aktier, du bør kigge i retning af.

Motorjournalist ved Bilmagasinet, Mathias Brandt, udpeger i podcasten »Euroinvestor Livsstil: Elskede elbiler?« fem biler, som han synes, er de mest interessante lige nu.

1. Polestar 2

I feltet finder man Polestar 2, som Mathias Brandt betegner som en »ny stjerne«.

»Polestar var oprindeligt en performance underdel til en Volvo, så man kaldte Volvo v60 Polestar, for så var det den hurtigste model. For nogle år siden valgte man så at trække det hele ud og lave et seperat mærke,« forklarer Mathias Brandt.

Polestar var oprindeligt svenskeejet, men er siden solgt til kinesiske Geely.

»Den kører mega godt,« mener Mathias Brandt.

Polestar 2 is displayed at a car show in Oslo, Norway, November 10, 2021. Picture taken November 10, 2021. REUTERS/Victoria Klesty Vis mere

2. Audi RS3

»Det sidste farvel«

Sådan betegner Mathias Brandt Audi-modellen RS3, fordi den har en forbrændingsmotor. Han tror på, at Audi snart går over til at producere samtlige modeller i el, og derfor er det bare med at nyde RS3'eren som den er, mens den er her, lyder det.

»Den er sindssygt fed,« mener bileksperten.

Vis mere

3. VW ID.Buzz

Du kender nok det ikoniske »Folkevogns rugbrød«, og nu kommer der et nyt et af slagsen efter tyve års ventetid – endda på el.

»Grundlæggende set, Folkevogn startede med at tease i 2001 og fortalte, at de ville lave en efterfølger til Folkevogns rugbrødet, som er verdenskendt. Endelig har de lavet en bil, som er ret tro med det grundlæggende koncept - og så bare lavet det på el,« siger Mathias Brandt.

VW ID.Buzz fås i to forskellige længder med masser af plads til både børn og surfgrej.

Bilen får premiere i København i juli måned, hvor hele verdenspressen kommer for at køre den.

FILE PHOTO: The fully electric VW ID Buzz, is pictured on a production line at a Volkswagen Commercial Vehicle plant in Hanover, Germany, June 16, 2022. REUTERS/Fabian Bimmer/File Photo Vis mere

4. Porsche Cayman GT4 RS

Mathias Brandts Porsche-favorit har en forbrændingsmotor.

»Den har jeg taget med, fordi den godt kan kobles til elbiler. Lige nu er det som om at Porsches ingeniører skal ryste alt ud af ærmet, inden de ved, at de skal designe elbiler i fremtiden. De gør alt det forbudte,« siger Mathias Brandt.

Attendees look at the 2022 Porsche 718 Cayman GT4 RS during the 2021 LA Auto Show in Los Angeles, California, U.S. November 17, 2021. REUTERS/Ringo Chiu Vis mere

5. Rimac Nevera

Rimac Nevera ligner en blå batmobil, og det er den på mange måder også, betoner Mathias Brandt:

»Det er hyperbilen. Den har sådan nogle sommerfugledøre, som åbner op i luften og ligner en sommerfugl, der dirrer lidt.«

Bilen i sig selv er interessant, fremhæver bileksperten, og det samme er den spektakulære 34-årige kroater Mate Rimac, som står bag bilen.

»Han lavede sin første bil som 21-årig og på meget kort tid blev han anerkendt, og Bugatti fik øjnene op for det her.«

Mate Rimac laver batteriteknologi og angriber det hele på en anden måde end andre, lyder det, og Rimac Nevera er det ypperste af det ypperste på ren el.

»Det er benchmark, det hurtigste du lige kommer til lige nu,« siger Mathias Brandt.

Driver Miroslav Zrncevic gestures next to Croatian electric supercar Rimac Nevera during the event "Fly over Rimac Nevera" at local airport in town Varazdin, in northern Coratia, on June 11, 2022. (Photo by Damir Sencar / AFP) Vis mere