Det kan meget vel stilhed før stormen for Novo Nordisk og andre pharmaselskaber, som Donald Trump har undtaget for sin kaskade af straftold på Kina, EU og en række andre lande.

Det bemærker senioraktiestrateg i Jysk Bank Michelle Nørgaard i torsdagens episode af podcasten Millionærklubben, hvor Donald Trumps tariffer selvsagt var dagens helt store samtaleemne.

Novo Nordisk, Zealand Pharma og Genmap var blandt de C25-aktier, der klarede sig bedst ved børsåbningen torsdag morgen.

»De er gået fri, men spørgsmålet er, om det ikke er en stakket frist,« siger Michelle Nørgaard i Millionærklubben.

Donald Trump har nemlig allerede insinueret, at der kan være stratold på vej mod pharmaselskaberne inden så længe.

Det kan altså være en risikabel affære at flygte over i netop pharmaselskaberne lige nu, da de meget vel kan stå for hug, næste gang Trump svinger sin toldsabel.

Du kan høre meget mere om, hvordan Michelle Nørgaard ser på Trumps toldkrig i torsdagens udgave af Millionærklubben.

Lyt med fra 04.10 minutter inde i podcasten.