Nogle investorer følger passivt markedsstrømmen og tager glædeligt det afkast, som markedet giver.
Og så er der dem, der mener at et godt afkast skal hentes gennem særdeles aktiv investering i selskaber, hvor man nogle gange skal udskifte bestyrelse og ledelse for at få værdierne frem i lyset.
En af dem er Jakob Have fra Nordic Compound Invest, der siden opstarten i 2020 har leveret et gennemsnitligt årligt afkast på mere end 20 pct.
I dagens udgave af Millionærklubben fortæller han om sin strategi, og vi diskuterer, hvilken rolle de 'aktivistiske' investorer spiller i nutidens marked.
Derudover kigger aktiechef i HC Andersen Capital Michael Friis Jørgensen også frem mod onsdagens rentemøde i den amerikanske centralbank og regnskabet fra Oracle.
Vært: Adam Geil
Millionærklubben er sponseret af Saxo Bank, og du kan følge Millionærklubbens porteføljer her.
Du kan lytte til dagens udgave af Euroinvestor Morgennyheder her:
Millionærklubben Eksklusiv: Millionærklubben gør status og ser frem mod et nyt, spændende aktieår
De er ikke kun kolleger, men også konkurrenter i Millionærklubbens aktiekonkurrence, som det med 2025 gående på hæld er blevet tid til at gøre status over. Hvem lavede årets bedste handel? Hvem kastede sig over en faldende kniv? Hvem gik primært op i krydderboller, og hvem fik mest ud af de 250.000 kr., som de alle tre startede ud med den 1. januar?
Alt det kan du blive klogere på til årets sidste eksklusiv-arrangement i Salonen torsdag den 18. december, hvor vi skruer op for julehyggen og lader hele Millionærklubben stille op til aktiedebat om både dét, der skete i 2025 og dét, der venter forude.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
og Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer

