Henter kommentarer

10 råd fra Warren Buffett


Han er forretningsmand, investor og god for mere end 91,8 mia. dollar.

Warren Buffett er samtidig en af verdens mest kendte investorer, og formodentlig verdens mest kendte value-investor. Han har igennem årene opnået et imponerende afkast, og delt ud af sine råd til, hvordan andre investorer også kan gøre det godt på aktiemarkederne. Euroinvestor har derfor samlet en række råd fra investeringslegenden fra blandt andre Forbes.

1) »Regel nr. 1: Tab aldrig penge. Regel nr. 2: Glem aldrig regel nr. 1.«

2) »Invester aldrig i en forretning, du ikke forstår.«

3) »Succesfuld investering kræver tid, disciplin og tålmodighed. Uanset hvor stort talentet er, eller hvor stor indsatsen er, tager nogle ting bare tid. Du kan ikke producere en baby på en måned ved at gøre ni kvinder gravide.«

4) »Vær frygtsom, når de andre er grådige, og vær selv grådig, når de andre er frygtsomme.«

5) »Den vigtigste egenskab for en investor er temperament og ikke intellekt. Du har brug for et temperament, der hverken får stor glæde ved at være sammen med mængden eller imod mængden.«

6) »Det er langt bedre at købe en vidunderlig virksomhed til en rimelig pris end en fair virksomhed til en vidunderlig pris.«

7) »Ingen køber et landbrug, fordi de tror, det kommer til at regne næste år. De køber det, fordi de tror, det er en god investering de næste 10 eller 20 år.«

8) »Prognoser fortæller dig måske meget om prognosemodtageren, men de fortæller dig intet om fremtiden.«

9) »Pris, er hvad du betaler. Værdi, er hvad du får.«

10) »Nogen sidder i skyggen i dag, fordi nogen plantede et træ for længe siden.«

Læs også: Warren Buffett med vigtig påmindelse: Tænk godt over den her liste

Se også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne