Selvom forlystelsesparken har haft flere penge i kassen i første halvdel af 2026, lander underskuddet på over 100 millioner kroner. 

Tivoli har haft travlt i årets første seks måneder, og gæsterne lægger i gennemsnit flere penge i parken end sidste år. Omsætningen voksede med seks procent og ramte 470,3 mio. kr. 

Alligevel ender halvårsregnskabet for 2026 med et underskud før skat på 100,9 mio. kr. – hvilket er en forværring i forhold til samme periode sidste år, hvor underskuddet lød på 76,1 mio. kr.

Driftsresultatet før renter og afskrivninger (EBITDA) landede på minus 38,3 mio. kr. mod minus 17,8 mio. kr. i samme periode året før.

Det voksende underskud skyldes dog ikke svigtende gæster eller tomme restauranter. I alt lagde 1.321.000 besøgende vejen forbi Haven, hvilket er på niveau med sidste års 1.325.000 gæster, selvom vejret drillede i juni.

Det er set før, at Tivoli kommer ud af årets første halvdel med røde tal på bundlinjen. Parken har store udgifter til at klargøre, vedligeholde og udvikle Haven i vinter- og forårsmånederne, længe før de helt store indtægter ruller ind over sommeren og julen.

Læs også: Sandisk-aktien i hopla efter ny strategi

Derudover har Tivoli brugt ekstra penge på fremtiden. Parken har blandt andet opkøbt en spilforretning og bygget det helt nye forlystelsesområde Hikari. Det er investeringer, der belaster regnskabet her og nu, men som skal sikre bedre oplevelser og mere indtjening på sigt.

Tivoli-topchef Susanne Mørch Koch slår da også fast, at regnskabet følger planen:

»Vores kerneforretning forbliver stærk, med både omsætning og forbrug per gæst, der udvikler sig positivt som et resultat af øget forbrug på tværs af Havenes mange attraktioner, restauranter og kulturtilbud. Samtidig fortsætter vi med at foretage langsigtede investeringer, der vil videreudvikle Tivoli og forbedre gæsteoplevelsen i de kommende år,« udtaler hun.

Direktøren fremhæver især åbningen af det nye område Hikari på Tivolis fødselsdag 15. august som en vigtig milepæl i at gøre parken endnu mere attraktiv for både danske og internationale gæster.

På trods af et større underskud i første halvdel af året, fastholder Tivoli fastholder sine forventninger til det samlede resultat for 2026. Tivoli forventer at ramme en samlet omsætning på omkring 1,4 mia. kr. og et overskud før skat på 145 mio. kr. i udsigt.

Læs også: Investor: Der kan være flere opjusteringer i vente

Læs også: Lau Svenssens portefølje runder 400.000 kr.

Millionærklubben

Det går godt for de danske børsnoterede selskaber, og enhver bekymring om geopolitisk uro, inflation eller højere renter bliver gennem den igangværende regnskabssæson tilsyneladende gjort til skamme. Men får det udlandet til igen at skue mod Danmark? Det spørgsmål vender Millionærklubben i studiet med Lars Persson og Per Juul, der også svarer på spørgsmål fra lytterne. Vært: Bodil Johanne Gantzel

Millionærklubben Eksklusiv: Investeringsmuligheder for resten af 2026 - hvilken vej blæser de finansielle vinde?
Første halvår af 2026 har budt på både markante kursstigninger og uventede tilbageslag, der gjorde det vanskeligt at finde en entydig retning på aktiemarkederne. Men alt det er som bekendt fortid. Hvad vigtigere er for enhver investor med respekt for sig selv, er naturligvis fremtiden.
Så hvad kan vi forvente af resten af 2026? Hvilke tendenser ser ud til at kunne præge halvåret, og hvilke investeringstemaer optager de globale investorer lige nu og i fremtiden? Alt dette er til debat denne aften med nogle af branchens skarpeste profiler, der til daglig analyserer globale finansmarkeder, vurderer forskellige scenarier og omsætter forventninger til konkrete investeringsbeslutninger.
Aftenens debat ledes af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Henrik Drusebjerg, direktør og stifter af Drusebjerg Zabel ApS
Otto Friedrichsen, viceinvesteringsdirektør i Formuepleje
Lars Persson, teknisk analytiker i Aktierådet
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer