Et lån du måske ikke ved, at du har

Der er lån, man bruger lang tid på at overveje, inden man skriver under på. Og så er der lån, man slet ikke er klar over, at man har. Boligejernes indefrysningslån hører ofte til i den sidste kategori, for i modsætning til de fleste andre lån bliver det nemlig stiftet automatisk. Ønsker man ikke at låne pengene af staten, skal man selv aktivt framelde sig ordningen.

Netop nu er et oplagt tidspunkt at tage stilling. Renten for 2027 er netop blevet fastsat til 3,02 pct. Efter det lovbestemte rentenedslag på 25 pct. ender den effektive årlige lånerente på 2,27 pct. Det er en anelse højere end de 2,16 pct., boligejerne betaler i 2026.

Det betyder, at man for hver 10.000 kr., man har lånt af staten, får en årlig renteudgift på 227 kr.

Det er svært at finde mange lån, der kan konkurrere med indefrysningslånet på prisen. Renten er lav, der er ingen traditionelle omkostninger ved at optage eller indfri lånet, og som udgangspunkt skal gælden først betales tilbage, når boligen bliver solgt.

Men selv om lånet er billigt, er det ikke nødvendigvis en god idé at tage det. For det er ikke gratis at låne penge, og der tilskrives løbende renter på gælden. Derfor bør boligejerne tage aktivt stilling til indefrysningslånet frem for blot at lade ordningen fortsætte af sig selv.

Har man en solid økonomi, en fornuftig opsparing og ikke brug for den ekstra likviditet, er der sjældent nogen grund til at opbygge gæld alene, fordi muligheden er der.

Omvendt kan indefrysningslånet være en attraktiv løsning for boligejere, der gerne vil frigøre penge i den daglige økonomi.

Det gælder for eksempel pensionister, som har en stor del af deres formue bundet i boligen, men som ikke nødvendigvis har tilsvarende store indtægter. Her kan det være ganske fornuftigt at udskyde en del af boligskatterne og dermed få flere penge mellem hænderne.

Det samme kan gælde familier, der midlertidigt har brug for mere luft i budgettet.

Om lånet giver mening, afhænger derfor både af renten og af, hvad man ellers ville bruge pengene til.

Små lån kan vokse sig store

Omkring 1,5 millioner boligejere er tilmeldt indefrysningsordningen, og 478.000 har allerede et boligskattelån. For de fleste er der fortsat tale om beskedne beløb. Det gennemsnitlige lån er på blot 2.538 kr.

Men selv små beløb kan vokse sig større, og hvis man år efter år vælger at indefryse nye stigninger i boligskatten, kan beløbet stige mærkbart. Det er derfor ikke kun årets rentebetaling, man bør interessere sig for, men også hvor stor gælden kan blive, hvis man fortsætter over en længere årrække.

Flere har sagt farvel til gælden

Mange boligejere har allerede valgt at gøre noget ved deres lån. For et år siden havde omkring 659.000 danskere et boligskattelån, mens tallet som sagt er faldet til cirka 478.000 i dag. Det svarer til et fald på omkring 181.000 personer eller godt 27 pct.

En del af faldet skyldes, at lånene skal indfries, når boliger bliver solgt. Men en anden mulig forklaring er, at skattemyndighederne er begyndt at sende årlige låneoversigter ud. Dermed er flere boligejere blevet opmærksomme på, at de faktisk har gæld til staten, og nogle har efterfølgende valgt at indfri lånet og framelde sig yderligere indefrysning.

Hvis den større opmærksomhed er en del af forklaringen, er det efter min vurdering en positiv udvikling.

For indefrysningslånet er på mange måder et usædvanligt lån. Man skal ikke i banken, man skal ikke forhandle om renten, og man skal ikke skrive under på en låneaftale på samme måde som ved et almindeligt bank- eller realkreditlån. Tværtimod kan gælden opstå, hvis man undlader at gøre noget.

Og netop derfor fortjener lånet måske lidt mere opmærksomhed, end de relativt små beløb umiddelbart lægger op til.

Min opfordring er derfor ganske enkel. Brug et par minutter på at undersøge, om du har et indefrysningslån, hvor stort det er, og om du fortsat ønsker at låne. Det kan sagtens være et godt og billigt lån, men gæld bør være et aktivt valg. Man kan tjekke det ved at logge på skat.dk, klikke på fanen ”boligskattelån” og derefter ”Aktive lån og betaling”.

Denne kommentar er skrevet af Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.