19-årig investor har lagt de første købsordrer - satser på kursraketter i Aktiespillet


Helt som annonceret før startskuddet på Millionærklubbens Aktiespil, så går 19-årige Sejer Stray Christensen efter at vinde aktiespillet med amerikanske tech-aktier.
»Den her million kroner, er netop ikke mine egne. Og det er jo faktisk slet ikke rigtige penge. Så hvorfor ikke prøve at sigte mod månen,« lød det tidligere fra næstformanden i Unge Aktionærer, som også arbejder hos Dansk Aktionærforening.
Mandag er aktiespillet skudt i gang, og Sejer Stray Christensen har nu lagt sin første købsordre.
Det er chipaktien Micron og techselskabet Apple, som den unge investor har købt til sin portefølje.
»Apple har jeg købt, da jeg tænker der måske kan komme nogle udtalelser fra den nye CEO samt deres event med nye produkter her onsdag,« skriver han til Euroinvestor.
Micron har den unge investor kastet sig over, da selskabet kommer med regnskab den 30. september. Han håber, at regnskabet kan lande bedre end de såkaldte whisper forventninger - som er uofficielle forventninger i markedet - og dermed sende aktien på kursoptur.
Læs også: Aktiechef peger på sine favoritter: Disse aktier køber han
Læs også: Lars Persson overvejer at satse på disse aktier: De viser købssignaler