14 sep: Salg af de danske vindaktiviteter
14 sep: Victoria Properties A/S – fortegningsemission, optagelse til hand..
14-09-2017 13:15:00

Succesfuldt fase III-studie for ALKs tabletvaccine mod træpollenallergi

Relateret indhold
14 sep - 
ALK-Abelló/Kempen: Reducerer til "sælg" og fastholder k..
14 sep - 
ALK-Abelló: Amerikanere reducerer sats på kursfald
13 sep - 
Torsdagens aktier: Japansk udfald mod Ambu trak aktien ..
Relateret debat
22 aug - 
Der hvor jeg tror man undervurderer potentialet er hast..
22 aug - 
Den har ihvertfald lavet et GC d. 08.06.2018, og både k..
22 aug - 
Alk brager nu igennem 1200. Men hvor langt skal den op ..

København, 2017-09-14 13:15 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

 

ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddelte i dag, at et klinisk fase III-studie med selskabets tabletvaccine mod træpollenallergi er succesfuldt afsluttet, og at studiet mødte det primære effektmål. Tabletvaccinen mod træpollenallergi er en vigtig del af ALKs bestræbelser på at udvikle en fuld portefølje af tabletvacciner til patienter, der lider af de mest almindelige luftvejsallergier. ALK er p.t. det eneste selskab, der har afsluttet et klinisk fase III-studie med en tabletvaccine mod træpollenallergi. 

Studiets primære målepunkt var den daglige totale kombinerede score, som er summen af allergisymptomer og brugen af symptomdæmpende medicin, målt i birkepollensæsonen. Behandling med tabletvaccinen mod træpollenallergi reducerede den totale kombinerede score (primært målepunkt) med 39,6 % sammenlignet med placebo. Resultaterne var statistisk højsignifikante (p < 0,0001). En lignende effekt blev påvist, når data fra hele træpollensæsonen blev analyseret (dvs. inkl. el- og hasselpollensæsonerne). Studiet viste ligeledes, at behandlingen var veltolereret, og der blev ikke observeret nye eller uventede bivirkninger sammenlignet med tidligere kliniske studier med tabletvacciner. 

Henrik Jacobi, ALKs forskningsdirektør, siger: " Vi er ekstremt glade for at se, at behandlingen har en så klar og klinisk meningsfuld effekt. Rent faktisk var den kliniske effekt i dette studie blandt de mest signifikante, vi nogensinde har set i et stort studie med allergivaccination, hvilket betyder, at vi har udviklet et helt unikt produkt." 

Han fortsætter: "Tabletvaccinerne mod husstøvmide-, græs-, ragweed- og japansk cederallergi er enten ved at blive godkendt eller allerede markedsførte, og resultaterne fra dette studiet er et vigtigt skridt for ALK mod at fuldende sin tabletportefølje. Med disse fem tabletter vil vi være i stand til effektivt at dække mere end 80 % af globale luftvejsallergier." 

ALK igangsatte det kliniske fase III-studie i 2016 for at vurdere effekt og sikkerhed af tabletvaccinen mod træpollenallergi sammenlignet med placebo ved behandling af voksne og unge med allergiske høfebersymptomer fra næse og/eller øjne forårsaget af birkepollen. Studiet var et randomiseret, placebokontrolleret, dobbeltblindet, multicenter studie, der omfattede 634 patienter i alderen 12-65 år i otte europæiske lande. Et tidligere fase II-studie viste, at behandlingen reducerede patienternes symptomer signifikant over for pollen fra såvel birke- som egetræer sammenlignet med placebo. 

Luftvejsallergier udgør et globalt sundhedsproblem, der påvirker 10-25 % af befolkningen. I Europa og Nordamerika lider ~20 % af befolkningen af allergisk rhintis. I Nord- og Mellemeuropa, USA og Canada er luftvejsallergier ofte forårsaget af allergener, der krydsreagerer med allergener fra birkepollen, som udover birk omfatter bl.a. el, bøg, hassel og eg. ALK vurderer, at ca. 15 millioner europæere har træpollenallergi, hvoraf ~10 % vurderes at have symptomer, der ikke er velkontrollerede trods brugen af traditionel symptomdæmpende medicin. For nogle af disse patienter vil ALKs tabletvaccine være en relevant behandlingsmulighed. 

ALK forventer at indsende registreringsansøgning for produktet i Europa og muligvis også i Canada i 2018.

 

ALK-Abelló A/S   

 

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Henrik Jacobi, forskningsdirektør, tlf. 4574 7576

Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525

Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014

 

Om ALK

ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens førende virksomheder inden for allergivaccination (immunterapi) – en behandling af selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 2.300 medarbejdere og har datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK har indgået partnerskabsaftaler med Torii, Abbott og Seqirus om kommercialisering af tabletbaserede allergivacciner i henholdsvis Japan, Rusland, Sydøstasien, Australien og New Zealand. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Læs mere på www.alk.net.

Vedhæftet fil: FM_24_17DK_14092017.pdf

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Danske/CS: Hæver estimat for hvidvaskbøde i milliardstørrelsen

20-09-2018 15:56:38
Danske Banks bødeudgifter kommer op i omegnen af 4 mia. kr., spår Credit Suisse.Den schweiziske bank har gjort status over onsdagens afsløringer om Danske Banks enorme hvidvasksag og skruet op for den bod, banken kan forventes at betale.Credit Suisses nye estimat lyder på mellem 3,7 og 4,5 mia. kr. i bøde, hvilket dog forudsætter, at de amerikanske myndigheder formelt går ind i sagen.Det tal er ba..

Ørsted/CFO: Ingen planer om yderligere frasalg i Europa efter Hornsea

20-09-2018 12:43:04
Der kommer sandsynligvis til at gå længere tid mellem, at danske Ørsted sælger ud af havvindmølleporteføljen i Europa, efter at energikoncernen tirsdag annoncerede et frasalg af halvdelen af den store britiske havvindmøllepark Hornsea 1.I flere år har Ørsted løbende solgt dele af en lang række projekter for at sikre, at der var penge nok til at investere i at opføre flere af de omkostningstunge ha..

Ørsted/CFO: Arbejder på at sælge dele fra af havvindparker i Taiwan

20-09-2018 08:30:32
Frasalg af ejerandele i havvindmølleparker i Europa skal ikke ske nærmest automatisk fremover for energiselskabet Ørsted, men i Taiwan ser strategien anderledes ud.Den danske energikoncern har i løbet af i år vundet retten til at opføre havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 1820 megawatt ud for den taiwanske kyst, og her øjner Ørsted også muligheden for at få nogle penge i kassen fra ejera..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Danske Bank/UBS: Fortsat en attraktiv aktie - citat
2
Danske/CS: Hæver estimat for hvidvaskbøde i milliardstørrelsen
3
MHI Vestas: Varemærker giver fif om ny møllestørrelse
4
Softwareselskab straffet efter regnskab
5
Novos diabetespille slår rival i japansk studie

Relaterede aktiekurser

ALK-Abelló B A/S 1.118,00 0,2% Stigning i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Berlingske Media 2018  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
21. september 2018 07:49:47
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180919.1 - EUROWEB1 - 2018-09-21 07:49:47 - 2018-09-21 07:49:47 - 1 - Website: OKAY