01 nov: Ørsted Q3: Lavere end ventet overskud, men forventning løftes
01 nov: Hollændere kåret som årets børsmægler i Danmark
01-11-2017 16:02:20

Ørsted/CFO: Opjustering skyldes timing og ikke frasalgets størrelse-NY

Relateret indhold
16 nov - 
Ørsted/ABG: Sænker anbefaling til hold fra køb
13 nov - 
EU-Parlamentet vil fremme vedvarende energi i klimakamp..
09 nov - 
Ørsted og Vattenfall lurepasser - rivaler gør klar til ..
Relateret debat
27 okt - 
Andre vindenergi aktører har haft problemer med ..
27 okt - 
ØRSTED (Q3) Ørsted opjusterer sine forven..
27 okt - 
Hvad er forventningerne til Rengskabet der kommer den 1..

Energiselskabet Ørsted, der tidligere var kendt som Dong Energy, opjusterede onsdag eftermiddag forventningerne til hele 2017, da selskabet solgte halvdelen af havvindmølleparken Walney Extension tidligere end ventet.

Opjusteringen skyldes ikke, at energiselskabet har hentet markant mere på salget, end det havde regnet med. I stedet handler det om timingen, fortæller selskabets koncernfinans- og økonomidirektør, Marianne Wiinholt.

- Vi har hele tiden sagt, at det her frasalg ville komme senere i 2017. Nu kom det så i dag, og det er vi meget tilfredse med.

- Vi får en større del af gevinsten ved frasalget i 2017, hvor vi tidligere havde regnet med, at det ville komme i 2018. Det er altid sådan, når vi laver frasalg, at det er en fordeling over en periode.

- Så det er ikke, fordi frasalget er væsentligt meget bedre, end vi havde regnet med. Det rammer bare anderledes, siger hun til Ritzau Finans i forbindelse med regnskabet, der kom tidligere end annonceret.

Energiselskabet venter nu i 2017 et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 19-21 mia. kr. for de fortsættende aktiviteter, skriver Ørsted i sit kvartalsregnskab onsdag. Tidligere ventede Ørsted et driftsoverskud på 17-19 mia. kr. for de fortsættende aktiviteter.

Opjusteringen kommer, i kølvandet på at energikoncernen har solgt 50 pct. af havvindmølleparken Walney Extension.

SALG AF TYSK VINDPARK SKUDT TIL FJERDE KVARTAL

Finans- og økonomidirektøren fortæller, at hun også er tilfreds med driftsresultatet i kvartalet, på trods af at det faldt til 1757 mio. kr. fra 3099 mio. kr. i tredje kvartal sidste år.

- Resultatet for tredje kvartal er isoleret lavere end sidste års niveau og også markedets konsensus. Det skyldes, at markedet havde forventet, at vi lukkede Borkum Riffgrund 2-frasalget i tredje kvartal. Det kommer i fjerde kvartal i stedet, så der er tale om tidsforskydning, som ikke påvirker helåret, siger Marianne Wiinholt.

Nyheden om frasalget af halvdelen af den tyske havmøllepark Borkum Riffgrund 2 kom i august. Frasalget løb op i cirka 1170 mio. euro (8,7 mia. kr.), der skal betales over en periode fra 2017 til 2019.

Som følge af aftalen opjusterede Ørsted i august forventningerne til driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, for 2017 fra 15-17 mia. kr. til 17-19 mia. kr.

Marianne Wiinholt afviser at oplyse, hvor meget fjerde kvartal helt konkret vil være påvirket af indregningen af frasalget af havmølleparken.

- Vi siger ikke eksakt, hvad det er, men vi lavede jo en opjustering på 2 mia. kr., da vi offentliggjorde frasalget, så det er i den størrelsesorden, siger hun.

Ørsted havde i første omgang oplyst, at regnskabet ville lande torsdag den 2. november, men allerede onsdag eftermiddag blev det offentliggjort sammen med en pressemeddelelse om frasalget af halvdelen af den britiske havvindmøllepark og opjusteringen.

Her fremgår det, at frasalget af Walney Extension beløber sig til cirka 2,0 mia. britiske pund - svarende til 17 mia. kr. - der betales i løbet af 2017 og 2018.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Mærsk: Rateindeks falder for anden uge i træk

16-11-2018 09:55:56
For anden uge i træk falder rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI) ifølge data fra Shanghai Shipping Exchange, der opgør indekset.I løbet af denne uge er SCFI-indekset faldet med 1,1 pct. til 951,57. I forhold til samme uge sidste år er indekset steget 29,6 pct. Med til den historie hører dog, at brændstofpriserne i år er noget højere for rederierne efter en stigning i oliepriser..

Aktier/tendens: NKT i negativt lys efter nedjustering før handelsstart

16-11-2018 08:23:04
NKT og GN vil løbe med opmærksomheden på det danske aktiemarked ved handelsstart fredag, hvor særligt kabelproducenten har gjort sig bemærket med en nedjustering, en direktørafgang og en svag prognose for næste år.Det danske marked kan ellers generelt have et lille comeback til gode fredag oven på torsdagens fald. I den sene amerikanske handel vendte de ledende indeks nemlig minus til plus, men de..

Zealand Pharma Q3: Milliardsalg sikrer overskud trods nulomsætning

15-11-2018 15:24:51
På trods af at omsætningen ikke løftede sig fra nulpunktet, lykkedes det alligevel for Zealand Pharma at præsentere et overskud i tredje kvartal af 2018.Det skyldes, at selskabet i september indgik en aftale om at sælge retten til fremtidige royalties og kommercielle milepæle fra diabetesmidlerne Soliqua og Lyxumia. Det sikrede Zealand Pharma en betaling på 205 mio. dollar, svarende til 1,31 mia. ..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Novo/Berenberg: Omfanget af diabetes-epidemien undervurderes
2
Fredagens aktier: Nedslagtning af NKT efter skrækregnskab
3
NKT-aktionærer mister 690 mio kr efter regnskab og direktørexit
4
Amerikansk chipproducent sendes ned i dybet oven på regnskab - NY
5
May tager styringen i brexitforhandlinger

Relaterede aktiekurser

Ørsted A/S 451,00 -0,7% Fald i aktiekurs

Køb- og salgssignaler

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Berlingske Media 2018  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
17. november 2018 11:48:44
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20181114.1 - EUROWEB2 - 2018-11-17 11:48:44 - 2018-11-17 11:48:44 - 1 - Website: OKAY