06 nov: Genmab OPTAKT Q3 8/11: Prognosen for Darzalex ser ud til at holde
06 nov: Forsøg på at danne venstrefløjsregering i Island kollapser
06-11-2017 14:49:35

Jutlander Bank 9M: Skærer toppen af forventningsinterval

Relateret indhold
20 aug - 
Mandagens aktier: Mærsk og Pandora bidrog til positiv s..
20 aug - 
Jutlander Bank H1: Flere kunder og stærk kreditkontrol ..
20 aug - 
Jutlander Bank H1: Flere kunder og stærk kreditkontrol ..

Jutlander Bank regner ikke længere med at kunne nå toppen af det tidligere udmeldte forventningsinterval for bankens indtjening i 2017, men med en ny prognose for primær indtjening på 215-225 mio. kr. holder den sig dog inden for det tidligere og bredere spænd på 215-250 mio. kr.

Det fremgår af Jutlander Banks regnskab for årets første ni måneder, som gav en primær indtjening på 169 mio. kr. mod 203 mio. kr. i samme periode af 2016 - en reduktion, som ifølge regnskabet svarer til bankens forventninger.

- Banken oplever som ventet et fortsat pres på den primære indtjening, der opgøres som indtjeningen før kursreguleringer,

nedskrivninger, udgifter til sektorløsninger og skat. Dette skyldes blandt andet, at rentemarginalen er faldende, og at det lave renteniveau betyder et meget lavt renteafkast af bankens overskudslikviditet, skriver Jutlander Bank.

Ses på overskuddet før skat er der imidlertid tale om en fremgang på 67 mio. kr. til 240 mio. kr., hvilket særligt skyldes udviklingen i nedskrivninger på udlån.

- Resultatfremgangen kan blandt andet henføres til det stigende forretningsomfang, herunder har vækst i antallet af bolighandler og deraf følgende finansiering medført øgede gebyrindtægter.

- Derudover er kursreguleringer af bankens beholdning af aktier og obligationer forøget, og banken har kunnet tilbageføre tidligere foretagne nedskrivninger, så der netto set er tale om en indtægt i perioden, begrunder Jutlander Bank.

Nedskrivninger på udlån var en indtægt på 10,8 mio. kr. mod en udgift på 79,9 mio. kr. for de første ni måneder af 2016.

Netto rente- og gebyrindtægter viser derimod en negativ udvikling med et fald til 520,4 mio. kr. fra 543,8 mio. kr., mens kursreguleringerne er steget med omkring 10 mio. kr. til 61 mio. kr.

Samlet betegner banken resultatet i perioden som "tilfredsstillende".

TABEL

Jutlander Banks regnskab for tredje kvartal 2017:

#

Mio. kr. 9M 2017 9M 2016 FY 2016

------------------------------------------------------

Netto rente- og gebyrindtægter 520,4 543,8 724,5

Kursreguleringer 61 50,6 61,1

Nedskrivninger på udlån mm. 10,8 -79,9 -95,3

Resultat før skat 240,2 173,2 239,4

Resultat efter skat 194,2 139,8 193,2

Solvensprocent 19,0 19,6 20,4

(kapitalprocent)

------------------------------------------------------

#

Jutlander Banks forventninger til 2017:

#

Mio. kr. Ved 9M 2017 Før 9M 2017

-----------------------------------------

Primær indtjening 215-225 215-250

-----------------------------------------

#

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Danske: Moody's ser risiko for sænkning af kreditvurderingen - NY

21-09-2018 15:14:23
Moody's Investors Service er gået i gang med at kigge kreditvurderingen af Danske Bank efter i sømmene og forudser, at der er risiko for en nedjustering. Det oplyser ratinginstituttet fredag, hvor udsigten for Danske Banks kreditvurdering er sænket til "negativ" fra "stabil".Ændringen kommer, efter at banken har offentliggjort rapporten om hvidvask i sin estiske filial tidligere på ugen, skriver M..

Mærsk/Sydbank: Fundamentaler peger ikke mod gode fragtrater

21-09-2018 11:08:55
Efter en periode med overvejende positiv udvikling i fragtraterne er rateindekset Shanghai Containerized Fright Index, SCFI, nu faldet tre uger i træk. Den negative udvikling stopper dog ikke nødvendigvis her, vurderer senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, der dækker A.P. Møller-Mærsk. - Nu har vi set tre uger i træk, så det er lidt en trend, men ellers er der stor udsving i de her ugentlig..

Aktier/tendens: Danske Bank trækker overskrifter i ventet grønt marked

21-09-2018 08:04:56
Danske Bank kan fredag komme under investorernes kritiske lup, efter at flere danske aviser endnu engang har banken og undersøgelsen af dens rolle i hvidvasksagen som forsidestof.Børsen kan berette, at selskabet Deminor, der er ekspert i gruppesøgsmål, vil forsøge at samle opbakning blandt aktionærerne til en ny granskning af hvidvasksagen. I Jyllands-Posten Erhverv mener flere eksperter, at det e..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Jutlander Bank A/S 196,00 -1,8% Fald i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Berlingske Media 2018  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
23. september 2018 00:49:23
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180919.1 - EUROWEB4 - 2018-09-23 00:49:23 - 2018-09-23 00:49:23 - 1 - Website: OKAY