07 dec: GN: Overvejer stadig appel i tabt retssag mod amerikansk rival
07 dec: TDC/Sydbank: Er oplagt opkøbsemne på sigt - men næppe nu
07-12-2017 12:22:18

Nye kapitalkrav kan blive dyre for realkredit og de største banker

Relateret indhold
10 aug - 
Tidligere ansatte i Danske Bank nægter at deltage i und..
08 aug - 
Boligejere taber sag i landsret om højere lånegebyrer -..
08 aug - 
Aktier/tendens: Kvartalstal fra blandt andet Novo beste..

Særligt de danske realkreditinstitutter og landets største banker ventes at blive ramt hårdt på pengepungen, når der bliver præsenteret nye krav til finanssektoren fra den internationale Basel-komité.

Den brede forventning er, at komitéen præsenterer de nyeste retningslinjer på et pressemøde torsdag klokken 17.00 dansk tid. Det er også forventningen, at de nye krav vil betyde, at de store banker og realkreditinstitutter skal holde på flere penge som en sikkerhed, når de låner penge ud.

- Frygten er, at store veldrevne finansielle institutioner bliver pålagt at holde på mere kapital, fordi man synes, at det skal være sådan. For de modeller, man har nu, de dokumenterer egentligt, at de har kapital nok.

- Hvis de finansielle institutioner skal holde mere kapital, så koster det penge at skaffe den og at have den liggende. Det koster så også på produkterne, der kan blive dyrere, siger Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, til Ritzau Finans.

I dag kan de finansielle institutioner bruge to forskellige modeller til at udregne, hvor meget kapital de skal holde på, når de låner penge ud til private forbrugere og erhvervslivet.

RAMMER DE STORE HÅRDEST

Den ene er en standardmodel, som bruges af mindre- og mellemstore pengeinstitutter, og en avanceret metode, der går under navnet IRB, hvor institutionen ud fra forskellige faktorer selv udregner, hvor meget kapital den skal holde. Det er den metode, som de største banker og realkreditinstitutterne gør brug af - blandt andet Nordea, Danske Bank, Jyske Bank og Nykredit.

Ifølge Jesper Rangvid, der er professor i finansiering ved CBS, ventes komitéen både at justere standardmodellen og indføre et såkaldt kapitalgulv, som vil føre til ændringer for dem, der på nuværende tidspunkt benytter den interne metode.

- Det der er mest fokus på i Danmark, er de interne modeller, fordi ændringerne her kommer til at ramme Danmark mest. Især realkreditsektoren, siger han og uddyber:

- Fra Basel-komitéens side er man bekymret for, at de institutioner, som bruger de interne modeller, slipper for billigt. Man vil sætte en nedre grænse for, hvor lavt de kan presse deres kapitalkrav ned - og altså hvor meget rabat de kan få i forhold til dem, der bruger standardmetoden, siger han.

Det er påkrævet, at bankerne og realkreditinstitutterne lægger en bestemt mængde kapital til side, når de låner penge ud, så de har noget at stå imod med, hvis lånene ikke kan betales tilbage. Kapitalen skal sikre, at bankerne kan overleve tab på lånene eksempelvis under en økonomisk krise.

KAN BLIVE ÆRGERLIGT FOR DANMARK

Ifølge Jesper Rangvid er der ingen tvivl om, at det er i alles interesse, at bankerne lægger kapital til side, men han kalder de nye retningslinjer - hvis de udformes som ventet - for "ærgerlige".

- Selvfølgelig er alle interesserede i, at banker holder nok kapital. Nu går det på det tekniske, og hvordan man udregner det. Det her forslag er ærgerligt, fordi det primært kommer til at ramme realkreditinstitutterne. Der er ikke et institut, der er gået nedenom og hjem i 200 år. De er meget sikre, og de kom fint igennem finanskrisen.

- Når realkreditinstitutterne låner ud til boliger og erhvervsbygninger, er der pant i det, og derfor taber de aldrig det hele. Tabene er lave, og derfor er det ærgerligt, at vi i Danmark får en model, der lægger op til, at de skal tvinges til at holde mere kapital, end vi egentligt synes, at de bør, siger han.

De to professorer fortæller, at det vil koste penge for sektoren at skaffe ekstra kapital, og det kan potentielt få indflydelse på priserne. Jesper Rangvid fremhæver dog, at realkreditinstitutterne allerede de seneste år har hævet bidragssatserne markant, og at det kan betyde, at kunderne ikke skal frygte for højere satser igen.

- Det betyder omvendt, at de nok heller ikke sætter priserne ned. Det kunne de måske have gjort, hvis de her kapitalkrav ikke var kommet.

Både Lars Krull og Jesper Rangvid fortæller, at der har været tale om at indføre et gulvkrav på mellem 70 og 75 pct. Derfor er den brede forventning i markedet, at komitéen torsdag vil præsentere et krav på 72,5 pct.

I august i år kom den danske Basel-ekspertgruppe, der er nedsat af Erhvervsministeriet, med et foreløbigt skøn over, hvor meget et gulvkrav mellem 70-75 pct. kunne koste den danske finanssektor. Her blev det anslået, at de nye kapitalkrav kan blive mellem 64 og 92 mia. kr. højere for de største danske banker og realkreditinstitutter.

Hvis det bliver tilfældet, svarer det til en stigning på 27-39 pct. sammenlignet med de kapitalkrav, der gælder for den finansielle sektor i dag.

Ifølge Lars Krull kan effekten dog generelt blive mindre, hvis komitéen samtidig opdaterer standardmetoden og sænker den tilsvarende.

SMÅ BANKER KAN OGSÅ RAMMES

Jesper Rangvid oplyser, at også standardmetoden kan blive strammet. Hvis det sker, går det særligt ud over de mindre pengeinstitutter.

- Der bliver nok nogle ændringer omkring, hvor meget man låner ud til erhverv. Hvis man er et lille pengeinstitut, der låner meget til erhverv, kan det betyde noget. Der vil måske også komme ændringer om markedsrisiko. Hvis en bank investerer meget i værdipapirer, kan det også komme til at betyde noget, siger han.

Basel-komitéen arbejder blandt andet med nye retningslinjer for, hvor meget kapital banker og realkreditinstitutter skal have til dårlige tider. Komitéens anbefalinger har ingen juridisk magt.

I stedet er det EU-institutionerne, der skal tage stilling til og lovgive på baggrund af anbefalingerne. Komitéen selv kalder de nye anbefalinger for en revidering af Basel 3, mens de i branchen kaldes for Basel 4.

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
14 aug
DANSKE
I stakkels bankaktionærer leder med lys og lygte på at finde noget der er grimmere og grovere krimin..
6
10 aug
DANSKE
Det er da dig, som er dum, hvis du tror, at kunderne vil betale større gebyrer, fordi banken får en ..
5
14 aug
DANSKE
Der er tale om en stavefejl, der skulle have stået estiske grunde... :P 
4
10 aug
DANSKE
6212 keep the track. Der går sjældent røg af en brand uden, der er grund til det.
4
10 aug
DANSKE
Evig og altid bitre 6212.....sikke dog et trist liv, når man aldrig kommer videre efter at man blev ..
4
10 aug
DANSKE
Jeg tror faktisk at nok er ved at være nok. Det er jo en skandale der trækker Overskrifter i hele ve..
4
10 aug
DANSKE
tror du stadig selv på , at der er lovgrundlag i 2007 ++     til at dømme i DK for alt det du siger ..
4
14 aug
DANSKE
13-08-2018 Handelsbankens favoritaktie blandt de nordiske banker er fortsat Danske Bank. Det skriv..
3
14 aug
DANSKE
Det er ganske nemt, at finde nogen der er mere kriminelle end Danske Bank, da der end ikke er givet ..
2
14 aug
DANSKE
Jeg ved ikke om man skal tro på denne Voxmetermåling om at Danske mister kunder af etiske grunde pga..
2

ISS leverer pæn organisk vækst - men nedskrivninger giver underskud

16-08-2018 08:28:56
En nedskrivning på 629 mio. kr. skæmmer ISS' resultater i andet kvartal, hvor den organiske vækst ellers overraskede positivt. Servicekoncernen kom ud af kvartalet med et underskud på 315 mio. kr. på bundlinjen, hvilket kom bag på analytikerne, der ifølge Ritzau Estimates havde ventet et overskud på 444 mio. kr. Nedskrivningen på 629 mio. kr. i kvartalet er på forretningsenheder, der er sat til sa..

Tivoli nyder godt af god sommer: Forventninger opjusteres

15-08-2018 16:30:08
Tivoli opjusterer på baggrund af et markant forøget besøgstal forventningerne til hele året. For 2018 regner Carstensens gamle have nu at nå et resultat før skat på 110-120 mio. kr. mod tidligere 100-110 mio. kr. Det fremgår af Tivolis regnskab for første halvår. - Tivolis første halvår har været præget af øget aktivitet i Haven, hvilket i høj grad skyldes Tivolis nye sæson, Vinter i Tivoli, høj a..

Ring Landbo/CEO: Vi vil ikke længere være Danmarks mindste storbank

15-08-2018 11:42:14
Ringkjøbing Landbobank fik tilbage i starten af juni den sidste godkendelse fra Finanstilsynet, og banken kunne derfor fusionere med Nordjyske Bank som planlagt. Det første regnskab efter fusionen udkom onsdag og den administrerende direktør i Ringkjøbing Landbobank, John Fisker, peger på, at integrationen af de to banker er forløbet som ventet.- Det man er interesseret i, når man slår pjalterne s..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas/CEO: Effekten af tariffer kan koste dyrt - men er usikker - NY
2
Vestas/Commerzbank: Sænker kursmål men anbefaler fortsat "køb"
3
Onsdagens aktier: WDH og GN faldt mest i tyrkisk nedtur
4
Lille bank til tops på fondsbørsen efter regnskab
5
Ambu/ABG: Kursmål løftes med mere end 40 pct. efter kurstigning

Relaterede aktiekurser

Nordea Bank AB 91,78 -0,2% Fald i aktiekurs
Danske Bank A/S 179,40 0,3% Stigning i aktiekurs
Jyske Bank A/S 344,30 -0,1% Fald i aktiekurs
Nordea Bank AB 65,50 -0,1% Fald i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer  |  Cookie- og privatlivspolitik  |  Persondatapolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
16. august 2018 10:13:34
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180815.6 - EUROWEB7 - 2018-08-16 10:13:34 - 2018-08-16 10:13:34 - 1 - Website: OKAY