12 jan: Fredagens aktier: Chr. Hansen straffet for regnskab i negativt ma..
15 jan: OK18: Offentligt ansatte håber at strid om arbejdstid begraves on..
12-01-2018 17:37:19

Solar-topchef om store nedskrivninger: Opkøb har leveret under målet

Relateret indhold
09 aug - 
Solar/CEO: Relaterede forretninger leverede ikke som ve..
09 aug - 
Aktier/middag: Glansen gik af Pandora - Ørsted i top og..
09 aug - 
Aktier/åbning: Investorerne samler Pandora op efter dir..

Solar har gennem de seneste år opkøbt tre virksomheder, men der har været udfordringer og problemer internt, og de har ikke leveret som forventet.

Det er den primære baggrund for, at Solar fredag har nedskrevet for 156 mio. kr. og samtidig nedjusteret forventningerne til 2017, fortæller administrerende direktør Jens Andersen.

- Det er et udtryk for, at de virksomheder ikke har leveret, som de skulle. Da virksomhederne blev købt, var der en forventning om, at de kunne levere nogle andre resultater, end de har gjort, og det er vi nødt til at tage konsekvensen af, siger han.

- Det skyldes primært, at nogle ting ikke er gået som planlagt, og at der har været udfordringer på de indre linjer, siger Jens Andersen uden at ville komme det nærmere før selskabets årsrapport i februar.

NY CEO I EFTERÅRET

De tre opkøb er den hollandske logistikvirksomhed MAG45, den norske konsulentvirksomhed STI og den danske Solar Polaris - tidligere kendt under navnet Drivhuseffekten - der arbejder inden for solceller.

Solar venter nu et driftsoverskud før afskrivninger på goodwill, EBITA, på 264 mio. kr. for 2017, hvor den tidligere forventning hed 285 mio. kr.

Cirka 10 mio. kr. skyldes forretning relateret til de tre opkøbte virksomheder, mens en del af det resterende skyldes fratrædelser i Solars kerneforretning.

Derudover er der foretaget nedskrivninger på 97 mio. kr. på værdien af kunder samt goodwill - der blandt andet dækker værdi af brand og navn - hvor det meste er på de tre opkøbte virksomheder.

Til sammenligning blev MAG45 oprindeligt købt for 100 mio. kr. Prisen for STI var 43 mio. kr., mens Solar gav 10 mio. kr. for solcellevirksomheden.

Desuden er der nedskrevet 59 mio. kr. på værdien af det børsnoterede svenske selskab BIMobject, som Solar købte 20 pct. af i starten af 2017.

- Det handler ene og alene om, at vi tidligere i år indtægtsførte nogle penge, efter at aktien var steget, men den er faldet igen, siger Jens Petersen.

BUNDLINJEN BAKKER

De samlede nedskrivninger er dermed på 156 mio. kr. og rammer længere nede i regnskabet, men på bundlinjen er det dog kun med 141 mio. kr.

Det skyldes, at Solar har fået 15 mio. kr. retur fra ejerne af STI i forbindelse med en såkaldt earn-out-aftale, som nogle gange er en del virksomhedshandler, hvor en del af salgsprisen er bundet op på den opkøbte virksomheds resultater.

Nedskrivningerne betyder, at overskuddet på bundlinjen for 2017 lander på 93 mio. kr. mod 188 mio. kr. året før.

Samtidig oplyser Solar, at omsætningen sidste år steg til 11.769 mio. kr. fra 11.072 mio. kr. i 2016.

Solar-aktien faldt efter nedjusteringen op mod 9,8 pct. på aktiemarkedet fredag, men endte 7 pct. lavere i 400 kr.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Aktier/tendens: Danske Bank og Mærsk stjæler billedet

19-09-2018 08:24:00
Danske Bank og A.P. Møller-Mærsk vil på hver sin baggrund tage en stor del af opmærksomheden på det danske aktiemarked onsdag. Men også Ørsted vil blande sig i løjerne.Danske Bank-ledelsen fremlægger konklusionerne af en intern undersøgelse af den omfattende hvidvask af penge, der er foregået i Danske Banks estiske filial. Samtidig offentliggør A.P. Møller-Mærsk en længe ventet større organisation..

Coloplast/dir: Skift i ambitionsniveauet er afgørende for væksten

18-09-2018 15:10:18
Den danske medicokoncern Coloplast har taget de første skridt i strategien om at få højere priser for klinisk dokumenterede produkter, og det kommer til at spille en afgørende rolle for selskabets vækst i fremtiden.- Det er ekstremt vigtigt. Vi opfatter det her skifte i ambitionsniveauet som afgørende for, at vi kan forøge vækstmomentum, siger Kristian Villumsen, der er direktør for den kroniske f..

Mærsk/analytikere: Frasalg trak lidt ud men er nu så godt som i mål

18-09-2018 13:45:01
Når A.P. Møller-Mærsk næste år er klar til at sende Maersk Drilling, som ejer rigge og skibe, der borer efter olie og gas til havs på vegne af olieselskaberne, på børsen som et selvstændigt selskab, er koncernen også så godt som i mål med den ene del af strategien, som blev lanceret i 2016.På lørdag er det præcis to år siden, at Mærsk løftede sløret for en ny strategi, der skulle være med til at t..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Danske Banks største ejer: Tid til at kigge fremad og lære af sagen
2
Aktier/tendens: Danske Bank og Mærsk stjæler billedet
3
Danske Bank: Tusindvis kunder er indberettet til myndighederne - NY2
4
Danske Bank donerer 1,5 mia. fra hvidvaskportefølje og nedjusterer-NY2
5
Tirsdagens aktier: Pandora mistede lidt af pusten i grønt C25

Relaterede aktiekurser

Solar B A/S 407,50 0,1% Stigning i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Berlingske Media 2018  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. september 2018 15:21:38
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180919.1 - EUROWEB1 - 2018-09-19 15:21:38 - 2018-09-19 15:21:38 - 1 - Website: OKAY