13 feb: TDC/Kepler: Ser ringe sandsynlighed for modbud
13 feb: Mærsk/Berenberg: Intens konkurrence gør markedet skrøbeligt
13-02-2018 13:04:03

TDC-bosser scorer tocifret millionbeløb på salg til pensionskasser

Relateret indhold
04 jul - 
Vestas-konkurrent indgår forlig i sag om industrispiona..
22 feb - 
FLSmidth får kobberordre på over 100 mio. dollar i Kasa..
22 feb - 
North Media forbedrer driftsreusltatet men er stadig ik..

Selv om TDC i første omgang var modstander af et salg af virksomheden, så kan de øverste direktører glæde sig over en samlet gevinst på 16 mio. kr. på salget til pensionskasserne ATP, PFA og PKA samt den australske investeringsbank Macquarie.

Konsortiet offentliggjorde mandag sit offentlige købstilbud på TDC, og det vil betale 50,25 kr. per aktie for teleselskabet, hvilket har fået TDC-bestyrelsens velsignelse. Det sker efter indledende bud på 47-48 kr., som blev afvist.

Topchef Pernille Erenbjergs TDC-aktier er steget med omkring 3,8 mio. kr. i værdi oven på købsinteressen, hvis man sammenligner med gennemsnitskursen for TDC de seneste tre måneder på 37,99 kr.

NORSK DIREKTØRER TJENER MEST

Den største værdistigning blandt medlemmerne i ledelsen er hos Gunnar Evensen, der er direktør for TDC's norske forretning.

Han har tjent cirka 9 mio. kr. på handlen, men kunne have scoret markant mere, hvis han ikke havde solgt en større portion aktier i starten af februar.

Gunnar Evensen solgte, få dage før købsinteressen fra pensionskonsortiet blev offentligt kendt, knap 1,2 mio. aktier til kurs 35,97 for samlet 42,8 mio. kr., som han havde fået tildelt i bonus som en del af sin løn.

De øvrige medlemmer af TDC-ledelsen, der blandt andet tæller finansdirektør Stig Pastwa og erhvervsdirektør Marina Lønning, har fået øget værdien af deres TDC-aktier med 0,2-0,9 mio. kr.

Bestyrelsesformand Pierre Danon, der i første omgang kritiserede salget i højlydte vendinger i medierne, står til at tjene lidt mere end 1,1 mio. kr. Den resterende del af bestyrelsen ejer kun ganske få TDC-aktier.

Hvis konsortiet lykkes med at købe TDC, hvilket kræver ja fra mindst to tredjedele af aktionærerne, vil det ændre TDC's nuværende kurs og i højere grad satse på at drive og udvikle selskabets netværk.

Det adskiller sig på flere punkter fra den nuværende strategi, der har mere fokus på indhold, hvilket blev forstærket efter et opkøb af den svenske underholdningsvirksomhed MTG Nordics i forrige uge, som nu er blevet sløjfet som følge af konsortiets købstilbud.

KONSORTIUM: LEDELSE KAN BLIVE

Står det til de nye ejere, behøver de divergerende strategier dog ikke at betyde et skift i ledelseslaget.

- Vores intention er altid at arbejde sammen med den eksisterende ledelse, som har gjort et godt stykke arbejde på mange områder.

- De havde en vision, som de fulgte. Det er ikke en, vi vil arbejde videre med, men vi håber, at vi kan arbejde videre med ledelsen med den strategi, vi har, sagde Arthur Rakowski, næstformand for Macquaries investeringer inden for infrastruktur, mandag.

Danske Bank vurderer omvendt, at TDC-bestyrelsen med al sandsynlighed skal skiftes, hvilket også kan være tilfældet for direktionen.

- Vi tror, at karrieremulighederne i en ren infrastrukturforretning er væsentligt forskellige fra det TDC, vi kender i dag. Derfor skal pensionsselskaberne potentielt tage ansvar for et selskab uden en bestyrelse og et management-team, skriver Danske Bank i en analyse ifølge Finans.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Fondsbørsmeddelelser

Mærsk/CEO: Ocean-forretningen vokser lidt mere end ventet

17-08-2018 12:31:33
Containerfragten til søs voksede lidt mere end markedet i andet kvartal i år for A.P. Møller-Mærsk, og det var bedre end ventet.Sådan lyder det fra Søren Skou, der er administrerende direktør hos Mærsk, på et pressemøde efter offentliggørelsen af regnskabet fredag morgen.- En vigtig pointe er, at vi vokser med markedet - faktisk en lille my mere end markedet. Vi havde forventet, at vores volumener..

Maersk Drilling kan blive den nye olieaktie i C25-indekset

17-08-2018 11:00:05
Når Maersk Drilling næste år kommer på børsen i København, vil selskabet sandsynligvis få en markedsværdi, som giver plads i det toneangivende C25-indeks.A.P. Møller-Mærsk har fredag besluttet at udskille Maersk Drilling i en selvstændig børsnotering, da det ikke er lykkedes med at sælge selskabet til anden side.Maersk Drilling, der driver en større flåde af borerigge og boreskibe, er bogført til ..

Novo Nordisk køber Ziylo i handel til potentielt 800 mio. dollar

17-08-2018 08:39:12
Medicinalkoncernen Novo Nordisk har netop opkøbt det britiske selskab Ziylo.Novo opnår dermed de fulde rettigheder til Ziylo's glukosebindende molekyler i de tidlige stadier. Det er en overtagelse, der skal foregå trinvis, og den har en potentiel handelsværdi på over 800 mio. dollar, oplyser Novo Nordisk i en pressemeddelelse.Ved købet har Novo overtaget hele den samlede aktiebeholdning og har der..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

NEM 0,1088 0,2% Stigning i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer  |  Cookie- og privatlivspolitik  |  Persondatapolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
20. august 2018 01:01:46
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180816.1 - EUROWEB5 - 2018-08-20 01:01:46 - 2018-08-20 01:01:46 - 1 - Website: OKAY