13 mar: Roblon løfter resultaterne efter opkøb
13 mar: Jyske Bank havde fire henvendelser på Nordjyske Bank inden købsti..
13-03-2018 15:30:07

Danske Bank/fmd: Var for længe om at erkende omfanget i hvidvasksagen

Headquarters 2
Relateret indhold
12:35 - 
Danske Banks største ejer: Tid til at kigge fremad og l..
12:26 - 
Danske Bank: Tilsyn vil overveje ny afgørelse hvis beho..
11:46 - 
Aktier/middag: Hvidvasksagen slider på Danske Bank
Relateret debat
14:41 - 
man skal købe når markedet bløder&n..
14:39 - 
den burde lukke over 170
14:36 - 
Der er siden 2013 pågået hvidvask i Danske ..

Danske Bank var for dårlige til at hindre hvidvask i sin filial i Estland og for længe om at erkende omfanget af sagen.

Det erkender bankens bestyrelsesformand, Ole Andersen, i sit første interview om sagen med Ritzau Finans.

Han understreger, at "hver en sten vil blive vendt" for at komme til bunds i sagen, og at ingen i banken er fritaget i undersøgelsen, men han udtrykker samtidig tillid til bankens topchef, Thomas Borgen, og den øvrige direktion.

- Vi må desværre konstatere, at vi historisk har været for dårlige til at forhindre hvidvask i vores filial i Estland. Der er ingen tvivl om, at vi var for længe om at opdage, hvad der foregik og komme til en erkendelse omkring omfanget af, hvad der er foregået.

- Det beklager vi selvfølgeligt dybt. Der er ikke så meget, vi kan gøre ved det, det er historisk, men vi gør alt, hvad vi kan, for at få rettet op på det, siger Ole Andersen til Ritzau Finans.

SATTE STOR UNDERSØGELSE I GANG I 2017

Ifølge Berlingske Business, som har dækket sagen tæt, blev flere centrale personer hos Danske Bank allerede i december 2013 advaret af en whistleblower om den mulige hvidvask gennem den estiske filial.

Først i efteråret 2017 søsatte Danske Bank en meget omfattende undersøgelse af sagen ledet af det eksterne advokatfirma Bruun & Hjejle, efter at banken i løbet af sommeren samme år havde fået konklusioner fra en såkaldt årsagsanalyse.

Ritzau Finans: Hvornår blev du førte gang orienteret om problemerne?

- Jeg vil ikke komme ind på detaljer omkring det her, men jeg vil sige så meget, at der jo ikke er nogen, der er fritaget for undersøgelsen her, så en del af det, som undersøgelsen skal kortlægge, er, hvem vidste hvad hvornår, og i den undersøgelse indgår bestyrelsen selvfølgelig også.

- Men når det er sagt, så vil jeg også sige, at det ultimative ansvar for det her ligger hos bestyrelsen og i høj grad hos bestyrelsesformanden.

Ritzau Finans: I bliver kritiseret for, at I ikke langt tidligere startede den store undersøgelser. Hvorfor gik der så lang tid?

- Det er et godt spørgsmål, hvorfor vi ikke satte gang i den store undersøgelse på daværende tidspunkt. I bakspejlet var det en fejl. Vi har foretaget os mange ting siden henvendelsen fra en whistleblower, men set i bakspejlet skulle de undersøgelser, vi har sat gang i nu, have været sat i gang tidligere.

- Der gik for lang tid med at opdage, hvad der rent faktisk foregik - og også med at anerkende problemets omfang, erkender bestyrelsesformanden.

UNDERSØGELSE LØBER I TO SPOR

De igangværende undersøgelser løber i to spor, hvor det ene omfatter en gennemgang af samtlige udenlandske kunder i den estiske filial og deres betalingstransaktioner over en periode fra 2007 til 2015.

Det sker med henblik på at undersøge mistænkelige transaktioner, som burde have været indberettet til myndighederne.

- Den anden undersøgelse tager sigte på at undersøge, hvem der vidste hvad hvornår. At få kortlagt, om der er medarbejdere eller ledere i vores organisation, som ikke har levet op til deres ansvar.

- Begge undersøgelser er forankrede i bestyrelsen, og vores mål med det er selvfølgelig at få vendt hver en sten og komme til bunds i det her, forklarer Ole Andersen.

Undersøgelsen af de estiske kunder og transaktionerne vil ifølge Danske Bank tage et år – fra september 2017 - men banken håber, at anden del bliver klar noget før. Begge undersøgelser bliver dog afsluttet "hurtigst muligt".

- Vi presser løbende på for at få afsluttet de her undersøgelser så hurtigt som muligt, men vores første mål er at sikre kvalitet i det, for vi kan ikke holde til, at der kan sættes spørgsmål ved de her undersøgelser, når de er færdige. Derfor må de nødvendigvis være fuldstændige og objektive, forklarer Ole Andersen.

HAR TILLID TIL DIREKTIONEN

Og bestyrelsen vil ikke være sen til at tage eventuelle konsekvenser.

- Der er ingen, der skal være i tvivl om, at hvis de her undersøgelser kommer til at afdække forhold af en sådan karakter, at det bør få konsekvenser, så er det klart, at så bliver sådanne konsekvenser taget, siger bestyrelsesformanden.

Ritzau Finans: Vil undersøgelserne potentielt kunne få indflydelse på et eller flere direktionsmedlemmers ansættelsesforhold, herunder Thomas Borgens?

- Det er alt for tidligt at udtale sig om. Hvis det, du spørger mig om, er, om vi har tillid til Thomas Borgen, så vil jeg sige, at svaret er ja, og det gælder i og for sig også hele direktionen, for ellers sad de her ikke.

- Men jeg vil sige det sådan, at den her rapport omkring ansvar, jamen hvis vi afdækker ting undervejs, som vi bør agere på, så sidder vi jo ikke og venter på, at rapporten er færdig. Det kan du måske tolke som om, at der ikke er fundet noget på nuværende tidspunkt, som ændrer på det jeg lige sagde, lyder det fra bestyrelsesformanden.

Undersøgelserne ledes som nævnt af advokatfirmaet Bruun & Hjejle og har også en stribe specialistfirmaer involveret, ligesom Danske Bank også har et internt specialistteam på sagen ledet af den tidligere PET-chef Jens Madsen.

- Formålet med det er selvfølgelig at sikre objektivitet og grundighed i det her. Alle de involverede specialistfirmaer bliver dirigeret af Bruun & Hjejle, og Danske Banks bestyrelse og direktion kan ikke sætte begrænsninger for, hvad de giver af direktiver til de specialistfirmaer.

- Når vi kommer til enden af det her, så skal de erklære sig omkring fuldstændighed og objektivitet. Vi gør det her på en måde, så vi føler os overbeviste om, at vi får vendt hver en sten, og der er ikke nogen steder, som de ikke må betræde, siger Ole Andersen.

MEGET ER ÆNDRET SIDEN

Han understreger, at banken befinder sig et helt andet sted i dag, hvor den har 900 ansatte på hvidvaskområdet, screener 3,9 mio. transaktioner og 15.000 kunder om ugen, og indberetter 9000 mistænkelige transaktioner til myndighederne hvert år.

- Hvis der var nogen, der havde fortalt mig om det i 2011-12-stykker, at det ville være situationen her i begyndelsen af 2018, så ville jeg have sagt, at de var blevet vanvittige. Der er sket en enorm udvikling, og det har aldrig nogensinde været sværere at gennemføre hvidvask i Danske Bank.

Ritzau Finans: Er det umuligt at gennemføre hvidvask gennem Danske Bank i dag?

- Det kan jeg aldrig nogensinde give en garanti for, at det er umuligt. Men vi har i hvert fald et helt andet apparat, overvågningssystem og kultur på det her område. Så det er i hvert fald rigtigt, rigtigt svært, men om det er umuligt, kan jeg ikke give en garanti for.

- Det skal være sådan, at både samfundet, kunder, myndigheder og politikere skal kunne have fuld tillid til, at Danske Bank har orden i sagerne, siger Ole Andersen.

Han fortæller, at sagen har fyldt rigtigt meget i bestyrelseslokalet.

- Der skal ikke være tvivl om, at det her er noget, vi tager rigtig, rigtig alvorligt. Det har vi gjort hele tiden, og vi kommer til at følge den her til dørs. Vi har samme interesse som medier, politikere og myndigheder – nemlig at få vendt hver en sten og komme til bunds i sagen.

SKYGGER FOR GODE FINANSIELLE RESULTATER

Sagen risikerer at overskygge en ellers positiv udvikling i Danske Banks finansielle resultater.

- Det er rigtigt ærgerligt. For vi kan alle sammen huske, i hvilket forfatning banken var i efter finanskrisen, og vi har produceret en rimelig fornuftig økonomisk udvikling i den periode og forbedret os på rigtig mange parametre.

- Så sagen er rigtig ærgerlig, men vi er, hvor vi er, så må vi forsøge at gøre alt, hvad vi kan for at få rettet op på situationen.

Danske Bank overtog filialen i Estland i 2006 som led i overtagelsen af Sampo Bank. Dengang var fokus på at få integreret Sampo Bank, hvorimod aktiviteterne i de tre baltiske lande blev fortsat med deres egne organisationer, indretninger og systemer.

- Det er en af konklusionerne i årsagsanalysen, at der ikke er sket tilstrækkelig integration. Dermed var overvågningen meget afhængig af lokal ledelse, så set i bakspejlet er der selvfølgelig masser af ting, man kunne lære fra det forløb, siger Ole Andersen.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
15 sep
DANSKE
...og jeg kan supplere, man skal ikke tro på mennesker der er maniske eller totalt besatte af en giv..
16
15 sep
DANSKE
Det du skriver er da voldsomt selvmodsigende. Muligt 6212 får ret, men indtil videre er de ikke ankl..
12
14 sep
DANSKE
Man afventer en Rapport fra en anklaget virksomhed , en virksomhed som er under anklager for massiv ..
11
15 sep
DANSKE
Søg hjælp 6212, få ro og bliv fri for dine tvangstanker. Jeg er virkelig bekymret for dig.  
10
17 sep
DANSKE
De mangler at indkøbe for 3,6 mia DKK / 21 mio aktier, hvilket bringer programmet op over 51 mio akt..
9
17 sep
DANSKE
På den måde er Danske Banks rapport præcis lige så forudsigelig som samtlige dine indlæg. Sjovt nok!
9
15 sep
DANSKE
Han har jo ret.
9
15 sep
DANSKE
hvorfor man ikke skal tro på  de Danske tilsynsmyndigheder, og slet ikke en rapport fra banken selv...
9
14 sep
DANSKE
  Har personligt været kunde 40 år i DB både, med min private økonomi og min virksomheds, og har ald..
8
14 sep
DANSKE
Bankens store problem skyldes den hetz som Den konservative erhvervs minister har startet. Jarlov ha..
8

Aktier/tendens: Danske Bank og Mærsk stjæler billedet

19-09-2018 08:24:00
Danske Bank og A.P. Møller-Mærsk vil på hver sin baggrund tage en stor del af opmærksomheden på det danske aktiemarked onsdag. Men også Ørsted vil blande sig i løjerne.Danske Bank-ledelsen fremlægger konklusionerne af en intern undersøgelse af den omfattende hvidvask af penge, der er foregået i Danske Banks estiske filial. Samtidig offentliggør A.P. Møller-Mærsk en længe ventet større organisation..

Coloplast/dir: Skift i ambitionsniveauet er afgørende for væksten

18-09-2018 15:10:18
Den danske medicokoncern Coloplast har taget de første skridt i strategien om at få højere priser for klinisk dokumenterede produkter, og det kommer til at spille en afgørende rolle for selskabets vækst i fremtiden.- Det er ekstremt vigtigt. Vi opfatter det her skifte i ambitionsniveauet som afgørende for, at vi kan forøge vækstmomentum, siger Kristian Villumsen, der er direktør for den kroniske f..

Mærsk/analytikere: Frasalg trak lidt ud men er nu så godt som i mål

18-09-2018 13:45:01
Når A.P. Møller-Mærsk næste år er klar til at sende Maersk Drilling, som ejer rigge og skibe, der borer efter olie og gas til havs på vegne af olieselskaberne, på børsen som et selvstændigt selskab, er koncernen også så godt som i mål med den ene del af strategien, som blev lanceret i 2016.På lørdag er det præcis to år siden, at Mærsk løftede sløret for en ny strategi, der skulle være med til at t..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/tendens: Danske Bank og Mærsk stjæler billedet
2
Danske Banks største ejer: Tid til at kigge fremad og lære af sagen
3
Danske Bank: Tusindvis kunder er indberettet til myndighederne - NY2
4
Danske Bank donerer 1,5 mia. fra hvidvaskportefølje og nedjusterer-NY2
5
Tirsdagens aktier: Pandora mistede lidt af pusten i grønt C25

Relaterede aktiekurser

Danske Bank A/S 167,10 -4,4% Fald i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Berlingske Media 2018  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. september 2018 14:44:18
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180919.1 - EUROWEB5 - 2018-09-19 14:44:18 - 2018-09-19 14:44:18 - 1 - Website: OKAY