11 jul: Handelskrig truer eksport af amerikansk-byggede biler - citat
11 jul: Europæiske aktiemarkeder dratter i åbningen
11-07-2018 09:16:18

Aktier/åbning: Mærsk rammer bunden i rødt C25 efter nyt om handelskrig

Relateret indhold
21 sep - 
Fredagens aktier: Grønt firkløver trak C25 op trods fal..
21 sep - 
Ambu og GN løftes af europæiske indeksændringer
21 sep - 
WDH: Investeringsfond melder sig med shortposition
Relateret debat
22 sep - 
Min i forvejen i år bedste aktie https://m.euroinvestor..
27 aug - 
GN Hearing introduces new Interton Ready™ hearing aid G..
23 aug - 
JO DA!! JEG har solgt!! Altså shortet!!! Solgt i 331.....

En ny eskalering af handelskonflikten mellem Kina og USA tynger aktiemarkederne onsdag morgen, og det har sendt det danske eliteindeks med Mærsk i spidsen ned kort efter handelsstart.

De amerikanske aktier fortsatte ellers tirsdag de seneste dages fremgang i fravær af en eskalering af handelskrigen, men onsdag har tingene taget en drejning, efter oplysninger om at USA vil indføre told på flere kinesiske varer - nu til en værdi af 200 mia. dollar. Kina svarede kort efter igen og oplyste, at landet vil "tage de nødvendige modforanstaltninger".

De varslede amerikanske toldsatser vil tidligst blive implementeret til september, men meldingerne har alligevel formået at skabe usikkerhed i markedet onsdag.

C25-indekset starter dermed med et fald på 0,6 pct. til 1113,84 onsdag morgen, hvor Novo Nordisk-aktien som den eneste stiger ved handelsstart.

MÆRSK HELT I BUND

A.P. Møller-Mærsk dumper igen ned i bunden af eliteindekset med et fald på 2,8 pct. til 7580 kr. for B-aktien. Transport- og logistikselskabet er et af de danske selskaber, der bliver mest ramt af yderligere forværring af handelsstridighederne mellem Kina og USA, da det kan blive påvirket af ændringer i de globale handelsmønstre.

Det samme gælder for DSV, men her er faldet lidt mere begrænset onsdag morgen, hvor aktien dykker 1,2 pct. til 506,80 kr.

Tryg er tynget af, at aktien handles uden retten til et udbytte på 1,65 kr. Forsikringsselskabet leverede tirsdag et flot regnskab for andet kvartal, hvis man blot ser på forsikringsdriften. Den var nemlig bedre end ventet.

Et skidt investeringsresultat trak dog bundlinjen ned under det ventede i kvartalet, og ved handelsstart tirsdag resulterede det i et fald, mens aktien omvendt endte dagen med en stigning på 0,5 pct. til 153,50 kr.

Onsdag har ABG opjusteret kursmålet for forsikringsaktien til 165 kr. fra 158 kr., og samtidig fastholdes anbefalingen ”køb”, viser data fra Bloomberg News.

Tryg-aktien falder 1,2 pct. - eller 1,80 kr. - til 151,70 kr. kort efter børsåbningen.

FEM REKORDER I C25

Tirsdag bød også på hele fem kursrekorder i C25-indekset. Den ene gik til William Demant, der fik opmærksomhed fra Bank of America, som indledte dækning af selskabet med en varm købsanbefaling, men onsdag er stemningen mere negativ, da aktien falder 1,6 pct. til 273,60 kr.

De øvrige fire aktier, der satte rekord, var Carlsberg, Coloplast , GN og Royal Unibrew. Coloplast og GN fik opmærksomhed fra analytikere, mens bryggeriaktierne steg uden selskabsspecifikt nyt.

GN-aktien falder 1,8 pct. til 289,70 kr. fra start, mens udviklingen i Coloplast er mere afdæmpet med et fald på 0,2 pct. til 654,40 kr. Carlsberg og Royal Unibrew falder henholdsvis 0,2 pct. til 780 kr. og 0,4 pct. til 511 kr.

Uden for eliteindekset stiger aktien i Bang & Olufsen 0,8 pct. til 154,20 kr., og onsdag er sidste dag for investorerne til at positionere sig op til årsregnskabet, der kommer torsdag morgen. Bang & Olufsen venter for 2017/2018 en omsætningsvækst på 10 pct. og et EBITDAC-resultat i niveauet 8-10 pct.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Danske: Moody's ser risiko for sænkning af kreditvurderingen - NY

21-09-2018 15:14:23
Moody's Investors Service er gået i gang med at kigge kreditvurderingen af Danske Bank efter i sømmene og forudser, at der er risiko for en nedjustering. Det oplyser ratinginstituttet fredag, hvor udsigten for Danske Banks kreditvurdering er sænket til "negativ" fra "stabil".Ændringen kommer, efter at banken har offentliggjort rapporten om hvidvask i sin estiske filial tidligere på ugen, skriver M..

Mærsk/Sydbank: Fundamentaler peger ikke mod gode fragtrater

21-09-2018 11:08:55
Efter en periode med overvejende positiv udvikling i fragtraterne er rateindekset Shanghai Containerized Fright Index, SCFI, nu faldet tre uger i træk. Den negative udvikling stopper dog ikke nødvendigvis her, vurderer senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, der dækker A.P. Møller-Mærsk. - Nu har vi set tre uger i træk, så det er lidt en trend, men ellers er der stor udsving i de her ugentlig..

Aktier/tendens: Danske Bank trækker overskrifter i ventet grønt marked

21-09-2018 08:04:56
Danske Bank kan fredag komme under investorernes kritiske lup, efter at flere danske aviser endnu engang har banken og undersøgelsen af dens rolle i hvidvasksagen som forsidestof.Børsen kan berette, at selskabet Deminor, der er ekspert i gruppesøgsmål, vil forsøge at samle opbakning blandt aktionærerne til en ny granskning af hvidvasksagen. I Jyllands-Posten Erhverv mener flere eksperter, at det e..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

GN Store Nord A/S 320,00 1,3% Stigning i aktiekurs
Tryg A/S 160,60 0,1% Stigning i aktiekurs
DSV A/S 583,00 -1,5% Fald i aktiekurs
William Demant Holding A.. 252,00 -1,1% Fald i aktiekurs
Carlsberg B A/S 770,80 1,8% Stigning i aktiekurs
Coloplast B A/S 651,20 -0,6% Fald i aktiekurs
Royal Unibrew A/S 541,00 0,6% Stigning i aktiekurs
Bang & Olufsen Holding A.. 151,40 1,9% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk B A/.. 9.430,00 1,8% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk A A/.. 8.815,00 1,3% Stigning i aktiekurs
Carlsberg A A/S 754,00 1,3% Stigning i aktiekurs
GN Store Nord Ord Shs 320,00 0,0% Aktiekurs uændret
A P Moller Maersk B Ord .. 9.430,00 1,8% Stigning i aktiekurs
A P Moller Maersk Ord Sh.. 8.815,00 1,3% Stigning i aktiekurs
Coloplast 98,70 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Berlingske Media 2018  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
24. september 2018 05:34:27
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180919.1 - EUROWEB5 - 2018-09-24 05:34:27 - 2018-09-24 05:34:27 - 1 - Website: OKAY