03 aug: USA: PMI Service revideres lidt ned
03 aug: USA: ISM's serviceindeks tager stort dyk
03-08-2018 16:01:05

CIP: USA-projekt til lav pris vil blive et sundt projekt i sig selv

Det var overraskende lave priser, som sikrede konsortiet Vineyard Wind sejren i den første store amerikanske udbudsrunde for havvind i staten Massachusetts.

Flere projektudviklere inden for branchen ser i nogle tilfælde på den samlede portefølje af projekter, når der indgives bud, for at vurdere om flere projekter til sammen kan sikre et fornuftigt afkast ved hjælp af eksempelvis synergier og skalafordele.

Det er dog ikke tilfældet med USA-projektet for Vineyard Wind, der ejes af den danske infrastrukturfond Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) og amerikanske Awangrid Renewables, og som er i konkurrence med danske Ørsted i USA.

Ifølge Michael Hannibal, der er partner hos CIP, vil den kommende havvindmøllepark i Massachusetts skabe et godt afkast isoleret set på trods af buddet, der var lavere end forventet i markedet.

- Vi kigger isoleret på de forskellige business cases, så det skal det gøre. Det skal være et sundt projekt for os. Det er også et konkurrencedygtigt bud, som vil skabe en positiv indstilling over for havvind, og som jeg tror også vil tiltrække andre havstater i USA, siger han til Ritzau Finans.

- Vores budpris tager højde for Investment Tax Credit (ITC), at der er tale om en 20-årig PPA (elkøbsaftale, red.), som bliver indeksreguleret og giver en god sikkerhed til en investering. Derudover har vi indregnet, at vi kan komme tidligt i gang, og vi har lavet en god portion ingeniørarbejde tidligt i projektet, fortsætter han.

ITC-ORDNINGEN UDFASES FREM MOD 2020

Den amerikanske ITC-tilskudsordning blev indført for at gøre det attraktivt at opføre vind for udviklere og investorer, da efterspørgslen efter vedvarende energi har været stigende.

Ordningen dækker en procentsats af startkapitalen til et nyt projekt og skaber dermed noget billigere finansiering for udviklerne, men i løbet af de næste år vil den gradvist blive udfaset frem mod 2020. I 2018 lyder satsen på 18 pct., mens den det sidste år af ordningens levetid er fastsat til 12 pct.

For at sikre, at omkostningerne også hænger sammen med det bud, som Vineyard Wind afgav i udbudsrunden, vil konsortiet fortsætte ingeniørarbejdet, som blandt andet indebærer at få optimeret hele parkens struktur. Det involverer blandt andet at sikre, at vindmøller, fundamenter, jordbund og havdybde passer optimalt sammen.

Derudover fokuserer Vineyard Wind på at skabe en god dialog med leverandørkæden, og i øjeblikket er processen med at finde de rette partnere i gang.

- Alle i den her industri skal regne med, at man skal finde effektiviseringer. Der skal måske være større møller, mere effektive møller og lignende. Der er hele tiden en evolution i gang, og nogle gange kommer der et kvantespring, siger Michael Hannibal.

INNOVATION SKAL VÆRE MED TIL AT HOLDE PRISER NEDE

Vineyard Wind vandt i maj retten til at opføre en havvindmøllepark på 800 megawatt (MW) i havet ud for Massachusetts. Ifølge Massachusetts Departement for Energiressourcer (DOER) svarede buddet til en gennemsnitspris på 84,23 dollar per megawatttime (53,8 øre/kWh) i levetidsomregnede løbende priser.

Den pris anses som meget lav i branchen, og der har tidligere været tale i markedet om en pris på mellem 100 og 120 dollar per MhW.

Det er med til at understrege, at der også er stor konkurrence om at vinde projekterne i USA, som er et helt nyt marked for havvind, efter at det europæiske marked især det seneste år har været præget af intensiv konkurrence om at vinde projekter.

- Jeg synes, at der er en sund konkurrence på mange markeder, som gør, at hele leverandørleddet skal være på tæerne med innovation og teknologisk udvikling. Projektudviklerne og -byggerne skal også være på tæerne for at kunne levere. Det er en sund proces, som gør, at man kan få mere og mere fornybar energi ind i energimikset, siger Michael Hannibal.

Og netop den udvikling skal ifølge Michael Hannibal være med til holde priserne på havvind i USA nede, når ITC-tilskudsordningen ophører ved udgangen af 2019. Derfor er det også svært at give et konkret bud på, hvordan priserne i udbudsrunderne vil udvikle sig i løbet af de næste år.

- Når ITC'en til sidst forsvinder, skal der være noget, der kompenserer for det. Det kan være fortsat teknologisk udvikling, hvor vi nogle år ude i fremtiden måske vil se en endnu større mølle, mere effektive møller eller en ny fundamentteknologi, der gør det billigere at opsætte fundamenter.

- Hvis den bliver udfaset, og der ikke sker en større teknologisk innovation, så tror jeg, at det er tvivlsomt, om det nuværende prisniveau kan opretholdes, siger CIP-partneren.

I løbet af i år har den amerikanske konkurrent Deepwater Wind vundet kapacitet i staterne Connecticut og Rhode Island, mens der i slutningen af i år afholdes en udbudsrunde i staten New York.

CIP ønsker ikke at svare konkret på, om der er planer om at byde ind i denne runde.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
15 aug - 
Ørsted/Credit Suisse: Hæver kursmål med 30 kr. til 430 ..
13 aug - 
Tirsdagens aktier: Ny forhandlingsvilje og udskudt told..
13 aug - 
Aktier/middag: DFDS synker til bunds efter nedjustering
Relateret debat
14 aug - 
Jeg glæder mig til at modtage en afregning hvor jeg ikk..
13 aug - 
Ja, Ørsted er såååå dygtige. Jeg glæder mig til de kan ..
13 aug - 
Ja, havvindmøller og solcelle-parker kombineret med bat..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
11 aug
ORSTED
En større havvind-artikkel i den norske finansavis E24.no denne weekend , hvor også Ørsted er nævnt ..
7
11 aug
ORSTED
Generelt er interconnectoren til Tyskland meget ensrettet mod DK. Der bliver arbejdet på, at få den ..
5
11 aug
ORSTED
Stort set 100% af Danmarks strømforbrug laves idag på sol og vind... https://energinet.dk/energisyst..
5
13 aug
ORSTED
Som det fremgik af Ørsteds halvårsrapport og fremlæggelsen i torsdags, så har de fået grønt lys fra ..
3
11 aug
ORSTED
CIP fond 1: ca. 8 mia. DKK (fuldt investeret) CIP fond 2: ca. 15 mia. DKK (næsten fuldt investeret) ..
3
14 aug
ORSTED
Jeg glæder mig til at modtage en afregning hvor jeg ikke skylder noget for et ikke eksisterende gasf..
2
11 aug
ORSTED
Også Haldor Topsøe har store planer med brint-produktion  via grøn strøm fra vindmøller (og solcelle..
2
11 aug
ORSTED
Nej desværre. Men måske begge dele, og det skulle heller ikke undre mig at nogle vindmøller er sat u..
2
11 aug
ORSTED
PS.: Udbytte i Novo i år er 5,15 kr (1,6%), i Vestas: 7,44 kr. (1,36%) Ørsted altså 9,75 kr (2,04%) ..
2
11 aug
ORSTED
Godt at se at også andre danske selskaber deltager indenfor denne vigtige sektor for den grønne omst..
2

Aktionærer kræver milliarder i erstatning fra Novo Nordisk

16-08-2019 14:38:08
Medicinalvirksomheden Novo Nordisk er blevet sagsøgt af en gruppe aktionærer for at have givet vildledende information til aktiemarkedet.De kræver en samlet erstatning på 11,8 mia. kr. for tab på deres aktier. Det skriver Børsen, hvilket bekræftes af Novo Nordisk i en meddelelse til fondsbørsen.- Novo Nordisk er uenig i anklagerne og er klar til at forsvare selskabet i denne sag, lyder det i medde..

Maersk Drilling får forlænget kontrakt på boreskib i Ækvatorialguinea

16-08-2019 11:03:22
Maersk Drilling har forlænget opholdet for boreskibet Maersk Voyager, der skal bore ude for Ækvatorialguineas kyst.Selskabet har igennem Kosmos Energy forlænget en borekontrakt, der tidligere var indgået med Noble Energy. Det skriver selskabet på Twitter.Originalt skulle Maersk Drilling bore en enkelt brønd for selskabet Noble Energy, og den aftale indeholdt en option på endnu en boring. Den optio..

Aktier/tendens: Fokus på torsdagens regnskaber i positivt marked

16-08-2019 08:19:10
Der er udsigt til en positiv slutning på aktieugen, der han været karakteriseret ved en sværm af regnskaber fra flere C25-selskaber.Futures på de amerikanske aktieindeks stiger 0,7 pct. og det samme er tilfældet for DAX-futuren. De asiatiske aktier ligger også overvejende højere fredag morgen.Torsdagens regnskaber kan påvirke igen fredag, når analytikerne smider regnskaberne i regnearkene og komme..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Ørsted A/S 677,00 2,1% Stigning i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
17. august 2019 20:20:56
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190809.4 - EUROWEB1 - 2019-08-17 20:20:56 - 2019-08-17 20:20:56 - 1 - Website: OKAY