04 okt: Novozymes/Nordea: Hæver anbefalingen til køb fra sælg - NY
04 okt: Novo-aktien falder efter nyheder fra konkurrent på diabetesmesse ..
Annonce

Eurozone-debatten er ikke afgørende for aktier

Annonce

Dette er en annonce fra

Der lader bestemt ikke til at være mangel på idéer til, hvordan man kan reformere eurozonen, så den bliver mere modstandsdygtig over for økonomiske forskrækkelser – men enighed om, hvilke idéer der er de bedste (og om nogen af dem er politisk realiserbare), er der mere mangel på. Sidste september krævede den franske præsident Emmanuel Macron gennemgribende ændringer i valutablokkens struktur, som f.eks. et fælles budget. Vi har set andre tilhængere af integration anbefale, at man udsteder fælles eurozone-gæld og opretter en permanent udlånsmulighed, som en sidste udvej for pressede banker og regeringer. Men aftalen underskrevet den 19. juni mellem Macron og den tyske kansler Angela Merkel – der har gjort det klart, at hun er imod de mere ambitiøse forslag – indeholder kun lidt svævende planer om et budget og en nødfond af en endnu ikke afgjort størrelse. På tidspunktet, hvor det her bliver skrevet, har Frankrig og Tyskland tænkt sig at afsløre deres planer ved et EU-topmøde sidst i juni. Uanset om andre lande kommer til at deltage, tyder indholdet af de finansielle medier på, at mange er bange for, at Merkels forsigtighed betyder, at alvorlige strukturmæssige problemer ikke bliver løst, og at eurozonen dermed kommer til at slingre fra krise til krise. Men vi tror ikke, at eurozonen behøver at acceptere ret meget større økonomisk integration på kort sigt for at gøre det muligt for bullmarkedet at fortsætte – typisk vil den form for langsigtede strukturmæssige problemer udspille sig for langsomt til at have nogen afgørende effekt på markeder.

 

Læs en dybdegående analyse af aktuelle markedsforhold i Fisher Investments Nordens aktiemarkedsudsigt, som du kan downloade gratis her og modtage løbende indsigt.

 

Hvis man giver Merkel skylden for forsigtige eller langsomme reformer, tager man efter vores mening fejl af, hvor vanskelige disse problemer er. Det vrimler med mulige forhindringer: Tysk lovgivning udelukker, at man overdrager beskatning og forbrug til en international instans – hvilket måske vil være indbefattet i et fælles budget – og set i lyset af, at den offentlige mening lader til at være imod det, vil selv kompromisaftalens noget tynde dagsorden måske få en hård modtagelse. Desuden lader det til, at arbejdet i parlamenter på tværs af eurozonen er gået lidt i hårdknude for øjeblikket – hvilket er grunden til vores tro på, at store ændringer af valutablokkens institutioner sandsynligvis ville påvirke dem meget langsomt, hvis overhovedet. Det tror vi dog ikke nødvendigvis er dårligt – selvom mange ser de foreslåede idéer som positive, kan de have utilsigtede konsekvenser, hvilket vores undersøgelser indikerer, at markeder ofte reagerer negativt på. En gradvis og kompromistung proces kan efter vores mening reducere risikoen.

 

Set i et større perspektiv er vi af den mening, at selvom mediernes dækning tyder på, at mange ser Macrons og andres forslag som afgørende for sikringen af eurozonens fremtid, kæmper de en allerede overstået kamp. Under den økonomiske krise i Europa i 2010-2012 rejste spørgsmålet om, hvordan man skulle håndtere for høj statsgæld og svigtende banker, sig truende – og debatten har raset siden da. Det er efter vores mening normalt efter kriser, hvor politikere typisk er fokuseret på svagheder, som de angiveligt har afsløret. Der er ikke nogen, der ønsker at blive taget på sengen igen. Begge større ændringer i den amerikanske finanslovgivning inden for de seneste 20 år var hovedsageligt reaktioner på nylige begivenheder – henholdsvis en regnskabsskandale i de tidlige 2000´er og den globale finanskrise. Men selvom de begge virker fremsynet, virker det på os som om, de primært er fokuseret på det, som politikerne mente var sket. Vi mener, at det samme gælder for eurozonens integrationsbestræbelser – de er generelt bagudrettede anstrengelser, efter vores mening, især fordi det er umuligt at vide nu, hvordan den næste krise vil opstå. Det kan være umagen værd at udbedre årsagerne til den seneste krise, men vi mener ikke, at det er en hastesag for eurozonens økonomi eller markederne i dag.

Mange integrationsidéer lader til at omfatte udbedring af skaderne fra en anden finanskrise, efter den er begyndt – noget som efter vores mening i det store og hele er irrelevant for aktierne i dag. Markeder, der oplever fremgang, er sandsynligvis ikke optaget af, hvordan regeringer måske eller måske ikke reagerer, når denne fremgang er ovre. Efter vores mening betyder økonomiske fundamentale betingelser meget mere, og de ser generelt positive ud for øjeblikket. Desuden er vi af den mening, at reformer, der har til formål at afværge fremtidige kriser, forsøger at opnå det umulige i en vis forstand. Efter vores mening er der ikke nogen reformer, der kan udligne konjunktursvingninger – økonomier gennemgår generelt på hinanden følgende perioder med fremgang og tilbagegang over tid. Derfor vil blokkens økonomi efter vores mening, uanset om medlemslande bliver enige om ændringer af eurozonens struktur, på et tidspunkt opleve endnu en lavkonjunktur. (og så en anden, og en anden, osv.)  Men aktiemarkeder har længe levet med denne viden og har oplevet fremgang alligevel efter vores mening. Hvorfor skulle det ændre sig nu?

 

Nøje gennemgang af markedernes historie får os til at tro, at strukturmæssige problemer – som debatten om et fælles eurozone-budget og delt gæld – ikke har nogen større betydning for aktier, der primært er fokuseret på ændringer i løbet af de næste 3-30 måneder frem for adskillige år (eller årtier) frem i tiden. Eurozonens egne erfaringer bekræfter dette, ud fra vores perspektiv: Kvartalsmæssig BNP-vækst i eurozonen – en målestok for økonomisk aktivitet – har været positiv inden for de seneste fem år til og med første kvartal i 2018.[i] Aktier har oplevet omskiftelige perioder, men i det store hele har de oplevet fremgang, på trods af tilbagevendende frygt for, at spøgelser fra krisetiden vender tilbage.[ii] Derfor mener vi ikke, at Merkels udtalelser har haft nogen større effekt på eurozone-aktier – den langsomme bevægelse frem og tilbage fortsætter. Dermed mener vi stadig, at cykliske faktorer som økonomiske fundamentale betingelser, politiske udviklinger og investorers meninger har større indflydelse – og vil fortsætte med at være dominerende, imens eurozone-politikere slæber sig fremad (eller står stille) i forbindelse med reformidéer for eurozonen. Hvis markederne ikke virker som om, de er optaget af statussen for eurozonens integration, er det vores ydmyge mening, at investorer heller ikke behøver være så bekymrede.

 

Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, England (CVR-nummer 35243003). Fisher Investments Europe er autoriseret og reguleret af UK Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609) og registreret i England, (selskabsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited har vedtægtsmæssig adresse på: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien.

 

Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission. Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.

 


[i] Kilde: Eurostat, den 13/6/2018.

[ii] Kilde: FactSet, den 15/6/2018. MSCI EMU-indekset med nettoudbytter steg 63,7 % i DKK fra 31/3/2013 til 31/3/2018.

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
11 dec
 
mne: Short - når det lykkedes!    Forbyd short totalt. - Det er kursmanipulatorernes og finansforbr..
67
10 dec
VELO
Når man følger Veloxis-debatten, og det hr jeg gjort i mange, mange år - også da den hed LCP, så går..
31
13 dec
PNDORA
"Carnegie bestemmer pandoras aktiekurs, basta!!Sådan udtaler en chefanalytiker sig.Carnegie har samm..
26
12 dec
PNDORA
Stornedtur: Din profil er da lige oprettet for 6 dage siden 😎 er du en troll/bandit 😂 Stornedtur A..
23
13 dec
PNDORA
Din skrivelse er intet andet end en omgang sludder. Det rene nonsens. Det er simpelthen ubegribelig..
17
13 dec
DANSKE
CBS undersøgte muligheden for at droppe Danske Bank helt: Vi skal fare med lempe Kilde: https://fina..
16
12 dec
VWS
Vestas opruster i teknologisk kapløb om fremtidens vindmølle. Vestas skruer op for investeringer i n..
16
10 dec
 
Klart, klart... et firma, der reklamerer må være desperat. Personligt synes jeg ikke Pandora har n..
16
15 dec
PNDORA
Det er altid mere enkelt vurderer, hvad ledelsen i Pandora burde have gjort, når man kender effekten..
15
12 dec
VELO
  Der er som jeg ser det, kun et forhold, som kan sænke kursen betydeligt, og det er en yderligere u..
15

Mærsk tilbage helt tæt på toppen i magtbarometer for shippingbranchen

14-12-2018 16:14:31
Mærsks indflydelse i den internationale skibsfart er igen på vej op igen, hvis vurderingerne fra shippingavisen Lloyd's List står til troende.Robert Uggla, chef for Mærsk-familiens holdingselskab, og Søren Skou, administrerende direktør i A.P. Møller-Mærsk, deler nemlig andenpladsen over de 100 mest indflydelsesrige personer i shipping. Det viser avisens årlige opgørelse over magten i branchen.Sid..

Maersk Drilling dropper månedsopdateringer

14-12-2018 13:43:12
Det bliver ikke længere muligt at få et månedligt indblik i Maersk Drillings flåde.Rigselskabet, der er ejet af A.P. Møller-Mærsk, men efter planen skal børsnoteres som selvstændigt selskab i 2019, dropper den månedlige statusrapport for flåden af borerigge og -skibe. Det oplyser Maersk Drilling til Ritzau Finans.Den månedlige PDF-rapport har ellers været fast praksis i selskabet i mere end syv år..

Sydbank stopper aktietilbagekøbsprogram - NY

14-12-2018 10:52:32
Sydbank stopper sit aktietilbagekøbsprogram, efter at banken med en andel af egne aktier på 9,85 pct. nu er kommet tæt på de 10 pct., som bestyrelsen havde bemyndigelse til at opkøbe af bankens aktiekapital.Programmet blev offentliggjort i februar 2018 på 500 mio. kr., men blev i juni forhøjet til 1250 mio. kr. med planlagt afslutning senest 31. januar 2019. Helt så mange penge nåede banken imidle..

Copyright Berlingske Media 2018  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
16. december 2018 09:35:59
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20181207.1 - EUROWEB2 - 2018-12-16 09:35:59 - 2018-12-16 09:35:59 - 1 - Website: OKAY