06 nov: Danske/Nordnet: APM træffer beslutning andre har været længe om -..
06 nov: Danske Bank/Dybvad: Tror ikke der er to meninger om hvidvasksagen
06-11-2018 17:03:31

Tirsdagens aktier: Pandora oplevede store udsving mens Vestas toppede

Relateret indhold
13:09 - 
Høreapparater/ABG: USA-melding fra konkurrent presser W..
12:29 - 
Bankaktier er ramt af dårlig stemning og usikkerhed i E..
11:38 - 
Aktier/middag: Novo og bryggerier mildest ramt af gener..
Relateret debat
13:19 - 
Jeg tror ikke dagens fald har så meget at gøre med hvid..
13:09 - 
Var det ikke der det startede. http://nyheder.tv2.dk/bu..
11:13 - 
Betyder det, at vi så føje 'Afpresning og ..

William Demant blev straffet af investorerne på det danske aktiemarked tirsdag, mens Pandoras aktie oplevede store udsving i løbet af dagen.

Omvendt var både Vestas og Tryg med til at trække det samlede C25-indeks op, og det sluttede med en stigning på 0,6 pct. til indeks 1039,88.

Pandoras regnskab for tredje kvartal bød på skuffende regnskabstal, en nedjustering af forventningerne til årets resultat og en negativ omsætningsvækst i både kroner og lokal valuta.

Kort efter børsåbningen sendte investorerne aktien helt ned i dybet med et fald på op mod 10 pct., men i løbet af formiddagen fik aktien en smule oprejsning.

Da telekonferencen gik i gang klokken 11.00, vendte smykkeaktien for en kort bemærkning et stort minus til et plus, og aktien endte også dagen 0,2 pct. højere i 390 kr.

I forbindelse med regnskabet blev der lanceret et nyt spareprogram og en justering af butiksstrategien, og det kan have været medvirkende til, at smykkeaktien har fået lidt oprejsning i løbet af formiddag.

Ifølge Nikolaj Holmsgaard, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier, kan rygterne, om at Pandora er et potentielt opkøbsemne for kapitalfonde, også være med til at holde hånden under aktien.

- Det er meget flot, at aktien har kunnet rette sig. Spørgsmålet er hvorfor. Det kan skyldes, at aktien er utroligt billig lige nu, selv om det ikke har været et argument for Pandora i lang tid. For nogle uger siden var der også spekulationer og opkøbsrygter, og det kan måske være derfor, at den ikke får lov til at falde markant i niveau, siger han til Ritzau Finans.

KONKURRENT-FUSION UDSKUDT

William Demant præsenterede en periodemeddelelse for andet halvår tirsdag, som viste, at selskabet voksede bredt og mere end markedet. Aktien faldt alligevel 4,3 pct. til 215,40 kr.

- Det er hele ordlyden omkring markedssituationen lige nu og nok også udviklingen i USA, hvor det stadig lader til, at der er problemer med retailnetværket, der kan være med til at presse aktien ned, siger Nikolaj Holmsgaard.

Tirsdag kom det også frem, at konkurrenten Widex har måttet udskyde sin stort planlagte fusion med EQT-ejede Sivantos. Ifølge branchemediet Medwatch har parterne trukket den fælles ansøgning til EU-Kommissionen, men det er stadig intentionen at fusionere, lyder det.

VESTAS OG TRYG I TOPPEN

Vestas-aktien var i god gænge tirsdag, hvor den steg 6,1 pct. til 429,20 kr. forud for selskabets regnskab onsdag morgen.

Konkurrenten Siemens Gamesa offentliggjorde tirsdag et overraskende godt årsregnskab, hvori forventningerne til resultatet blev slået.

Vindmølleproducenterne har i lang tid været omgærdet af frygt for og meldinger om prispres i industrien, mens det tysk-spanske selskabs forventninger til det nye regnskabsår er bedre end frygtet.

- Når vi renser Siemens Gamesas forventning til næste års EBIT-margin, er der underliggende et fald på 0,3-1,8 pct.point i forhold til det netop afsluttede. Det fald er alt andet lige måske ikke så voldsomt, som man kunne have frygtet, siger Nikolaj Holmsgaard.

Tryg fik mandag efter børslukketid godkendt sit køb af konkurrenten Alka af myndighederne. Det skete med tilsagn, som løber op i 20 mio. kr. hvert år de næste fem år. Aktien steg tirsdag 2,1 pct. til 161 kr.

DANSKE BANK TRAK IGEN OVERSKRIFTER

Danske Bank trak også overskrifter tirsdag eftermiddag, da det kom frem, at bankens storaktionær A.P. Møller Holding har anmodet om en ekstraordinær generalforsamling for at få skiftet ud i bestyrelsen.

Det betyder et farvel til bankens nuværende bestyrelsesformand, Ole Andersen, som i stedet foreslås erstattet af administrerende direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad.

A.P. Møller Holding peger også på Jan Nielsen, der er investeringsdirektør i A.P. Møller Holding, som en kandidat til bestyrelsen.

Holdingselskabet opfordrer til, at han kommer til at afløse Jørn P. Jensen, der ligesom Ole Andersen har meddelt, at han i forbindelse med den ekstraordinære generalforsamling ønsker at udtræde.

Bankaktien faldt 0,2 pct. til 135,05 kr.

FLERE REGNSKABER UDEN FOR C25

Blandt sidepapirerne kom modekoncernen IC Group tirsdag med regnskab for første kvartal. Det viste et fald i omsætningen til 379 mio. kr. fra 464 mio. kr. samme kvartal året før, når der korrigeres for frasalget af brandet Peak Performance.

Aktien faldt 0,4 pct. til 52,80 kr.

Netcompany offentliggjorde også et regnskab, hvori forventningerne til årets resultat blev opjusteret. Selskabet ser nu en vækst i omsætningen på 42-44 pct. mod tidligere i toppen af 37-42 pct. Netcompany-aktien steg 3,5 pct. til 239 kr.

Derudover bød dagen på regnskaber fra Parken, Lån & Spar, Københavns Lufthavne og Copenhagen Capital.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
16 nov
PNDORA
Jeg er ikke klogere end andre, hvorfor årsag til fald vil være en gisning - det vil jeg afholde mig ..
19
16 nov
VWS
...og hvis man lige skal kaste et kort blik på forretningen Vestas, særligt i forhold til markedet, ..
13
14 nov
VWS
Vestas wins largest project in Victoria’s Renewable Energy Auction with the first V150-4.2MW turbine..
12
19 nov
DANSKE
@6212 Jeg har nogle faa aktier i Danske Bank, fordi jeg tror paa en bedre og mere lovlydig fremtid, ..
11
16 nov
DANSKE
Som tidligere ansat er du vel også involveret? Du kan godt pakke kufferten til et ophold i Hotel Git..
11
19 nov
DANSKE
At Thomas Borgen og Ole Andersen har været medskyldige i de massive Kriminelle hvidvasskandaler der ..
9
18 nov
DANSKE
Dejligt at vi lever i et samfund, hvor vi har domstole, der skal tage stilling til evt. skyldsspørgs..
9
19 nov
DANSKE
Hold nu kæft, det er ved at blive kedeligt og en smule kvalmende, når dit brugernavn dukker op i en ..
8
19 nov
DANSKE
Du bør komme i behandling- og det haster ! - du gentager dig selv flere og flere gange
8
16 nov
DANSKE
kriminalitet er vidt forgrenet ud i den ganske verden....hvis der ikke falder fængseldomme herhjemme..
8

DFDS/Morgan Stanley: Kursmål sænkes til 335 kr. fra 380 kr. - NY

20-11-2018 13:52:05
Rederiet DFDS får sænket kursmålet til 335 kr. fra 380 kr. af Morgan Stanley, der dog fastholder den neutrale anbefaling "ligevægt".Det er blandt andet bekymringer om brexit og den tyrkiske eksponering, der får finanshuset til at sænke kursmålet, skriver Bloomberg News.DFDS-aktien falder tirsdag med 4,3 pct. til 237,40 kr. i et generelt negativt marked. /ritzau/FINANS

Danske Bank: Whistleblower kan frit offentliggøre tavshedsklausul

20-11-2018 11:14:35
Danske Bank vil ikke stoppe briten Howard Wilkinson, der forsøgte at advare om hvidvask i bankens estiske filial, i at offentliggøre sin fratrædelsesaftale fra 2014, hvis han ønsker det.Det oplyser Danske Bank til Bloomberg News.- Vi vil ikke have noget imod, at Howard Wilkinson offentliggør hele eller dele af sin fratrædelsesaftale, lyder det i en mail fra banken, der dog ikke selv har planer om ..

Aktier/tendens: Tryg og Top i fokus i ventet negativ åbning

20-11-2018 08:06:01
Sænkede anbefalinger bringer fokus på forsikringsaktierne Tryg og Topdanmark fra åbningen tirsdag, hvor meget tyder på fald fra start efter negative markeder i USA mandag aften og nedtur også på de asiatiske børser tirsdag. Store fald i Faang-aktierne, som Apple, Facebook og Amazon, rev mandag tæppet væk under det amerikanske aktiemarked, hvor S&P 500-indekset lukkede 1,7 pct. lavere og faldt hele..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/middag: Novo og bryggerier mildest ramt af generel uro
2
Mandagens aktier: C25 gik fra plus til minus trods stigning til Novo
3
Aktier/Formuepleje: Ikke plads til skuffelser i det her marked
4
Aktier/tendens: Tryg og Top i fokus i ventet negativ åbning
5
Aktier/åbning: Bred nedgang i C25 anført af WDH og GN

Relaterede aktiekurser

Danske Bank A/S 130,70 -3,5% Fald i aktiekurs
William Demant Holding A.. 189,30 -3,8% Fald i aktiekurs
Vestas Wind Systems A/S 455,80 -0,3% Fald i aktiekurs
Tryg A/S 157,70 -2,5% Fald i aktiekurs
Pandora A/S 337,20 -1,7% Fald i aktiekurs
Netcompany Group A/S 209,50 -4,6% Fald i aktiekurs
IC Group A/S 48,15 -0,6% Fald i aktiekurs
Parken Sport & Entertain.. 76,00 -2,6% Fald i aktiekurs
Københavns Lufthavne A/S 5.600,00 -1,1% Fald i aktiekurs
Lån og Spar Bank A/S 464,00 0,0% Aktiekurs uændret
Danske Bank Ord Shs 130,85 -3,4% Fald i aktiekurs
Vestas Wind Systems 69,08 0,0% Aktiekurs uændret
Laan & Spar Bank Ord Shs 464,00 0,0% Aktiekurs uændret
Ignition 0,1876 3,1% Stigning i aktiekurs

Køb- og salgssignaler

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Berlingske Media 2018  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
20. november 2018 15:34:51
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20181114.1 - EUROWEB4 - 2018-11-20 15:34:51 - 2018-11-20 15:34:51 - 1 - Website: OKAY