09 nov: Bavarian/Jefferies: Q3 lidt bedre end ventet
09 nov: Udgift til nyt it-system skæmmer regnskaber hos flere banker
09-11-2018 12:35:33

William Demant klar med kunstig intelligens til høreapparater næste år

Relateret indhold
17:07 - 
Onsdagens aktier: Regnskab sendte Mærsk i svingninger
12:11 - 
Finanshus sænker kursmål for GN og WDH - NY
11:25 - 
Finanshus sænker kursmål for GN og WDH efter regnskaber
Relateret debat
08 okt - 
Det er ved at se fornuftigt ud. En fin pris ville være ..

William Demant Holdings hovedbrand inden for høreapparater, Oticon, vil i løbet af næste år bygge en funktion baseret på kunstig intelligens ind i selskabets app til kontrol af høreapparater.

Systemet, der går under navnet Oticon Kaizn, skal tillade brugerne at ramme foretrukne indstillinger i bestemte lyttesituationer via den kunstige intelligens.

Helt konkret kan systemet komme med forslag til de optimale indstillinger ud fra brugernes egne præferencer, vaner og mest besøgte miljøer - eksempelvis caféer og restauranter, hvor der ofte er meget støj.

Oticon Kaizn kommer med forslag til brugeren, som man kan vælge til eller fra - eller gøre til en fast indstilling, hvis man ønsker det.

Det skal forbedre den samlede lytteoplevelse.

Produktet præsenteres først officielt til CES-messen i Las Vegas i januar næste år, hvor det vil modtage to priser, blev det offentliggjort torsdag.

Der er i første omgang tale om en betaudgave, og udviklingen er fortsat på et tidligt stadie, lyder det fra Oticon selv. Selskabet ser dog en masse muligheder i det og vil gennem næste års lancering forsøge at lære af mulighederne for også at gøre fremtidige produkter endnu bedre.

Oticon Kaizn vil i løbet af 2019 blive en fast integreret del af selskabets kontrolapp, oplyser selskabet.

Også det privatejede danske selskab Widex arbejder med lignende muligheder. Tidligere i år - i forbindelse med AAA-messen i Nashville, Tennessee, lancerede selskabet Widex Evoke, der er baseret på såkaldt machine learning.

Det giver brugerne mulighed for at indstille deres høreapparat til den optimale indstilling via en medfølgende app.

Brugeren bliver i det tilfælde præsenteret for to valgmuligheder, hvor man skal vælge den, der passer bedst i den givne situation. Det gøres flere gange, og på den måde bliver høreapparatet indstillet på den bedst mulige måde.

Via kunstig intelligens husker høreapparatet indstillingerne, som også kan gemmes som faste programmer i appen. På den måde bliver apparatet automatisk "klogere", hver gang brugeren indstiller det.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Vestas får australsk ordre på 336 megawatt - NY

14-11-2018 16:40:14
Vestas har sikret sig en stor australsk ordre på 336 megawatt, oplyser vindmølleproducenten onsdag eftermiddag. Der er tale om den første kontrakt i Australien på Vestas' største mølle, der i produktkataloget går under navnet V150-4,2 MW. Bestillingen er kommet fra Tilt Renewables og møllerne skal opføres i Dundonnell Wind Farm i staten Victoria. - Projektet er det største af seks succesfulde bud ..

Ringkjøbing Landbobank/CEO: Butikken er i fuld fremdrift

14-11-2018 10:02:42
Ringkjøbing Landbobank har godt gang i butikken, lyder det fra bankens administrerende direktør, John Fisker, som fremhæver en god modtagelse af bankens fusion med Nordjyske Bank og en pæn udlånsvækst som nogle af højdepunkterne for året foreløbigt.Regnskabet for årets første ni måneder viser et basisresultat på 841 mio. kr., hvilket er en forbedring på 12 pct. i forhold til de første tre kvartale..

Mærsk Q3: Overskuddet løftes af containerfarten

14-11-2018 08:19:24
A.P. Møller-Mærsk tjente lidt flere penge end ventet på driften i tredje kvartal. Forventningerne til hele året holder fortsat, men er som forventet blevet snævret lidt ind.Transport- og logistikselskabet havde i juli, august og september et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 1138 mio. dollar for de fortsættende aktiviteter, hvilket er en fremgang fra 977 mio. dollar i samme kvar..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/Nordea: Ikke usandsynligt med nye kursdyk inden optur
2
Genmab Q3: Stor fremgang drevet af Darzalex-salget - NY
3
Aktier/tendens: Mærsk stjæler rampelyset efter flotte kvartalstal - NY
4
Aktier/tendens: Mærsk stjæler rampelyset på nyhedstung dag
5
Mærsk Q3: Overskuddet løftes af containerfarten

Relaterede aktiekurser

Køb- og salgssignaler

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Berlingske Media 2018  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
14. november 2018 21:31:28
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20181114.1 - EUROWEB7 - 2018-11-14 21:31:28 - 2018-11-14 21:31:28 - 1 - Website: OKAY