13 nov: Opec ser efterspørgsel på egen råolie falde hurtigere end ventet
13 nov: EU-Parlamentet vil fremme vedvarende energi i klimakampen - NY
Annonce

Vi vil gøre det, der skal til, seks år senere

Annonce

Dette er en annonce fra

Mange øjne hviler i øjeblikket på Den Europæiske Centralbanks (ECB) chef, Mario Draghi, da der i mediernes overskrifter er ret stort fokus på bankens planer for sin pengepolitik – især vedrørende kvantitativ lempelse. Kvantitativ lempelse er en populær betegnelse for bankens program for køb af aktiver, hvor den køber langsigtet statsgæld og virksomhedsgæld fra banker hver måned. Til gengæld modtager bankerne nye reserver (elektroniske kontanter, der befinder sig hos centralbanken), som de kan bruge til at finansiere nye lån. Ved mødet i ECB i juni måned meddelte Draghi, at ECB ville reducere månedlige køb af aktiver fra EUR 30 milliarder til EUR 15 milliarder i september og til EUR 0 i december, hvis de økonomiske forhold, efter beslutningstagernes mening, forbliver tilfredsstillende. Det lader til, at mange medieanalytikere ser det som et tegn på, hvor store fremskridt eurozone-økonomien har gjort på det seneste. Det er kun seks år efter, at verden frygtede, at den fælles valutazone var på grænsen til at kollapse, og Draghi leverede den nu berømte tale, hvor han lovede at gøre "det, der skulle til" for at redde euroen. Det er vores opfattelse, at ECB's historie i løbet af det seneste halve årti viser, hvad centralbanker kan – og ikke kan – gøre for markederne. 

I juli 2012 skabte eurozonens gældskrise bekymringer omkring valutaunionens tilstand – og om hvorvidt nogle medlemmer ville bryde sammen og ende med at blive smidt ud. Spanien havde sikret sig midler til en redningsaktion til landets banksektor en måned før. Grækenland var mål for redningsaktion nummer to og havde lige dannet ny regering. Mange frygtede, at Italien ville være det næste medlem, der havde brug for hjælp. På baggrund af dette holdt Draghi en tale den 26. juli, hvor han sagde, "ECB er villig til, inden for vores bemyndigelse, at gøre det, der skal til for at bevare euroen. Og tro mig, det vil være nok." 

Talen var en optakt til de direkte monetære transaktioner (Outright Monetary Transactions, OMT), som Draghi indførte seks uger senere. OMT gjorde det muligt for ECB at købe kriseramte landes kortsigtede gæld på det åbne marked for at hjælpe med at reducere regeringens låneomkostninger. (Når kurserne stiger på obligationsmarkederne, så falder renterne. Og når renterne falder, giver det de selvsamme lande mulighed for at udstede nye statsobligationer til lavere renter.) Betingelserne: det nødlidende land skulle bede om assistance og underskrive et "aftalememorandum" med ECB, EU og Den Internationale Valutafond. Dette memorandum skulle være en kontrakt, der skitserede landets forpligtelse til at foretage økonomiske reformer – som regel blandt andet nedskæring af offentlige udgifter. Det begrænsede i praksis programmet til lande, der havde modtaget officielle redningsaktioner, antageligt for at gøre det nemmere for dem at komme tilbage på globale kapitalmarkeder og hjælpe dem med at skaffe midler til lavere renter, end de ellers ville have været i stand til. Frem til i dag har ECB stadig ikke brugt de direkte monetære transaktioner. Irland og Portugal havde ikke brug for det, da deres redningsaktionsprogrammer sluttede. Grækenlands redningsaktion sluttede i sommer, og det lader ikke til, at embedsmænd mener, at der bliver behov for mere assistance på nuværende tidspunkt, selvom det kan ændre sig. 

Efter vores mening var den største effekt af Draghis tale, at han styrkede investorers tiltro til euroen. På det tidspunkt var eurozonen midt i en regional lavkonjunktur, og anmodninger om redningsaktioner fra perifere lande slog situationen fast med syvtommersøm. For mange analytikere virkede det uundgåeligt, at den kaotiske eurozone ville kollapse. Efter vores mening forstærkede disse bange anelser situationens kraft, især på kort sigt.

Draghis ord indgydede tilsyneladende noget tiltro til de traumatiserede europæiske markeder. I bund og grund fortalte ECB investorer, at de havde et gratis sikkerhedsnet på perifer eurozonegæld. Det gav også nationale regeringer tid til at gøre noget ved vedvarende finansproblemer og give arbejdsmarkeder, nationale pensioner og andre områder et grundigt eftersyn for at forbedre effektiviteten. Spanien indførte for eksempel adskillige arbejdsmarkedsreformer, der boostede økonomisk konkurrenceevne (dvs. gjorde det lettere for arbejdsgivere at afskedige medarbejdere, hvis det var nødvendigt for virksomheden af økonomiske årsager). Til dels på grund af disse reformer har Spanien været – og er stadig – en af de hurtigst voksende eurozone-økonomier, siden fremgangen startede i 2013.    

Ikke alle lande fulgte trop. Italien haltede noget bagefter med hensyn til ændringer, som de fleste analytikere mente ville hjælpe landets stagnerende økonomi, herunder effektivisering af de besværlige lovgivningsmæssige rammer og implementering af arbejdsmarkedsreformer for at booste beskæftigelsen. Grækenland blev ved med at være rundt på gulvet og gik forvildet rundt i adskillige år derefter – og tog imod en tredje redningsaktion i 2015 – før der begyndte at være tegn på fremgang for nyligt. Men for den bredere eurozone generelt ændrede markedscyklussen sig kort tid efter Draghis tale.  

Da OMT's fætter, den kvantitative lempelse, også kaldet QE, blev sat i værk i marts 2015, havde eurozone-økonomien oplevet vækst i ca. to år. I modsætning til OMT, der kun var til lande, der havde modtaget redningsaktioner, brugte ECB den kvantitative lempelse til at købe statsgæld fra ethvert eurozone-land med undtagelse af Grækenland. At dette startede to år inde i opturen viser, efter vores mening viser, at eurozonen udmærket kan skabe vækst uden ekstraordinære ECB-foranstaltninger. På trods af den almindeligt udbredte tro på, at ECB's imødekommende pengepolitik driver fremgangen, tror vi på, at mere enkle, fundamentale økonomiske faktorer er på spil. Selv de mest alvorlige lavkonjunkturer slutter på et tidspunkt, når virksomheder har foretaget nedskæringer, og bankerne er begyndt at låne penge ud igen. Vi tror, det er det, der er sket i eurozonen. I de værste krisetider blev virksomheder, der havde spredt sig over for meget, mere effektive og fik mere ud af mindre. Reformer, der havde til formål at booste konkurrenceevnen, begyndte at virke. Til sidst begyndt efterspørgslen at stige igen, og væksten vendte tilbage. Opture følger nedture, og nedture følger opture, som man har kunnet se i Grækenland. ECB har stadig ikke føjet Grækenland til den kvantitative lempelse. Men selv efter al den politiske tumult, tre redningsaktioner, to misligholdelse og en kæmpe lavkonjunktur vendte den økonomiske vækst tilbage. Selvom udviklingen er noget dæmpet, er Grækenlands bruttonationalprodukt (BNP) – et måleredskab for økonomiske vækstrater – nu vokset de seneste fem kvartaler i træk. 

Centralbankers traditionelle rolle er at fungere som udlånere som en sidste udvej – at træde til og sørge for likviditet, når ellers solvente banker ikke har tilstrækkelige midler til at opfylde deres umiddelbare forpligtelser. Det kan skabe noget stabilitet, når der opstår kortsigtede problemer, der ryster tilliden. ECB opfyldte en lignende bankfunktion tilbage i 2012, hvor globale markeder tilsyneladende havde meget lidt eller ingen tiltro til eurozonen. Vi er dog af den mening, at folk kraftigt overvurderer ECB's og andre centralbankers evne til at påvirke økonomisk vækst i stor grad.   

Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, England (CVR-nummer 35243003). Fisher Investments Europe er autoriseret og reguleret af UK Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609) og registreret i England, (selskabsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited har vedtægtsmæssig adresse på: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien.

Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission. 

Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.

 

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
17 dec
I:DAX
DAX optrend target 15.000   Dax har nu udviklet sig som korrektionstrenden plejer de seneste mange å..
41
16 dec
VELO
  Når VELO bliver samlinger med en lottokupon, eller beskrevet, som forretning der er fundamentalt u..
33
13 dec
PNDORA
"Carnegie bestemmer pandoras aktiekurs, basta!!Sådan udtaler en chefanalytiker sig.Carnegie har samm..
29
18 dec
VELO
Veloxis har en præsentation på ASTS (American Society og Transplant Surgeons) i Miami. Se link:    h..
28
15 dec
PNDORA
Det er altid mere enkelt vurderer, hvad ledelsen i Pandora burde have gjort, når man kender effekten..
27
12 dec
PNDORA
Stornedtur: Din profil er da lige oprettet for 6 dage siden 😎 er du en troll/bandit 😂 Stornedtur A..
23
13 dec
PNDORA
Din skrivelse er intet andet end en omgang sludder. Det rene nonsens. Det er simpelthen ubegribelig..
17
13 dec
DANSKE
CBS undersøgte muligheden for at droppe Danske Bank helt: Vi skal fare med lempe Kilde: https://fina..
16
12 dec
VWS
Vestas opruster i teknologisk kapløb om fremtidens vindmølle. Vestas skruer op for investeringer i n..
16
18 dec
VELO
  Tacrolimus, som det virksomme stof i immundæmpende præparater, har en fantastisk god og vel dokume..
14

Mærsk lancerer Asien-Europa-netværk med flere skibe og færre stop - NY

19-12-2018 10:31:26
Mærsk-skibe skal komme frem til tiden. For at sikre det skruer rederiet op for antallet af skibe og ned for antallet af havnebesøg i containerfarten mellem Asien og Europa.Det fortæller Mærsk onsdag i en pressemeddelelse om sit nye rutenetværk, der træder i kraft i marts 2019.Rederiet tilføjer seks skibe til de ti forskellige farter i mellem Asien og Europa, men skruer ned for sejlhastigheden, så ..

Aktier/tendens: Positiv åbning på nyhedsfattig handelsdag

19-12-2018 08:13:33
Op til åbningen af det danske aktiemarked handles futuren på det tyske DAX-indeks onsdag morgen med et plus på omkring 0,1 pct., og det peger mod en svagt positiv åbning for de danske aktier, der sluttede tirsdagens handel med et fald i det toneangivende C25-indeks på 0,7 pct. til 1030,48.Fra den fjernøstlige aktiehandel er inspirationen negativ. Indeksene i Japan lukkede i rødt, og i Kina ses ove..

GN Audio/CEO: Detaljeret strategi har banet vejen for voldsom vækst

18-12-2018 14:11:40
Det er nærmest kun gået én vej for GN Groups headset-forretning, GN Audio, i de seneste to år, og det er op.Gennem efterhånden mange år har forretningen været i vækst, men den har til dels stået lidt i skyggen for storebroren, høreapparatselskabet GN Hearing.I 2017 og 2018 har det dog i høj grad været GN Audio, der har stjålet rampelyset på regnskabsdage og ved forskellige præsentationer. Hele fir..

Copyright Berlingske Media 2018  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. december 2018 16:30:30
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20181207.1 - EUROWEB1 - 2018-12-19 16:30:30 - 2018-12-19 16:30:30 - 1 - Website: OKAY