22 nov: Mærsk og partner rygtes uenige om kapacitetsstyring - citat
22 nov: Novos diabetespille slår Victoza i japansk studie
22-11-2018 17:05:54

Torsdagens aktier: Stigninger til Ambu, Genmab og Mærsk uden nyheder

I et stille marked fortsatte Ambu de gode takter fra onsdag fulgt af Genmab og GN. For alle tres vedkommende uden selskabsnyheder.

Roen på aktiemarkedet skyldtes fraværet af signaler fra USA, der holdt lukket for at fejre thanksgiving.

Samlet endte C25-indekset med et plus på 0,03 pct. i indeks 1017,04 torsdag.

En opjustering fra Royal Unibrew, og en opjustering af anbefalingen af bryggeriet fra Danske Bank, sendte aktierne i bryggerikoncernen op.

- Der er bortset fra Unibrew ikke de store nyheder, og omsætningen er begrænset - cirka 20 pct. under normalen - lige som aktiviteten, påpeger afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen over for Ritzau Finans.

Generelt vurderer han, at brexit og Italien fortsat tynger humørbarometeret på børserne.

- Fredag er der heller udsigt til de store bevægelser, men der kommer dog en række PMI-talk både fra Europa og USA, der kan bevæge markedet lidt. USA lukker kl. 19 grundet black friday, forudser han.

Ambu steg mest af C25-aktierne og endte 5,1 pct. højere i 125 kr. Genmab steg 2,9 pct. til 957 kr., og A.P. Møller-Mærsks A-aktie steg 1,7 pct. til 8215 kr.

UNIBREW OP EFTER OPJUSTERING

Royal Unibrew opjusterede sine forventninger sent onsdag i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal. Det var fjerde gang i år, at bryggeriet opjusterede. Baggrunden denne gang var den varme sommer, som har ført til flere tørstige kunder. Men koncernen fremhævede også øgede markedsandele som forklaring.

Michael Vitfell-Rasmussen, der dækker selskabet som analytiker hos ABG Sundal Collier, kalder udviklingen på toplinjen for "meget, meget stærk", mens bundlinjen blot udviklede sig på linje med analytikerens og markedets forventninger.

- Nu kigger vi fremad. Det er rigtig, rigtig svært at vokse på baggrund af sådanne vækstrater, som Unibrew har haft i 2018, så 2019 bliver da svært, siger han.

Anderledes optimistisk er Danske Bank, der efter regnskabet løfter anbefalingen til "køb" fra "hold". Finanshuset Bryan Garnier har løftet kursmålet med en halvtredser til 500 kr. Unibrew steg 1,4 pct. til 479 kr.

I C25-bunden endte aktierne i Novo Nordisk, Lundbeck og Novozymes med fald på omkring 1 pct. Også uden selskabsnyheder.

SKIDT NYT TIL SANTA FE

Uden for C25 var der skidt nyt til resterne af det engang så hæderkronede ØK, Santa Fe Group, der måtte se kursen falde med 20,3 pct. til 9,52 kr. Onsdag faldt aktien i samme størrelsesorden. Aktierne handles nu i det laveste niveau siden november 1998, da kursen også var under 10 kr.

Selskabet er på forsiden af Børsen med overskriften: "Topchef: Vi er absolut i krise". Det er ikke det stof kursstigninger er gjort af.

GODT NYT I PERIFERIEN

Helt uden i periferien af fondsbørsen steg Blue Vision 27,4 pct. til 0,33 kr. Efter flere års forgæves forsøg på at skaffe sig af med et projekt på den portugisiske atlanterhavsø Madeira, tændte Blue Vision torsdag et håb om, at en aftale kan være undervejs. Et betinget tilbud på Blue Visions aktier og tilgodehavender i ejendomsprojektet Portinho S.A. sendte kursen på himmelfart. Stigningen kom, selv om ledelsen tager tydeligt forbehold for, at det kan være, at handelen aldrig bliver til noget.

Torsdag var første dag på børsen for bankfamiliens nye medlem. Det var første dag for Den Jyske Sparekasse som børsnoteret selskab. Der er ikke udbudt nye aktier i forbindelse med børsnoteringen, da sparekassen i juni blev omdannet til et sparekasseaktieselskab, hvorved de tidligere garanter blev aktionærer.

Aktien endte dagen i 77,50 kr.

NKT STEG

JPMorgan har været ude med riven efter NKT. Kabelproducenten har fået mere end halveret sit kursmål af JPMorgan fra 190 kr. til 80 kr., mens den neutrale anbefaling fastholdes. Alligevel steg aktien 13,5 pct. til 90,20 kr. Aktien er dog faldet 68 pct. i år.

- Der har været udenlandske købere i aktien i dag (torsdag, red.), så måske er der tale om, at nogle markedsdeltagere dækker shortpositioner ind, gætter Ole Kjær Jensen.

REGNSKAB FRA ROCKWOOL FREDAG

Fredag kommer der regnskab fra Rockwool. Aktien lukkede torsdag uændret i 2126 kr.

Rockwool kan meget vel opjustere sin forventning til indeværende års indtjeningsevne, lyder vurderingen fra Mikkel Emil Jensen, aktieanalytiker i Sydbank. Han venter, at Rockwool i tredje kvartal har landet en overskudsgrad (EBIT-margin) på 14,5 pct. mod 12,4 pct. i samme kvartal sidste år.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
14 jun - 
Fredagens aktier: Carlsberg sendt til bunds i overvejen..
13 jun - 
Torsdagens aktier: Pandora og Novozymes til bunds i rød..
13 jun - 
Novozymes sendes ned efter schweizisk storbank ser dårl..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
13 jun
GEN
"Beholder den primært for at træne tålmodighed"   Sjovt!   Jeg beholder den for at tjene penge, men ..
7
11 jun
AMBU-B
Vi kom da næsten over 110 🙂 Mon ikke stigningen fortsætter de næste stykke tid 🤞😊
7
11 jun
GEN
Samarbejde om Hexabody-CD38, potentiel '150 million option exercise fee and up to USD 125 million in..
6
14 jun
AMBU-B
Aktier bliver prissat efter forventninger.. Ambu er spået til at blive en af verdens største medico..
5
13 jun
GEN
Nej, det goer den ikke. I hvert fald ikke hvis du mener godkendelsen. Den vil med mere end 1.000% si..
5
11 jun
GEN
Intet mindre end genialt! CD38 er den markør Darzalex bruger for at virke, og nu udbygger man por..
5
13 jun
GEN
For at holde GEN oppe, kræves der en konstant strøm af gode nyheder Den siver ALTID få dage efter se..
4
13 jun
GEN
Ja og intet nyt er godt nyt. Lad nu for guds skyld være med at tro darza er er Genmabs eneste indtæg..
4
12 jun
AMBU-B
Hvis man tror at noget er 100 % sikkert inden for aktie handel så skal man finde noget andet at besk..
4
11 jun
AMBU-B
Jeg synnes det er fint med disse artikler, hvor vi får bevægelsesgrundladet for de massive shorts de..
4

Lars Christensens Verden - Episode 21: Hvis virksomhedernes betalingsevne svigter, knækker aktiemarkedet

14-06-2019 06:00:00
I episode 21 af podcastserien “Lars Christensens Verden” stilles der skarpt på asset allokering.Euroinvestors chefredaktør Lars Christensen har adm. direktør i og stifter af Copenhagen Allocation Partner (CAP) Morten Kongshaug med i studiet til en samtale om, hvilke værktøjer og indikatorer Morten Kongshaug benytter til at vurdere, om man skal være over- eller undervægt aktier i sin portefølje, og..

Fredagens aktier: Carlsberg sendt til bunds i overvejende rødt C25

14-06-2019 17:02:57
På en dag uden de helt store selskabsnyheder blev Carlsberg fredag sendt til bunds i et rødt C25-indeks, der samlet dykkede 0,7 pct. til 1125,94.Bryggeriaktien faldt 2,9 pct. til 880 kr., hvilket ifølge Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank, kan skyldes, at salgstal fra et analysehus viste svaghed i Vesteuropa - særligt i Storbritannien og Italien.- Der er kommet nye salgstal fra Nielsen (..

Ørsted: Fransk konkurrent vinder havvindudbud i Frankrig

Relaterede nyheder
14-06-2019 12:29:09
Den statsejede franske energikoncern EDF er fredag blevet udråbt til vinderen af en udbudsrunde for havvind i Frankrig.Det oplyser den franske miljøminister, François de Rugy, fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.- EDF er blevet valgt, udtaler han ifølge nyhedsbureauet fredag.Dermed har det franske selskab, der har tyske Innogy og Enbridge som partnere, vundet retten til at opføre en havvindmøllep..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Nordea Bank AB 69,29 -1,4% Fald i aktiekurs
Ambu A/S 103,10 -0,8% Fald i aktiekurs
Novozymes B A/S 305,00 -1,6% Fald i aktiekurs
Ørsted A/S 566,80 0,2% Stigning i aktiekurs
GN Store Nord A/S 321,50 -1,0% Fald i aktiekurs
Lundbeck A/S 253,90 -1,6% Fald i aktiekurs
Blue Vision A/S A 0,3990 -0,3% Fald i aktiekurs
Royal Unibrew A/S 474,90 -1,1% Fald i aktiekurs
Genmab A/S 1.179,00 -1,3% Fald i aktiekurs
NKT A/S 96,10 -0,8% Fald i aktiekurs
Rockwool International B.. 1.725,00 -1,1% Fald i aktiekurs
Santa Fe Group A/S 4,910 0,4% Stigning i aktiekurs
Rockwool International A.. 1.565,00 -0,3% Fald i aktiekurs
GN Store Nord Ord Shs 321,50 -1,0% Fald i aktiekurs
Genesis Healthcare Inc 1,230 3,4% Stigning i aktiekurs
Rockwool International B.. 1.725,00 -1,1% Fald i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
16. juni 2019 11:28:48
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190527.1 - EUROWEB2 - 2019-06-16 11:28:48 - 2019-06-16 11:28:48 - 1 - Website: OKAY