06 dec: Electrolux og fem andre får bøder i fransk konkurrencesag
06 dec: Finanstilsynet: Mere short i Lundbeck og ISS men mindre i Vestas
06-12-2018 11:24:21

Aktier/middag: Spørgsmål til våbenhvilen sender danske aktier sydover

Der er langt mellem smilene på det danske aktiemarked torsdag middag, hvor langt størstedelen af eliteaktierne ligger med fald.

Samlet går eliteindekset C25 tilbage med 2,1 pct. til indeks 1024,09, og samtidig falder de ledende indeks på børserne i London, Frankfurt og Paris mellem 2,4 og 2,7 pct. Ydermere peger futures for den amerikanske aktiehandel ned med mellem 1,8 og 2,4 pct.

Baggrunden for investorernes dårlige humør er alt overvejende onsdagens anholdelse af finansdirektøren for den kinesiske tech-virksomhed Huawei. Hun blev anholdt i Canada på foranledning af - og med udlevering til - USA.

- Markederne frygter således, at anholdelsen vil kunne forværre det i forvejen skrøbelige forhold mellem USA og Kina, skriver Nordea i en kommentar.

De to lande nåede ellers i weekenden frem til en aftale om 90 dages våbenhvile i deres indbyrdes handelskonflikt. Men siden har udtalelser fra USA's præsident, Donald Trump, og nu anholdelsen af Huaweis kinesiske finansdirektør skabt nervøsitet, i forhold til om våbenhvilen varer ved, og hvad der kommer til at ske, når de 90 dage er ovre.

DANSKE BANK SÆTTER SIG IGEN

Herhjemme fortsætter Danske Bank med at være i fokus oven på onsdagens store kursstigning på 5,6 pct.

- En udtalelse fra chefen for finanstilsynet, Jesper Berg, med hensyn til den eventuelle økonomiske sanktion, som Danske Bank kan blive ramt af, fik aktien til at stige med mere end 5 pct., bemærker Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, i en skriftlig kommentar.

Onsdag sagde Jesper Berg til Bloomberg News, at en eventuel bøde til banken i hvidvasksagen kan blive mindre end bufferen på 2,7 mia. dollar. Det skabte stor begejstring blandt investorerne, men torsdag har begejstringen lagt sig igen, og ved middagstid falder aktien 2 pct. til 137,75 kr.

En medvirkende årsag til kursfaldet kan være, at investeringsbanken Jefferies har sænket kursmålet for aktien til 180 kr. fra før 247 kr. Anbefalingen "køb" fastholdes dog.

Pandora er ligeledes i fokus og falder 2,5 pct. til 344,40 kr., efter at Børsen har kunnet fortælle, at smykkeselskabet i første omgang havde præsenteret pæne vækstrater for 2017, men i regnskabet for tredje kvartal 2018 afslører en note, at Pandora faktisk havde en flad organisk vækst for året.

- Man har undladt at afsløre det tal, der kunne have fortalt investorerne, at man mistede momentum, siger Lars Topholm, analytiker hos Carnegie, til Børsen.

SIMCORP VINDER AFTALE

Softwareselskabet Simcorp kan fortælle, at det har landet en otteårig aftale med et asiatisk investeringsselskab. Værdien af aftalen bliver ikke oplyst. Simcorp-aktien sætter sig 1,2 pct. til 414 kr.

Medicokoncernen Coloplast falder med 2,1 pct. - eller 13 kr. - til 613 kr. Det skal ses i lyset af, at retten til et udbytte på 11 kr. per aktie fragår torsdag.

Uden for eliteindekset kan luftfartsselskabet SAS notere sig, at konkurrenten Norwegian i november fløj med 14 pct. flere passagerer sammenlignet med samme måned sidste år ifølge trafiktal fra det norske selskab.

SAS, som selv præsenterer trafiktal for november fredag, kan se sin aktie stige 2,4 pct. til 14,59 kr. torsdag middag.

Slutteligt har MT Højgaard, der er ejet af børsnoterede Højgaard Holding og Monberg & Thorsen, kunnet fortælle, at entreprenørselskabet har vundet en totalentreprisekontrakt vedrørende en udvidelse af DSV's domicil i Hedehusene. Det er en del af aftalen, at kontraktsummen på projektet ikke offentliggøres.

A-aktien i Højgaard Holding ligger uændret i 72,50 kr., mens B-aktien endnu ikke er handlet og koster 64 kr. Monberg & Thorsen ligger uændret i 79 kr.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
22 mar - 
Fredagens aktier: Vestas og Sydbank sank i surt marked
22 mar - 
Aktier/åbning: Vestas og udbytteudlodninger lægger dæmp..
22 mar - 
Aktier/tendens: Novo udbyttemilliarder kan trække C25 i..
Relateret debat
22 mar - 
Jeg bekræfter præcis hvad jeg vil... Feks k..
22 mar - 
Im all in :D
22 mar - 
Du behøver ikke at bekræfte rigtigheden af..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
21 mar
PNDORA
Du rammer jo netop ned i strategien "NOW", hvor der kigges ind i hvilke butikker der er lønsomme. Sa..
12
22 mar
DANSKE
Jamen så sidder du jo selv med svaret...skønt.
7
21 mar
DANSKE
Jooo men hvis de kan tjene 15-20 DKK pr aktie og udbetale 7-12 DKK pr aktie i udbytte i et lav rente..
5
20 mar
SAS-DKK
SAS leverede et Q1 regnskab, der var lidt svagt, men stadig indenfor forventningerne. Siden da er ak..
5
22 mar
DANSKE
Det er bank sektoren som hele, der er presset efter FED's rentenedsættelse og hvis du ikke har lagt ..
4
20 mar
DANSKE
Det er faktisk betegnelsen man benytter når man er opsagt/fritstillet men stadig bundet af klausul.
4
22 mar
PNDORA
Hvis ikke det var fordi, at man kendte dig, skulle man da næsten tro, at du besad mere viden end mar..
3
22 mar
PNDORA
Pandora's ledelse har ansvaret, ikke shorterne, der blot har spottet hvor langt fra virkeligheden se..
3
21 mar
PNDORA
Hej Kim Ved nuværende kurs skal de ud og snuppe 7 mio aktier i dette program.   Tilbagekøb: 2,2 mia;..
3
21 mar
PNDORA
Det peger på, at man vil tilbagekøbe godt 25.000 aktier om dagen i det nye indeværende tilbagekøbspr..
3

Lars Christensens Verden - Episode 12: Bankernes rolle i samfundet

22-03-2019 07:12:24
I ”Lars Christensens Verden” går økonom og chefredaktør på Euroinvestor Lars Christensen bag om markedet i samtaler med professionelle markedsaktører, kommentatorer og økonomiske og finansielle forskere. Det handler om, hvad det i virkeligheden er, der driver de finansielle markeder. Det er ikke investeringsråd, men mottoet er, at den, der ved mest, tjener mest. Det leveres alt sammen med humor og..

Recessionsfrygt i obligationsmarkedet

Relaterede nyheder
22-03-2019 15:08:12
Rentemarkederne har i dag sendt flere signaler, som analytikere betegner som klare signaler om lavere vækst og måske endda recession.Således faldt den tyske 10-årige statsobligationsrente i dag under 0 pct., hvilket afspejler investorernes frygt for den europæiske vækst. Tal, der viser indkøbschefernes forventninger til fremtiden, de såkaldte PMI-tal, faldt kraftigere end ventet i marts i flere eu..

Tysk 10-års rente falder under 0 pct. – "Gassen er gået af ballonen"

Relaterede nyheder
22-03-2019 11:26:06
De tyske PMI-tal, som i dag blev i dag offentliggjort, faldt til 44,7 fra 47,6 og rammer dermed laveste niveau siden september 2012. I en kommentar til Euroinvestor udtaler makroanalytiker i Sydbank, Mathias Rømer Sproegel: "Dagens læsning af de tyske PMI’er var ikke rar læsning for investorerne. Bekymringer om Brexit, den globale handelskrig mellem USA og Kina samt fortsat store problemer i den t..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Danske Bank A/S 121,55 -2,0% Fald i aktiekurs
SAS AB 18,99 -1,4% Fald i aktiekurs
Pandora A/S 305,20 -3,1% Fald i aktiekurs
Coloplast B A/S 717,40 0,2% Stigning i aktiekurs
SimCorp A/S 620,00 -0,5% Fald i aktiekurs
Højgaard Holding B A/S 78,00 2,0% Stigning i aktiekurs
Monberg & Thorsen B A/S 78,60 -1,3% Fald i aktiekurs
Højgaard Holding A A/S 85,00 -1,7% Fald i aktiekurs
Danske Bank Ord Shs 121,55 -2,0% Fald i aktiekurs
SAS AB 13,52 -2,3% Fald i aktiekurs
Pandora 46,76 -3,7% Fald i aktiekurs
Monberg & Thorsen B Ord .. 78,60 -1,3% Fald i aktiekurs
Coloplast 107,50 -0,5% Fald i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
24. marts 2019 18:21:05
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190320.1 - EUROWEB4 - 2019-03-24 18:21:05 - 2019-03-24 18:21:05 - 1 - Website: OKAY