14 dec: USA: Detailsalg steg lidt mere end ventet i november - NY
17 dec: COP24 skaber fundamentet for at stoppe klodens hedetur
14-12-2018 17:06:01

Fredagens aktier: Ambu sluttede helt i top i rødt C25

Relateret indhold
08:17 - 
Ambu lancerer nyt produkt
08:17 - 
DSV/HSBC: Løfter anbefaling til "køb" fra "hold"
08:07 - 
Aktier/tendens: Pandora tager opmærksomhed i ventet neu..
Relateret debat
19 jan - 
Skud fra hoften, Victoza 20 mia, Ozempic 35 mia, Sema-p..
19 jan - 
Årsregnskab comming up. US$ har ligget over 6,5 de sids..
18 jan - 
@Alpenyt: det føles mindre hårdt at blive korrigeret, n..

Ambu, Novo Nordisk og Lundbeck var med til at hanke op i det danske eliteindeks fredag, hvor den indledende negative stemning blev dæmpet en smule i løbet af eftermiddagen.

C25-indekset lukkede 0,2 pct. lavere i 1047,89, mens indekset lå til et fald på 0,7 pct. lidt før middag, og årsagen til den lidt mere optimistiske stemning skal igen findes i en lille udvikling i handelskrigen mellem USA og Kina.

- Kina annoncerede, at det ikke vil indføre hårde tariffer endnu på amerikanske biler, og fra da af steget markedet lidt, og så har det ligget og svinget lidt frem og tilbage siden, siger Nikolaj Holmsgaard, der er børsmægler hos ABG Sundal Collier, til Ritzau Finans. Han henviser til, at Kina har udskudt en varslet forhøjelse af told på biler og bildele fra USA i tre måneder.

AMBU VENDTE MINUS TIL PLUS

Efter at have startet dagen med et fald endte aktien i medicoselskabet Ambu helt i toppen af det danske eliteindeks med en stigning på 2,5 pct. til 158,20 kr.

Der var ikke meget nyt om selskabet, der særligt satser på udviklingen og salget af endoskoper til engangsbrug, fredag, men set over hele ugen er aktien sluttet med et plus på 17,8 pct.

- Aktien var kommet markant ned fra det niveau, den tidligere har ligget på. Det kan være, at nogen har tænkt, at vi nu har set tilstrækkeligt med gode nyheder til at samle den op igen, siger børsmægleren.

Ambus aktie nød godt af, at der mandag kom en advarsel fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA , om højere smittefare end ventet ved brugen af genanvendelige duodenoskoper.

Det kan hjælpe med at åbne spillepladen op for Ambu, som satser stort på en engangsversion af flere former for endoskoper - herunder også duodenoskoperne, som det danske selskab dog endnu ikke har på markedet.

ANALYSENYT TIL LUNDBECK OG NOVO

Novo Nordisk fik genoptaget dækning af Morgan Stanley med "ligevægt" og et kursmål på 332 kr., fremgår det af en analyse. Aktien steg 1,7 pct. til 310 kr.

Lundbeck blev desuden hævet til "overvægt" fra "ligevægt" af Barclays, fremgår det af data fra Bloomberg News. Kursmålet på 335 kr. blev samtidig fastholdt, og det er mere end 18 pct. højere end den aktuelle kurs.

Også Bank of America Merrill Lynch revurderede Lundbeck, fremgår det af Reuters, men banken skar 30 kr. af kursmålet til 270 kr.

Lundbecks aktie steg 1 pct. til 286,50 kr. fredag.

ISS FORLÆNGER KONTRAKT

ISS sneg sig også op på et plus på 0,8 pct. til 190,75 kr. Servicegiganten meddelte torsdag efter børslukketid om en forlænget kontrakt med schweiziske UBS. Aftalen er forlænget og udvidet med syv år, så den nu løber indtil 2025.

- Det bliver taget fint op af markedet, og det ligger godt i tråd med det strategiskifte, de præsenterede forleden, siger Nikolaj Holmsgaard.

ISS kom med en strategiopdatering i begyndelsen af ugen, hvoraf det fremgik, at koncernen vil satse på de såkaldte key account-kunder.

NOVOZYMES OG PANDORA I BUND

I den anden ende af indekset sluttede Novozymes og Pandora med fald på henholdsvis 2 pct. til 294 kr. og 1,9 pct. til 295,70 kr., på trods af at der ikke var nyt om de to selskaber.

Pandora fik lidt opmærksomhed efter en tur i kurskarrusellen i denne uge med et fald på 11,5 pct. onsdag og et plus torsdag på 1,8 pct. Det store fald onsdag kom, efter at Carnegie vurderede, at Pandora får et svært 2019 og har et svagt salgsvolumen.

Mærsks aktier placerede sig også i den negative ende med fald på 1,20 pct. til 8888 kr. for B-aktien, efter at spotraterne viste et fald på 1,5 pct. til 848,65 ifølge den seneste opgørelse af Shanghai Containerized Freight Index (SCFI).

Til gengæld steg straksraten på ruterne fra Shanghai til Nordeuropa, med 7,5 pct. til 832 dollar per tyvefodscontainer (TEU). Dermed er de rater steget fire uger i træk og er på højeste niveau i tre måneder.

ALK OPJUSTEREDE

Uden for C25 var der til gengæld positiv opmærksomhed til ALK-Abelló, der opjusterede forventningerne til både omsætningen og resultatet for 2018.

Den samlede omsætning ventes nu at overstige 2,9 mia. kr. mod senest en forventning om 2,85 til 2,9 mia. kr. Det primære driftsresultat (EBITDA) ventes nu at lande på 125-175 mio. kr. mod tidligere blot 50-100 mio. kr.

Det fik de begejstrede investorer til at sende aktien op med 8,3 pct. til 981 kr.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
17 jan
PNDORA
Jeg vil bare henlede opmærksomheden paa Lars Christensens artikel omkring "Short Selling", direkte h..
36
18 jan
PNDORA
En stor tak til alle jer, der har givet mig en like (ialt 32). Det er dejligt at vide, at vi er mang..
19
15 jan
AMBU-B
Det er nok klogere, at du passer paa Hedgefondene (shorterne) N/A NON DDB, som igen i dag staar for ..
16
17 jan
PNDORA
Udfordringen er, at der hele tiden sker en bekræftigelse af at Pandoras fald er faldende uden nogle ..
13
17 jan
PNDORA
Senest så vi at omsætningen hos Signet faldt, man formoder at det derfor også gælder Pandoras produk..
9
15 jan
PNDORA
Han blev nok træt af, at blive beskyldt for, at være mig :D   Og så har han jo bidraget langt over, ..
9
17 jan
PNDORA
Jeg synes Lars Christensen har skrevet det bedste indlæg jeg har læst på denne side nogensinde. Gode..
8
19 jan
PNDORA
Vi mangler tobinskatten, det vil lægge en dæmper på h.f.t. Mener det er der manipulationen ligger.
7
18 jan
PNDORA
En dag går der hul på bylden. Det sker når politikerne for alvor bliver klar over at det de her har ..
7
17 jan
PNDORA
Selvom jeg holder meget af Aalborg, så er det ikke verdens navle og nok heller ikk derfra at omsætni..
7

Analytiker: Højere DSV-kurs kan holde konkurrenter fra Panalpina-citat

18-01-2019 13:59:53
Der har været god gænge i DSV-aktien, siden at det onsdag kom frem, at transportgiganten har lagt et bud på den schweiziske konkurrent Panalpina.Kursen er nu 9 pct. højere end før buddet, og det øger chancen for, at DSV løber med selskabet. Sådan lyder det ifølge Jyllands-Posten Finans fra Nordea i en analyse.DSV har nemlig tilbudt både kontantbetaling og DSV-aktier for selskabet - og med den stig..

Jyske Bank mister troen på Pandora

18-01-2019 09:54:35
Jyske Bank ser et mindre potentiale i Pandora efter et svagt julesalg. Banken skærer kursmålet med en fjerdedel, så det nu lyder på 300 kr.Torsdag kom der tal fra den amerikanske smykkekæde Signet Jewels, og heraf fremgik det specifikt, at julesalget af Pandora-smykker fra smykkekoncernens amerikanske forhandlere, Jared, var faldet. Julesalget omfatter både november, december og den første uge af ..

Aktier/tendens: Bavarian kommer med godt nyt i positivt marked

18-01-2019 08:32:42
Godt nyt fra Bavarian Nordic kan fredag give aktien en hovedrolle i et i øvrigt positivt marked, hvor investorerne glæder sig over signaler om en kommende løsning på handelskonflikten mellem USA og Kina.De amerikanske aktier steg ganske pænt torsdag, efter at Wall Street Journal skrev, at USA's finansminister, Steven Mnuchin, på interne strategimøder har foreslået, at USA skal rulle den nyindførte..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/tendens: Pandora tager opmærksomhed i ventet neutral start
2
Ambu lancerer nyt produkt
3
Parken-formand: Købstilbud kom ind ad bagdøren
4
Pandora/Citi: Anbefalingen sænkes til "neutral"
5
Nordea: Nordea hjalp kunder med skatteunddragelse - citat

Relaterede aktiekurser

Novo Nordisk B A/S 314,10 -0,3% Fald i aktiekurs
Pandora A/S 274,20 -0,3% Fald i aktiekurs
DSV A/S 513,60 0,6% Stigning i aktiekurs
Ambu A/S 142,60 0,4% Stigning i aktiekurs
ISS A/S 194,50 -0,1% Fald i aktiekurs
Ørsted A/S 445,00 0,0% Aktiekurs uændret
Lundbeck A/S 286,70 -0,1% Fald i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk B A/.. 8.924,00 0,0% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk A A/.. 8.335,00 -0,1% Fald i aktiekurs
ALK-Abelló B A/S 1.068,00 0,4% Stigning i aktiekurs
A P Moller Maersk Ord Sh.. 8.345,00 2,0% Stigning i aktiekurs
DSV Ord Shs 510,60 0,0% Aktiekurs uændret
Pandora 41,00 0,0% Aktiekurs uændret
A P Moller Maersk B Ord .. 8.924,00 0,0% Stigning i aktiekurs

Køb- og salgssignaler

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
21. januar 2019 09:16:21
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190108.3 - EUROWEB4 - 2019-01-21 09:16:21 - 2019-01-21 09:16:21 - 1 - Website: OKAY