28 dec: Danske Bank var i strid modvind gennem 2018
28 dec: Vestas snupper endnu to ordrer i USA - NY
28-12-2018 12:30:02

Topdanmark og Tryg har været vinderaktier i urolige markeder

Relateret indhold
11 jan - 
Fredagens aktier: Ambu endte i toppen i svagt negativt ..
11 jan - 
Aktier/middag: Danske Bank klarer skærene i afdæmpet ma..
11 jan - 
Tryg/Danske: Aktien fuldt værdisat - anbefaling sænkes ..
Relateret debat
15:08 - 
Men det kan være du kan kalde den om 14 dage hvis..
17 jan - 
Du har ret - jeg var lidt for hurtig. Godt ord igen :o)
17 jan - 
@cfodk - Hvad mener du? Det er da præcis som foru..

De to største danske forsikringskoncerner, Tryg og Topdanmark, har skilt sig positivt ud på det danske aktiemarked i 2018 med pæne stigninger i et ellers faldende marked.

Ud over en solid indtjening nyder aktierne i de to selskaber godt af deres defensive karakter, i markeder der har været præget af usikkerhed om brexit, handelsprotektionisme, italienske gældsproblemer med videre.

Dertil kommer solide udlodninger, der sikrer aktionærerne et godt direkte afkast, ligesom forventninger om stigende renter fremadrettet er en ekstra gevinstmulighed som følge af selskabernes store obligationsinvesteringer.

Mens det danske eliteindeks i år er faldet 9,4 pct., så har Tryg givet et afkast, inklusive udbytter, på 13 pct., mens Topdanmark har givet et endnu bedre afkast på cirka 20 pct.

- Forsikringsselskaberne lever lidt i deres egen osteklokke og er ikke på samme måde som andre sektorer ramt af den frygt og usikkerhed, der har præget markedet i forhold til omstændigheder som handelskrig og brexit, siger aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.

I de oprørte vande kan det ligefrem være en fordel, når investorer søger "sikker havn" for deres investeringer og efterspørger mere stabilitet i deres porteføljer.

- Det kan have givet noget fokus også fra nye investorer. Hvis man godt vil have noget, der ligger uden for de usikkerheder, som resten af markedet af ramt af, og søger noget med et stabilt udbytte og en stabil indtjening, så er Tryg og Topdanmark gode bud, siger Mikkel Emil Jensen.

DEFENSIVE KARAKTERTRÆK

Hos Handelsbanken Capital Markets fremhæves også de defensive karaktertræk, og finanshuset har et særligt godt øje til aktien i Tryg, som det har en "akkumuler"-anbefaling af.

- Den gunstige kursudvikling skyldes en kombination af Trygs defensive profil, solide finansielle performance og det faktum, at eventuelt stigende renter vil være positivt for forsikringsselskaber som Tryg, fremgår det af et notat fra Handelsbanken Capital Markets.

Sidstnævnte skyldes, at præmieindtægterne ved højere renter giver en bedre forrentning, og dermed vil forsikringsaktier i modsætning til mange andre sektorer profitere af højere renter generelt i samfundet.

- Forsikringsselskaber som Tryg vil således klare sig relativt godt i forhold til mange øvrige selskaber i et scenarie med stigende renter og lavere vækst, skriver banken endvidere.

KURSER AFSPEJLER HØJE FORVENTNINGER

Hos Sydbank foretrækker Mikkel Emil Jensen også Tryg frem for Topdanmark, men det kan dog ikke blive til mere end en "hold"-anbefaling af Tryg, mens anbefalingen af Topdanmark er "sælg".

- Tryg og Top er blandt de bedst drevne forsikringsselskaber i Europa, og det har også afspejlet sig i kurserne. De ligger på niveauer, hvor der ikke er plads til de store fodfejl.

- På de kursniveauer, som aktierne handler til nu, så er der høje forventninger til resultaterne i 2019. Det er forventninger, som kan blive indfriet, men som jeg ser vil blive svære at overgå. Derfor har jeg svært ved at se et stort kurspotentiale ind i 2019, siger Mikkel Emil Jensen.

At han foretrækker Tryg af de to, begrunder han med en vurdering af, at Tryg er lidt mere aggressive på innovationsfronten, ligesom selskabet i modsætning til Topdanmark også er eksponeret mod Norge og Sverige og dermed tilbyder noget markedsmæssig diversificering.

FLERE SKIBE I VANDET

- I Norge er der samtidig tegn på, at selskabet kan få lidt mere medvind, efter at vækstbilledet i en periode har været svært. Derudover har Tryg også være mere aggressiv på opkøbssiden, hvor selskabet med opkøbet af Alka fik flere kompetencer og volumen ind.

- Så jeg synes, at Tryg har lidt flere skibe i vandet, og der er på flere af områderne gode indikationer på, at det kunne give noget vækst i den kommende tid, siger Mikkel Emil Jensen.

Det tredje børsnoterede danske forsikringsselskab, Alm. Brand, har i modsætning til Tryg og Topdanmark haft et skidt aktieår med et fald på 32 pct. justeret for udbytte. Koncernen, der også rummer bankaktiviteter, kan dog glæde sig over en kursgevinst på 208 pct. over fem år, hvilket overgår både Tryg og Topdanmark, som er steget 128 og 126 pct. i samme periode.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Analytiker: Højere DSV-kurs kan holde konkurrenter fra Panalpina-citat

18-01-2019 13:59:53
Der har været god gænge i DSV-aktien, siden at det onsdag kom frem, at transportgiganten har lagt et bud på den schweiziske konkurrent Panalpina.Kursen er nu 9 pct. højere end før buddet, og det øger chancen for, at DSV løber med selskabet. Sådan lyder det ifølge Jyllands-Posten Finans fra Nordea i en analyse.DSV har nemlig tilbudt både kontantbetaling og DSV-aktier for selskabet - og med den stig..

Jyske Bank mister troen på Pandora

18-01-2019 09:54:35
Jyske Bank ser et mindre potentiale i Pandora efter et svagt julesalg. Banken skærer kursmålet med en fjerdedel, så det nu lyder på 300 kr.Torsdag kom der tal fra den amerikanske smykkekæde Signet Jewels, og heraf fremgik det specifikt, at julesalget af Pandora-smykker fra smykkekoncernens amerikanske forhandlere, Jared, var faldet. Julesalget omfatter både november, december og den første uge af ..

Aktier/tendens: Bavarian kommer med godt nyt i positivt marked

18-01-2019 08:32:42
Godt nyt fra Bavarian Nordic kan fredag give aktien en hovedrolle i et i øvrigt positivt marked, hvor investorerne glæder sig over signaler om en kommende løsning på handelskonflikten mellem USA og Kina.De amerikanske aktier steg ganske pænt torsdag, efter at Wall Street Journal skrev, at USA's finansminister, Steven Mnuchin, på interne strategimøder har foreslået, at USA skal rulle den nyindførte..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/tendens: Bavarian kommer med godt nyt i positivt marked
2
Demokrater raser efter nye beskyldninger mod Trump
3
Zealand/Kempen: Ser kurspotentiale på 70 pct. - GENT
4
Bavarian: Den amerikanske regering udnytter 44 mio. dollar-option
5
USA overvejer at rulle Kina-told tilbage - GENT

Relaterede aktiekurser

Tryg A/S 165,90 1,0% Stigning i aktiekurs
Topdanmark A/S 317,80 2,1% Stigning i aktiekurs

Køb- og salgssignaler

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
18. januar 2019 16:40:11
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190108.3 - EUROWEB6 - 2019-01-18 16:40:11 - 2019-01-18 16:40:11 - 1 - Website: OKAY