08 jan: Tirsdagens aktier: Parken og B&O banket op i positivt marked
09 jan: Danske/Ekspert: Whistleblower tegnede et forkert billede - citat-..
08-01-2019 17:16:25

Tirsdagens aktier: Parken og B&O banket op i positivt marked - NY

(Kodning rettet)

Nyhederne på det danske aktiemarked koncentrerede sig tirsdag om selskaber uden for eliteaktierne - Parken, B&O og Matas.

Eliteindekset, C25, lukkede tirsdag 0,9 pct. højere i 1037,40. Alle C25-aktier er steget i år bortset fra Tryg og Ambu, der er faldet 0,6-1,2 pct.

Aktien i Parken Sport & Entertainment steg til tops, efter at en artikel i Insidebusiness berettede, at en gruppe udenlandske investorer har kastet deres kærlighed på selskabet. Selskabets største aktionær, LD, bekræftede efterfølgende interessen.

Der var også positive reguleringer til Matas og B&O efter henholdsvis en handelsopdatering og et halvårsregnskab og telekonference.

- Det har været en god dag primært båret frem af positive meldinger om handelskrigen, forklarer senioraktiehandler i Jyske Bank Martin Munk. Han pointer dog, at hverken handelskrig eller brexit har fundet en løsning og fortsat kan poppe op igen.

- Men indtil videre er knappen sat på risk-on.

KØBSTILBUD TIL PARKEN

Parkens bestyrelse ventes ifølge Insidebusiness at modtage et købstilbud senere i denne uge på underholdningskoncernen. Det erfarer mediet med henvisning til en "lang række" unavngivne kilder med indsigt i opkøbsplanerne.

Investorgruppen har den amerikanske investeringsfond Fortress i ryggen og har allerede været i dialog med LD, der er storaktionær i Parken.

Ifølge Insidebusiness ser LD positivt på investorernes plan om at betale 105-120 kr. per aktie i Parken. Det er et niveau, aktien ikke har været over siden sommeren 2011.

Buddet vil svare til en samlet pris på Parken på 1-1,2 mia. kr. - svarende til en præmie på mellem 25-43 pct. i forhold til mandagens lukkekurs.

Tirsdag lukkede Parken-aktien oppe med 21,4 pct. i 100,00 kr.

REGNSKAB FRA B&O

Bang & Olufsen aflagde tirsdag regnskab for andet kvartal og kunne her fortælle mere detaljeret om baggrunden for den nedjustering, som selskabet kom med 19. december. Dengang blev aktien sendt ned med hele 34 pct., da forventningerne til omsætningsvæksten i 2018/19 blev nedjusteret til nul fra "over 10 pct.".

Resultaterne for andet kvartal er på linje med de foreløbige salgstal og oplysninger om overskudsgraden, som B&O annoncerede i forbindelse med nedjusteringen i 19. december.

Efter selskabets telekonference satte Bang & Olufsen yderligere turbo på stigningen.

- På telekonferencen understregede ledelsen af selskabets nedjustering var en engangsforeteelse, og den købte markedet, forklarer senioraktiehandler i Sydbank Christian Thatje til Ritzau Finans.

B&O-aktien endte med en stigning på 15,9 pct. til 108 kr. Før nedjusteringen i december var kursen 140 kr.

LILLE VÆKST HOS MATAS

Selskabsspecifikt var der også opmærksomhed til Matas, som leverede en handelsopdatering for tredje kvartal, der løber fra oktober til og med december og dermed tæller det vigtige julesalg. Det sammenlignelige salg viste en vækst på 0,5 pct., hvilket blev modtaget positivt. Aktien blev dog sendt ned med 1,3 pct. til 66,30 kr.

Konsensus i markedet var et fald på 1-1,5 pct. ifølge Alm. Brand, der derfor ser meldingen som en positiv overraskelse.

IKKE MEGET NYT I C25

I blandt eliteaktierne endte Pandora, der steg 3,8 pct. til 285,50 kr.,tæt toppen af indekset. Det var selskabets fjerde stigning i træk.

- Jeg vurderer stigningen i Pandora som en understregning af, at investorerne har skruet op for risikoen, siger Martin Munk.

GN var også i fin form og er den C25-aktie der er steget mest i år - 13,5 pct.Tirsdag steg den 4,1 pct. til 276,10 kr.

- Et nyintroduceret produkt samt generelt gode nyheder fra selskabet den senere tid er med til at holde aktien i fin form, siger Martin Munk.

FLS fik en cementordre til Sydamerika på 350 mio. kr. og sammen med positive toner fra handelskrigen, er det forklaringen på stigning tirsdag på 1,6 pct. til 319 kr.

- FLS nyder som transportaktierne - Mærsk og DSV - godt af de positive forventninger til en løsning af handelskrigen mellem Kina og USA, vurderer Martin Munk.

Mærsk steg 1,2 pct. til 8816 kr., og DSV steg 3,6 pct. til 476,90 kr.

AMBU I BUND

Ambu dannede agterlanterne med et fald på 6,5 pct. til 154,70 kr.

Sydbank har efter den senere tids stærke kursudvikling i medicovirksomheden Ambu valgt at sænke anbefalingen af aktien til "hold" fra tidligere "køb".

- Ambu-aktien er steget 39 pct. siden 21. november 2018, hvor vi indledte analysedækningen af Ambu-aktien med en købsanbefaling. Dermed har Ambu i perioden outperformet det danske aktiemarked markant, skriver senioranalytiker Søren Løntoft Hansen fra Sydbank i et notat.

Han vurderer, at den nuværende aktiekurs nu indregner nogle væsentligt mere positive indtjeningsforventninger, men at det også er sandsynligt, at Ambu kan indfri indtjeningsforventningerne – eller potentielt overgå dem.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
22 mar - 
Fredagens aktier: Vestas og Sydbank sank i surt marked
22 mar - 
Mærsk-konkurrent stiger i Frankfurt efter optimistiske ..
22 mar - 
RBC sænker anbefaling af Panalpina: Markedet tror stadi..
Relateret debat
20 mar - 
Ja, vi kan håbe på, at 3 måneders ørkenvanding omkring ..
20 mar - 
Med en PE på over 100 er den højt prissat, men som den ..
20 mar - 
Godt set, jeg plejer at sælge her ved 165-166, har inge..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
21 mar
PNDORA
Du rammer jo netop ned i strategien "NOW", hvor der kigges ind i hvilke butikker der er lønsomme. Sa..
12
20 mar
AMBU-B
God mulighed i Ambu, entry 166,2  RW=3,8 
6
18 mar
AMBU-B
Har aktien:   AMBU: STUDIE INDIKERER AT ENGANGSSKOPER SPARER OMKOSTNINGER 11:42Et nyt amerikansk stu..
4
22 mar
PNDORA
Hvis ikke det var fordi, at man kendte dig, skulle man da næsten tro, at du besad mere viden end mar..
3
22 mar
PNDORA
Pandora's ledelse har ansvaret, ikke shorterne, der blot har spottet hvor langt fra virkeligheden se..
3
21 mar
PNDORA
Hej Kim Ved nuværende kurs skal de ud og snuppe 7 mio aktier i dette program.   Tilbagekøb: 2,2 mia;..
3
21 mar
PNDORA
Det peger på, at man vil tilbagekøbe godt 25.000 aktier om dagen i det nye indeværende tilbagekøbspr..
3
11:39
PNDORA
Tjoo, men hvis antallet af mennesker i butikkerne sidste år på samme tid var bare 10% højere så har ..
1
09:25
PNDORA
Hvad bygger du din tro på? Personligt har jeg været forbi ca. 30 Pandora butikker siden maj sidst å..
1
23 mar
PNDORA
Iflg. Market Quotes (4-traders) dækkes Pandora aktien af 15 analytikere. Deres bud på udviklingen ka..
1

Lars Christensens Verden - Episode 12: Bankernes rolle i samfundet

22-03-2019 07:12:24
I ”Lars Christensens Verden” går økonom og chefredaktør på Euroinvestor Lars Christensen bag om markedet i samtaler med professionelle markedsaktører, kommentatorer og økonomiske og finansielle forskere. Det handler om, hvad det i virkeligheden er, der driver de finansielle markeder. Det er ikke investeringsråd, men mottoet er, at den, der ved mest, tjener mest. Det leveres alt sammen med humor og..

Recessionsfrygt i obligationsmarkedet

Relaterede nyheder
22-03-2019 15:08:12
Rentemarkederne har i dag sendt flere signaler, som analytikere betegner som klare signaler om lavere vækst og måske endda recession.Således faldt den tyske 10-årige statsobligationsrente i dag under 0 pct., hvilket afspejler investorernes frygt for den europæiske vækst. Tal, der viser indkøbschefernes forventninger til fremtiden, de såkaldte PMI-tal, faldt kraftigere end ventet i marts i flere eu..

Tysk 10-års rente falder under 0 pct. – "Gassen er gået af ballonen"

Relaterede nyheder
22-03-2019 11:26:06
De tyske PMI-tal, som i dag blev i dag offentliggjort, faldt til 44,7 fra 47,6 og rammer dermed laveste niveau siden september 2012. I en kommentar til Euroinvestor udtaler makroanalytiker i Sydbank, Mathias Rømer Sproegel: "Dagens læsning af de tyske PMI’er var ikke rar læsning for investorerne. Bekymringer om Brexit, den globale handelskrig mellem USA og Kina samt fortsat store problemer i den t..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Ambu A/S 173,00 -0,1% Fald i aktiekurs
Pandora A/S 305,20 -3,1% Fald i aktiekurs
GN Store Nord A/S 310,90 -0,6% Fald i aktiekurs
FLSmidth & Co A/S 296,80 -2,4% Fald i aktiekurs
Flowserve Corporation 43,51 -5,0% Fald i aktiekurs
DSV A/S 546,80 -1,4% Fald i aktiekurs
Bang & Olufsen Holding A.. 83,20 -3,8% Fald i aktiekurs
Matas A/S 65,10 -1,4% Fald i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk B A/.. 8.682,00 -1,6% Fald i aktiekurs
Parken Sport & Entertain.. 102,50 -1,0% Fald i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk A A/.. 8.270,00 -1,8% Fald i aktiekurs
GN Store Nord Ord Shs 310,90 -0,6% Fald i aktiekurs
FLSmidth Ord Shs 296,80 -2,4% Fald i aktiekurs
DSV Ord Shs 546,80 -1,4% Fald i aktiekurs
Pandora 46,76 -3,7% Fald i aktiekurs
A P Moller Maersk B Ord .. 8.682,00 -1,6% Fald i aktiekurs
A P Moller Maersk Ord Sh.. 8.270,00 -1,8% Fald i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
24. marts 2019 18:41:43
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190320.1 - EUROWEB7 - 2019-03-24 18:41:43 - 2019-03-24 18:41:43 - 1 - Website: OKAY