10 jan: Genmab/DNB: Ser et kurspotentiale på næsten 40 pct. - NY
10 jan: Mærsk og partner udvider samarbejde med israelsk rederi - NY
10-01-2019 09:21:56

Aktier/åbning: Danske Bank tager endnu en tur ned i rødt indeks

Relateret indhold
07:03 - 
Pandora/Citi: Anbefalingen sænkes til "neutral"
06:35 - 
Parken-formand: Købstilbud kom ind ad bagdøren
18 jan - 
Fredagens aktier: Flagrende Pandora fløj højest i stige..

Danske Bank bliver endnu en gang hængt til tørre med placeringen som den mest faldende aktie i det danske eliteindeks. I de indledende handler torsdag morgen falder en aktie i banken med 3,2 pct. til 127,15 kr.

Også for C25 er de røde lamper tændt, og indekset falder 0,4 pct. til 1040,0. Kun et par enkelte aktier stiger med Jyske Bank i toppen qua et plus på 0,3 pct. til 243,40 kr. uden nyt.

Det er stigende bekymringer om en handelsaftale mellem Kina og USA, der får markederne til at falde. Det bekymrer, at der ikke er kommet detaljer frem om aftalen, efter at et tre dages forhandlingsmøde blev afsluttet onsdag - uden en udmelding på resultatet, noterer Handelsbanken i en kommentar.

Investorerne sender endnu en gang Danske Bank-aktien ned på grund af hvidvasksagen i Estland. Nu er banken og fire tidligere topledere blevet sagsøgt af en amerikansk pensionskasse som følge af tab relateret til sagen. De fire sagsøgte er, udover banken, tidligere administrerende direktør Thomas Borgen, tidligere bestyrelsesformand Ole Andersen og to tidligere finansdirektører, skriver Reuters.

Det er den amerikanske pensionskasse The Plumpers & Steamfitters Local 773 Pension Fund, der vil have sine penge igen efter tab relateret til sagen om hvidvask af store summer gennem bankens filial i Estland.

I år ligger Danske Bank på de første syv handelsdage med et fald på 1,2 pct. efter et fald på 44,4 pct. i 2018 på grund af skandalen.

ANALYTIKERNYT TIL FLERE

Pandora har fået skåret sit kursmål til 318 kr. fra 432 kr. af finanshuset Berenberg. Anbefalingen er dog fortsat "hold". Berenberg skærer i forventningerne til væksten i omsætningen de kommende år og forventer, at den kommer til at ligge næsten fladt frem mod 2020.

Pandora falder 1,3 pct. til 276,80 kr. torsdag morgen efter ti minutters handel.

Norske DNB ser potentiale for store stigninger i Genmab-aktien. Banken indleder dækning af det danske biotekselskab med anbefalingen "køb" og et kursmål 1540 kr., fremgår det af data fra Bloomberg News.

Det er 38,5 pct. højere end Genmab-aktiens lukkekurs onsdag på 1112 kr.

Aktien falder med 0,8 pct. til 1103 kr. torsdag morgen.

KURV TIL BEJLERE

Blandt sidepapirerne har Parken de seneste dage fået opmærksomhed, efter at Insidebusiness berettede om, at en udenlandsk investor ville fremsætte et købstilbud på selskabet. Onsdag oplyste Parken, at selskabet havde fået en invitation til et møde om selskabets fremtid af den interesserede køber, men to storaktionærer afviste at sælge deres aktier. Det fik senere hovedaktionæren LD til at oplyse, at der nu ingen forventninger er, om at etablere en konstruktiv dialog.

Parken stiger 0,4 pct. til 93,20 kr.

Også Nordea har fået sænket kursmålet. Det er canadiske RBC, der nu sætter kursmålet til 67,20 kr. fra 74,67 kr. Anbefalingen er fortsat "sector perform".

Nordea falder 0,6 pct. til 57,65 kr.

Tilbage i eliteindekset havde FLSmidth en god dag på børsen onsdag, efter at selskabet oplyste, at det nu som planlagt har solgt sine aktiviteter inden for materialehåndtering. Salgsprisen er ukendt, men enheden havde i 2017 en omsætning på 880 mio. kr. FLSmidth falder 1,2 pct. til 322,50 kr. torsdag morgen.

Og så var Vestas klar med positive nyheder onsdag, hvor selskabet løftede forventningerne til de frie pengestrømme i 2018 som følge af en stærk ordreindgang. Vestas sigter efter frie pengestrømme i niveauet 400 mio. euro mod tidligere "minimum" 100 mio. euro. Vindmølleselskabet lavede en tilsvarende opjustering samme tid sidste år.

Vestas trækker dog 1,1 pct. fra kursen i forhold til onsdag til 505,80 kr.

/ritzau/FINANS

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
17 jan
PNDORA
Jeg vil bare henlede opmærksomheden paa Lars Christensens artikel omkring "Short Selling", direkte h..
36
18 jan
PNDORA
En stor tak til alle jer, der har givet mig en like (ialt 32). Det er dejligt at vide, at vi er mang..
19
16 jan
VWS
Din indsigt i verdensfirmaet Vestas er forbløffende!
14
17 jan
PNDORA
Udfordringen er, at der hele tiden sker en bekræftigelse af at Pandoras fald er faldende uden nogle ..
13
20 jan
DANSKE
her er lige endnu et godt argument for aktionære og kunder for at forlade Danske bank.  Alt andet vi..
11
18 jan
DANSKE
6212. Ligesom der altid vil kunne linkes til dine useriøse skriv om Danske i fremtiden, husk det. Du..
11
16 jan
VWS
Til gengæld opstiller MHI Vestas allerede i år solgte 9,5MW møller, hvor de så har et par års forspr..
11
15 jan
DANSKE
Normal 0 21 false false false DA X-NONE X-NONE ..
11
18 jan
VWS
China’s manufacturing hub Jiangsu province gave green lights to 24 offshore wind power projects with..
10
17 jan
DANSKE
Vil være dejligt hvis de stopper med alle deres fake-news om DDB Vil jeg glæde mig til - for igen..
10

Analytiker: Højere DSV-kurs kan holde konkurrenter fra Panalpina-citat

18-01-2019 13:59:53
Der har været god gænge i DSV-aktien, siden at det onsdag kom frem, at transportgiganten har lagt et bud på den schweiziske konkurrent Panalpina.Kursen er nu 9 pct. højere end før buddet, og det øger chancen for, at DSV løber med selskabet. Sådan lyder det ifølge Jyllands-Posten Finans fra Nordea i en analyse.DSV har nemlig tilbudt både kontantbetaling og DSV-aktier for selskabet - og med den stig..

Jyske Bank mister troen på Pandora

18-01-2019 09:54:35
Jyske Bank ser et mindre potentiale i Pandora efter et svagt julesalg. Banken skærer kursmålet med en fjerdedel, så det nu lyder på 300 kr.Torsdag kom der tal fra den amerikanske smykkekæde Signet Jewels, og heraf fremgik det specifikt, at julesalget af Pandora-smykker fra smykkekoncernens amerikanske forhandlere, Jared, var faldet. Julesalget omfatter både november, december og den første uge af ..

Aktier/tendens: Bavarian kommer med godt nyt i positivt marked

18-01-2019 08:32:42
Godt nyt fra Bavarian Nordic kan fredag give aktien en hovedrolle i et i øvrigt positivt marked, hvor investorerne glæder sig over signaler om en kommende løsning på handelskonflikten mellem USA og Kina.De amerikanske aktier steg ganske pænt torsdag, efter at Wall Street Journal skrev, at USA's finansminister, Steven Mnuchin, på interne strategimøder har foreslået, at USA skal rulle den nyindførte..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Parken-formand: Købstilbud kom ind ad bagdøren
2
Pandora/Citi: Anbefalingen sænkes til "neutral"
3
Nordea: Nordea hjalp kunder med skatteunddragelse - citat
4
Kina: Detailsalg og industriproduktion overrasker en anelse i december
5
Kina: BNP-vækst viste den ventede afmatning i fjerde kvartal

Relaterede aktiekurser

Nordea Bank AB 82,00 1,4% Stigning i aktiekurs
Novo Nordisk B A/S 315,10 1,4% Stigning i aktiekurs
Danske Bank A/S 126,50 -0,7% Fald i aktiekurs
Pandora A/S 275,10 5,7% Stigning i aktiekurs
Vestas Wind Systems A/S 518,60 2,2% Stigning i aktiekurs
Flowserve Corporation 43,10 2,3% Stigning i aktiekurs
Jyske Bank A/S 243,80 0,0% Aktiekurs uændret
Genmab A/S 1.018,50 -2,9% Fald i aktiekurs
FLSmidth & Co A/S 325,70 1,5% Stigning i aktiekurs
Parken Sport & Entertain.. 97,80 -1,0% Fald i aktiekurs
Danske Bank Ord Shs 126,50 -0,7% Fald i aktiekurs
Genesis Healthcare Inc 1,640 0,0% Aktiekurs uændret
Pandora 41,00 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgssignaler

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
21. januar 2019 08:26:41
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190108.3 - EUROWEB5 - 2019-01-21 08:26:41 - 2019-01-21 08:26:41 - 1 - Website: OKAY