25 jan: Overblik: Nye kursmål for Novozymes
25 jan: Lars Christensens Verden - Episode 4: Kunsten at købe en aktie bi..
25-01-2019 09:14:28

Aktier/åbning: Novozymes presses fortsat i ellers let positivt marked

Novozymes er igen presset fredag morgen, hvor stemningen ellers generelt er til den positive side omkring det danske aktiemarked.

Efter pæne stigninger i USA torsdag og Asien fredag morgen stiger C25-indekset fra åbningen med 0,2 pct. til 1042,61.

En af de få eliteaktier i minus er således Novozymes, der også endte i bunden torsdag efter et skuffende regnskab for fjerde kvartal.

Siden da har en stribe finanshuse reduceret deres kursmål for aktien, og det vejer tungt på den fredag morgen.

NOVOZYMES SKÆRES TIL EFTER REGNSKAB

Regnskabet for fjerde kvartal torsdag morgen fra Novozymes skuffede på langt de fleste hovedposter, og samtidig lagde selskabet en meget bred prognose for væksten i 2019 frem, hvilket indikerer fortsat usikkerhed.

ABG Sundal Collier, Berenberg, Credit Suisse, Nordea og Handelsbanken har alle sænket kursmålet for aktien siden regnskabet.

Novozymes falder med 0,3 pct. til 273,30 kr. fra start efter torsdagens dyk på 5,7 pct.

Også forsikringsselskabet Topdanmark afleverede regnskab for fjerde kvartal torsdag, og også her var afregningen fra investorerne negativ.

Aktien faldt med 3 pct., og fredag morgen fortsætter Topdanmark ned med 0,4 pct. til 312,60 kr.

Selskabet havde lavere end ventede præmieindtægter i oktober, november og december, hvor også investeringsresultatet overraskede negativt, ligesom det i øvrigt også var tilfældet hos branchekollegaen Tryg.

Efter regnskabet har ABG Sundal Collier sænket sit kursmål for aktien til 255 kr. fra 260 kr. og gentaget den negative anbefaling "sælg".

DSV STADIG I KØBEKLÆDER

Opmærksomhed er der også til DSV, som fortsat sættes i forbindelse med schweiziske Panalpina, efter at det danske selskab i sidste uge offentliggjorde et bud på selskabet.

Ifølge flere medier ventes Panalpina at komme med en konkret udmelding omkring købstilbuddet fredag, efter at flere af DSV's rivaler synes at have trukket følehornene lidt til sig i ugens løb, hvilket efterlader den danske transport- og logistikkoncern som favorit til at overtage Panalpina.

DSV-aktien er siden det offentliggjorte tilbud steget med mere end 10 pct., men fredag morgen skæres der 0,9 pct. af kursen til 524,20 kr.

Mærsk får også del i rampelyset fredag, hvor der er blevet offentliggjort ugentlige ratetal fra Shanghai Shipping Exchange, som opgør rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI).

Indekset faldt i denne uge med 2,3 pct. efter en fremgang på 3 pct. i sidste uge.

Mærsks B-aktie stiger alligevel med 1,3 pct. til 8764 kr. i fredagens tidlige handel.

Allerøverst i C25-regi er GN-aktien, der uden større bagvedliggende nyheder stiger 1,5 pct. til 291,20 kr. efter to dage på stribe med fald.

UDBYTTER I MINDRE SELSKABER

Blandt sidepapirerne kan der fredag komme teknisk pres på RTX og Roblon, hvor retten til udbytter på henholdsvis 2 kr. og 10 kr. fragår.

RTX falder 0,8 pct. - eller 1,40 kr. - til 171,20 kr., mens Roblon bakker 3,1 pct. - eller 8 kr. - til 247 kr.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
22 mar - 
Fredagens aktier: Vestas og Sydbank sank i surt marked
22 mar - 
Mærsk-konkurrent stiger i Frankfurt efter optimistiske ..
22 mar - 
RBC sænker anbefaling af Panalpina: Markedet tror stadi..
Relateret debat
22 mar - 
Jeg har købt til min datter i 300 men udelukkende fordi..
22 mar - 
Kanondyr, da den ikke vækster, men handles på tårnhøj P..
22 mar - 
Synes den ser intressant ud, men hvad siger i?
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Recessionsfrygt i obligationsmarkedet

22-03-2019 15:08:12
Rentemarkederne har i dag sendt flere signaler, som analytikere betegner som klare signaler om lavere vækst og måske endda recession.Således faldt den tyske 10-årige statsobligationsrente i dag under 0 pct., hvilket afspejler investorernes frygt for den europæiske vækst. Tal, der viser indkøbschefernes forventninger til fremtiden, de såkaldte PMI-tal, faldt kraftigere end ventet i marts i flere eu..

Tysk 10-års rente falder under 0 pct. – "Gassen er gået af ballonen"

Relaterede nyheder
22-03-2019 11:26:06
De tyske PMI-tal, som i dag blev i dag offentliggjort, faldt til 44,7 fra 47,6 og rammer dermed laveste niveau siden september 2012. I en kommentar til Euroinvestor udtaler makroanalytiker i Sydbank, Mathias Rømer Sproegel: "Dagens læsning af de tyske PMI’er var ikke rar læsning for investorerne. Bekymringer om Brexit, den globale handelskrig mellem USA og Kina samt fortsat store problemer i den t..

Lars Christensens Verden - Episode 12: Bankernes rolle i samfundet

Relaterede nyheder
22-03-2019 07:12:24
I ”Lars Christensens Verden” går økonom og chefredaktør på Euroinvestor Lars Christensen bag om markedet i samtaler med professionelle markedsaktører, kommentatorer og økonomiske og finansielle forskere. Det handler om, hvad det i virkeligheden er, der driver de finansielle markeder. Det er ikke investeringsråd, men mottoet er, at den, der ved mest, tjener mest. Det leveres alt sammen med humor og..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Middag: Sydbank og Vestas til bunds i rødt marked
2
Fredagens aktier: Vestas og Sydbank sank i surt marked
3
Recessionsfrygt i obligationsmarkedet
4
Genmab-partner søger om udvidet brug af Darzalex i Europa
5
Tysk 10-års rente falder under 0 pct. – "Gassen er gået af ballonen"

Relaterede aktiekurser

Novozymes B A/S 315,90 -0,5% Fald i aktiekurs
GN Store Nord A/S 310,90 -0,6% Fald i aktiekurs
DSV A/S 546,80 -1,4% Fald i aktiekurs
Topdanmark A/S 332,40 -1,9% Fald i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk B A/.. 8.682,00 -1,6% Fald i aktiekurs
RTX A/S 161,20 -1,3% Fald i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk A A/.. 8.270,00 -1,8% Fald i aktiekurs
Roblon B A/S 221,00 -0,5% Fald i aktiekurs
GN Store Nord Ord Shs 310,90 -0,6% Fald i aktiekurs
DSV Ord Shs 546,80 -1,4% Fald i aktiekurs
A P Moller Maersk B Ord .. 8.682,00 -1,6% Fald i aktiekurs
A P Moller Maersk Ord Sh.. 8.270,00 -1,8% Fald i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
23. marts 2019 08:04:05
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190320.1 - EUROWEB3 - 2019-03-23 08:04:05 - 2019-03-23 08:04:05 - 1 - Website: OKAY