Danske Bank er blevet sigtet af en undersøgelsesdommer ved den franske domstol Tribunal de Grande Instance de Paris i forbindelse med en efterforskning af mistanke om hvidvask i forbindelse med visse transaktioner i den nedlukkede portefølje af udenlandske kunder i Danske Banks filial i Estland i perioden 2007-2014.
Det oplyser banken.
- Efterforskningen omfatter transaktioner for et beløb på omkring 21,6 mio. euro. Med sigtelsen følger et krav om en sikkerhedsstillelse på 10,8 mio. euro, skriver banken.
/ritzau/FINANS