07 feb: DFDS Q4: Høj vækst fortsatte i afslutning af året
07 feb: Aktier/tendens: DSV og Vestas i fokus på regnskabstung dag - NY
07-02-2019 08:42:08

Vestas fremlægger blandet regnskab – aktien dykker

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vestas' regnskab for fjerde kvartal bød på både positive og negative overraskelser. Mens tallene for fjerde kvartal kom skuffende ud i forhold til forventningerne, så bød perioden på en rekordhøj og større ordreindgang end ventet.

Ordreindgangen peger positivt for selskabets aktivitetsniveau i 2019, hvor vindmølleproducenten dog også venter stigende omsætning.

Vestas havde i kvartalet en samlet ordreindgang på 5517 megawatt (MW), hvoraf 4192 MW i forvejen var blevet offentliggjort løbende hen over kvartalet.

FLERE UANNONCEREDE ORDRER

Summen af de uannoncerede småordrer, som investorerne først får kendskab til i forbindelse med selskabets regnskabsaflæggelser, var dermed på 1325 MW i kvartalet.

Ifølge et estimat fra Ritzau Estimates havde analytikerne ventet en samlet ordreindgang i kvartalet på 4792 MW - og altså dermed 600 MW i uannoncerede ordrer.

Værdien af ordreindgangen i fjerde kvartal har Vestas opgjort til i alt 4,2 mia. euro, mens analytikerne til sammenligning havde estimeret 3,43 mia. euro. Dermed havde ordrerne en estimeret snitpris på mellem 0,75 og 0,77 mio. euro per MW, hvor der var ventet 0,74 mio. euro i markedet.

I fjerde kvartal nåede Vestas endvidere en omsætning på 3369 mio. euro og et driftsoverskud, EBIT, før særlige poster på 298 mio. euro.

Til sammenligning havde analytikerne ifølge et estimat fra Ritzau Estimates ventet en omsætning på 3431 mio. euro og et EBIT-resultat på 353 mio. euro før særlige poster i kvartalet.

I samme kvartal af 2017 var omsætningen på 3119 mio. euro og driftsoverskuddet på 385 mio. euro.

MARGIN UNDER PRES

EBIT-marginen faldt dermed i kvartalet markant til 8,8 pct. før særlige poster fra 12,3 pct. i samme periode sidste år, mens analytikerne havde estimeret et fald til 10,3 pct.

På bundlinjen bød kvartalet på et overskud på 219 mio. euro efter skat, hvor analytikerne havde regnet med et overskud på 267 mio. euro efter et resultat på 295 mio. euro i fjerde kvartal af 2017.

For hele 2018 realiserede Vestas en omsætning på 10.134 mio. euro mod 9953 mio. euro i 2017, og en EBIT-margin før særlige poster på 9,5 pct.

Det er i bunden af selskabets seneste udmeldte forventninger på 10,0-10,5 mia. euro og en EBIT-margin før særlige poster på 9,5-10,5 pct.

Selskabet foreslår udbetaling af et udbytte på 1 euro per aktie (7,44 kr.), hvilket er et fald fra de 1,24 euro (9,25 kr.), som selskabet udloddede i udbytte sidste år.

Analytikerne havde ifølge Ritzau Estimates ventet et udbytte for 2018 på 1,10 euro (8,21 kr.) per aktie.

VENTER ØGET OMSÆTNING

Vestas regner i 2019 med en højere omsætning end i 2018, men potentielt med pres på indtjeningen.

Det er i hvert fald forventningen, der meldes ud i torsdagens årsregnskab, hvor 2019-omsætningen spås at lande på mellem 10,75 og 12,25 mia. euro.

Til sammenligning havde Vestas sidste år en omsætning på 10,1 mia. euro.

Vestas forventer desuden en EBIT-margin på mellem 8 og 10 pct. før særlige poster. I 2018 landede den post på 9,5 pct.

Analytikerne ventede forud for regnskabet en Vestas -omsætning for 2019 på 10,9 mia. euro og en EBIT-margin på 9,5 pct. før særlige poster.

 

Tabel over Vestas' regnskab for fjerde kvartal af 2018:

Mio. euroQ4 18Q4 18(e)Q4 17FY 18(e)FY 17
Omsætning33693431311910.2059953
- heraf service48147641416621522
Bruttoresultat49955057616941963
Bruttomargin (i %)14,816,618,516,719,7
EBIT f.s.p.29835338510171230
EBIT-margin f.s.p. (i %)8,810,312,310,012,4
Særlige poster 00-400
Resultat før skat2903493949711192
Resultat efter skat 267295733894
Ordreindgang (i MW)55174792384413.48911.176

(e) = medianestimat indsamlet af Ritzau Estimates blandt op til 12 analytikere før regnskabet.

Vestas' forventninger til 2019:

mia. euroVed Q4 18
Omsætning10,75-12,25
EBIT-margin f.s.p. (i %)8-10
Investeringer700

/ritzau/FINANS

 

 

Relateret indhold
13:39 - 
Vestas vinder sin hidtil største ordre i Polen
11:31 - 
Aktier/middag: Pandora ned efter oversavet kursmål - NK..
10:19 - 
Europa investerede 27 mia. euro i nye vindmølleparker s..
Relateret debat
14:18 - 
Hvor meget vedvarende energi tænker du man kunne ..
13:27 - 
Auction win secures Vestas’ largest order to date in Po..
13:27 - 
ORDRE i Polen:   VESTAS VINDER SIN HIDTIL ST&Oslas..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
13:27
VWS
ORDRE i Polen:   VESTAS VINDER SIN HIDTIL STØRSTE ORDRE I POLEN 13:25(Opdateres) Vindmølleproducente..
3
16 apr
VWS
Ja, hvilken malurt skal vi nu fokusere på, nu hvor kursen er tilbage i nuværende leje. Her er Kommen..
3
13:27
VWS
Auction win secures Vestas’ largest order to date in Poland News release from Vestas Northern and C..
2
17 apr
VWS
Battery energy storage co-located with solar and wind farms are starting to be competitive with coal..
2
16 apr
VWS
Hvis man nu kigger lidt på regnskabstal, og ordrebog (herunder i særlig grad servicekontrakter), da ..
2
16 apr
VWS
Tror der bliver rigeligt at lave til dem begge. Mængderne du nævner er dog ikke ordre...
2
14:18
VWS
Hvor meget vedvarende energi tænker du man kunne have fået?   Og man kan jo bare anlægge skov udenom..
1
12:21
VWS
Det må man da håbe!: “1 megawatt (MW) ny landvindkapacitet kræver nu 1,4 mia. euro at opføre, mens d..
1
12:04
VWS
Europa investerede 27 mia. euro, svarende til omkring 202 mia. kr., i nye vindmølleparker i 2018. De..
1
17 apr
VWS
Har aldrig endnu set en live, men kun billeder. De ser ud til at blive pakket i containere, som kan ..
1

Pandora/Carnegie: Rundbarberer kursmål i forventning om svagt salg

23-04-2019 09:51:48
Pandoras udfordringer med at få sat skub i salget fortsætter, og udviklingen er gået fra slem til værre, vurderer Carnegie, der har rundbarberet kursmålet til 200 kr. fra 325 kr.Det fremgår af et notat fra banken.- Momentum er så skidt, at vi muligvis vil se franchisebutikker lukke inden udgangen af året, skriver Carnegie, der har sænket forventningerne til indtjeningen per aktie med 10 pct. i 201..

Ugens regnskaber og nøgletal – Tonsvis af regnskaber i vente

23-04-2019 06:00:00
Tirsdag d. 23 april RegnskaberAAKTwitterCoca Cola CompanyUnited TechnologiesVerizonHarley-DavidsonHasbro Onsdag d. 24 april Tyskland10:00 Tysklands IFO-indeks Tidligere: 99,6 Forventet: 99,9 Canada16:00 Bank of Canada rentebeslutning Tidligere: 1,75 pct. Forventet: 1,75 pct. USAKl. 16:30 Olielagre (Crude Oil) Tidligere: -1,396 mio. tønder RegnskaberNovozymesFacebookVolvoBoeingHeinekenCredit Suisse..

Episode 15 - Lars Seier Christensen ser FC Porto som model for FCK

11-04-2019 15:15:13
I denne episode er finansmanden Lars Seier Christensen gæst i studiet hos Euroinvestors Lars Christensen til en snak om investeringer i sports- og fritidsindustrien med afsæt i Lars Seier Christensens nylige investering i Parken Sport & Entertainment - virksomheden bag fodboldklubben FC København.I samtalen fremhæver Lars Seier Christensen blandt andet den portugisiske fodklub FC Porto som en mode..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Ugens regnskaber og nøgletal – Tonsvis af regnskaber i vente
2
Pandora: Blackrock øger ejerandel til over 5 pct.
3
Aktier/tendens: Pandora og FLSmidth i fokus i ventet rolig start
4
NKT rammes af frygt for misset kontrakt - NY
5
Aktier/middag: Pandora ned efter oversavet kursmål - NKT i frit fald

Relaterede aktiekurser

Vestas Wind Systems A/S 604,20 0,1% Stigning i aktiekurs
Vestas Wind Systems 92,82 1,9% Stigning i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
23. april 2019 14:35:15
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190410.2 - EUROWEB2 - 2019-04-23 14:35:15 - 2019-04-23 14:35:15 - 1 - Website: OKAY