08 feb: Fredagens aktier: Rockwool blev straffet for skuffende tal i rødt..
08 feb: De amerikanske markeder tabte pusten - Dow Jones dykker mere end ..
08-02-2019 18:00:22

Carnegie: Frygt for skuffende nøgletal skyld i rentefald

Renten på det toneangivende tiårige danske statspapir med udløb i 2027 endte fredag i et rekordlavt niveau - 0,0067 pct. Til sammenligning lå renten i 0,0886 pct. fredag i sidste uge.

Ifølge Henrik Drusebjerg, der er chefstrateg hos Carnegie, skyldes fredagens rentefald frygten for flere skuffende nøgletal.

- Den generelle trend og årsag til faldet er, at vækstforventningerne for Europa for 2019 og 2020 løbende bare bliver nedjusteret, og senest i går (torsdag, red.) blev de nedjusteret yderligere. Det har skabt en frygt for, at Europa måske er på vej i recession, siger han til Ritzau Finans.

- Når renten skal så langt ned, er det, fordi man er stærkt bekymret. Det kommer på et kritisk tidspunkt, fordi det ikke er mere end et par måneder siden, at ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) har ændret pengepolitikken og stoppet QE-programmet.

- I lang tid gennem 2018 har ECB lagt op til, at vi i Europa nok skulle indstille os på, at den første rentestigning ville være på vej i 2019. Det er der så ikke så meget, der tyder på nu, vurderer han.

Han tilføjer, at finansmarkederne vil være "temmelig følsomme" over for de vækstnøgletal, som tikker ind i de kommende uger og måneder.

Foruden nedjusterede vækstforventninger puster også politiske tvister til bekymringen.

- Ud over at man har det her vækstbillede, har man også nogle temmelig afgørende politiske beslutninger, der er ongoing. Der er forhandlinger mellem USA og Kina, hvor man ved, at det har allerede kostet noget på verdenshandlen, og så er der hele spørgsmålet om brexit.

- Man har hele tiden været overbevist om, at hvis der kom et brexit uden aftale, ville det være en katastrofe for England, men det ville have overskuelige økonomiske konsekvenser for resten af Europa. Men der kan man godt argumentere for nu, at når væksten er så svær, og renterne er kommet så langt ned, så vil et form for chok – eksempelvis i form af et hårdt brexit – måske lige præcis skubbe Europa ud over kanten og udløse en recession, siger Henrik Drusebjerg.

Og det er begrænset, hvilke værktøjer ECB har tilbage i værktøjskassen til at påvirke udviklingen, lyder det.

- De kan næppe sætte renten længere ned. De kan genstarte QE-programmet, men det ville så være noget, de skulle gøre her to måneder, efter at de har stoppet det, så det ville være et udtryk for, at man ikke har styr på sin politik.

- De kan lave TLTRO'erne (Targeted Longer-Term Refinancing Operations). Mit bud er, at det nok vil være det første værktøj, man vil bringe i spil. Altså stille de her store portioner af likviditet til rådighed til bankerne, i håb om at de så vil låne dem ud og på den måde skubbe gang i væksten, vurderer Henrik Drusebjerg.

TLTRO er en af ECB's pengepolitiske foranstaltninger. Via TLTRO'erne yder ECB langfristede lån til bankerne og giver dem incitament til at øge deres udlån til virksomheder og forbrugere i euroområdet.

/ritzau/FINANS

Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
17 feb
VWS
  Jeg har nu haft lidt tid til at læse det seneste årsregnskab fra Vestas. Jeg har forsøgt at opsumm..
58
12 feb
VELO
Hvis agendaen er at komme i en god position for en samlet overtagelse - er de vel godt på vej. I hve..
31
13 feb
VELO
Her er nogle spørgsmål som jeg ønsker besvaret. Håber i andre vil bidrage med flere spørgsmål som JP..
24
12 feb
PNDORA
Uden at skulle fremsætte nogen konspirationsteorier så finder jeg det personligt ganske interasant a..
23
12 feb
GOMX
I får det seriøst til at lyde somom GomX er på vej ned og snakker dommedag 😂! Hallo bois!! Det førs..
20
15 feb
VELO
Jeg kan se på FB-gruppen at er der en diskussion omkring præparatet fra Hansa Medical det evt. ramme..
19
15 feb
VELO
Jeg har solgt mine Veloxis-aktier, for der er nogle mekanismer i stigningerne i både Chemometec og i..
18
12:54
VWS
VESTAS LEADS BREAK-AWAY GROUP OF ONSHORE TURBINE MAKERS (fra 16% til 22% af det totale marked for la..
16
12 feb
PNDORA
Fuldstændig uenig.Noget af Pandoras fald er absolut berettiget, ingen tvivl om det!   MEN.Pandora ha..
16
00:01
CHEMM
Puha, ja hvad venter vi nu på,…… vi trofaste og frelste Chemo aktionærer, Noten, den romantiske og ..
15

Lars Christensens Verden - Episode 7: Teknisk analyse - kaffegrums eller videnskab?

15-02-2019 06:45:00
I ”Lars Christensens Verden” går økonom og chefredaktør for Euroinvestor Lars Christensen bag om markedet i samtaler med professionelle markedsaktører, kommentatorer og økonomiske og finansielle forskere. Det handler om, hvad det i virkeligheden er, der driver de finansielle markeder. Det er ikke investeringsråd, men mottoet er, at den, der ved mest, tjener mest. Det leveres alt sammen med humor o..

Wirecard stiger efter indgreb fra finanstilsyn

Relaterede nyheder
18-02-2019 12:51:38
Wirecard-aktien stiger mandag lidt efter middag 12 pct. til 112,00 euro, efter at det tyske finanstilsyn, Bafin, tidligere på dagen satte en stopper for shorting af aktierne i det tyske selskab, der gør sig inden for betalingsteknologi.Det skriver Bloomberg News.Bafin har udstedt et forbud mod at optage nye shortpositioner i aktien og øge allerede eksisterende shortpositioner. Forbuddet er gældend..

DSV og Ørsted vender hver sin vej på nyhedsfattig dag

18-02-2019 11:42:29
Energikoncernen Ørsted vil indtage Frankrig på havvindområdet via et projekt ved Dunkerque. Og transportkoncernen DSV er fortsat interesseret i at købe schweiziske Panalpina.Mens Ørsted trækker op, kører DSV ned, og samlet ligger det danske eliteindeks, C25, uændret mandag middag i 1089,6.- Der sker ikke de store ting i dag. Sidste uge var mange på vinterferie, og det amerikanske marked er lukket ..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Norwegian styrtdykker fra morgenstunden
2
Aktier/tendens: Positivt handelsnyt løfter markeder
3
Ugens regnskaber og nøgletal – Tysk BNP, Genmab, Walmart, Mærsk, ECB
4
Danske Bank til tops i positivt marked
5
Brøndby IF dykker efter fyring af Zorniger

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
18. februar 2019 18:07:54
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: ReleaseBuild_20190215.1 - EUROWEB1 - 2019-02-18 18:07:54 - 2019-02-18 18:07:54 - 1 - Website: OKAY