11 feb: USA/Nordea: Regnskaber har vist imponerende indtjeningsvækst
11 feb: FLSmidth overtager markedsleder på automatiseret laboratorieløsni..
11-02-2019 09:09:50

Pandora og FLSmidth i top i grønt marked

Der er positiv stemning på det danske aktiemarked fra åbningen mandag, hvor C25-indekset stiger 0,7 pct. til indeks 1059,76, og hvor Pandora og FLSmidth stiger til tops med stigninger på henholdsvis 1,7 og 1,8 pct.

Mandag tager investorerne hul på en mere stille uge, hvis man skeler til regnskabsfronten, efter et par uger hvor flere af selskaberne i C25 har leveret kvartalsregnskaber.

Novo Nordisk kan mandag glæde sig over, at HSBC har løftet sit kursmål for Novo Nordisk-aktien til 217 kr. fra 200 kr. Anbefalingen "reducer" fastholdes. Kort efter børsåbning stiger aktien 0,4 pct. til 320,80 kr.

Investorernes øjne kan mandag også søge Danske Bank, efter at Europa Parlamentet og dets arbejdsgruppe omkring kommende regulering af hvidvask og finansiel kriminalitet har påbegyndt sit arbejde.

Når det kommer til sanktionering af banker og finansielle institutioner, der roder sig ud i fusk, manipulation eller hvidvask, er USA skrappere end Europa, og den forskel skal udlignes.

- EU bliver nødt til at få USA's strafniveauer. Det bliver vi nødt til, hvis vi skal forhindre alvorlig finansiel kriminalitet, hvidvask og terrorfinansiering. Det er afgørende, at EU og EU-landene får et helt nyt paradigme, når det kommer til regulering.

- Danske Bank-sagen viser, hvor ineffektiv systemet er, og hvor nemt det er for forbrydere at bruge Europa som destination for sorte penge, sagde Jeppe Kofod, der er medlem af Europa Parlamentet og en del af arbejdsgruppen, på et pressemøde i København fredag.

Fredag lukkede Danske Bank-aktien med et fald på 4 pct. til 120 kr. Mandag morgen stiger aktien 0,5 pct. til 120,65 kr.

Også Rockwool kan få opmærksomhed i markedet mandag, da investeringsbanken ABG Sundal Collier fredag efter børslukning justerede sit kursmål for aktien, som blev sænket knap 5 pct. til 1383,8 kr. fra 1453,5 kr. Anbefalingen "sælg" fastholdes.

Rockwool leverede fredag regnskab for fjerde kvartal af 2018, og det viste, at koncernen fortsatte med at vokse på omsætningen, men det var ikke nok til at leve op til analytikernes forventninger til hverken salget eller driftsindtjeningen.

På driften (EBIT) fik Rockwool i fjerde kvartal et overskud på 83 mio. euro mod 73 mio. euro i samme kvartal 2017, og omsætningen landede på 709 mio. euro mod 644 mio. euro i det tilsvarende året før. Til sammenligning havde analytikerne ifølge Bloomberg News ventet et driftsoverskud på 92 mio. euro og en omsætning på 721 mio. euro. Rockwools forventninger til 2019 er også lavere end konsensus.

Aktien åbner fredag med et fald 0,3 pct. til 1609 kr.

STILLE VINTERUGE

Mandag morgen har finanshuset Kepler Cheuvreux løftet kursmålet for Vestas-aktien til 580 kr. fra 518 kr. Anbefalingen "køb" fastholdes.

Fredag sluttede vindmølleproducenten Vestas i toppen af det danske eliteindeks, C25, og genvandt lidt af torsdagens tab. Mandag morgen stiger Vestas-aktien 1,3 pct. til 520,80 kr.

Mandag er det desuden sidste chance for de danske investorer til at positionere sig i Københavns Lufthavne, inden trafikstatistikken for januar tikker ind tirsdag.

På regnskabsfronten kan danske selskaber som FLSmidth, Mærsk og William Demant i ugens løb vente regnskabsnyheder fra konkurrenterne Thyssenkrupp, Hutchison Port Holdings og Natus Medical.

/ritzau/FINANS

Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
18 apr
I:SP500
  Hejsa.   Lige lidt læsestof til påsken.   Langsigtet konjunktur:   Overraskende stigning i de le..
48
18 apr
 
Jeg har modtaget flg. fra Delfin : "Nå, så er jeg blokeret på EI. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg har ikke..
37
17 apr
VELO
  Den eneste TA-ekspert var for mig alpehue, og nogle ganske få andre. Langt de fleste, som udtaler ..
28
15 apr
VELO
Solen skinner++Envarsus viser vejen med endnu engang rigtig gode data. https://www.ncbi.nlm.nih.gov..
24
17 apr
 
EI hvorfor har I slettet mit indlæg 414414 og hele debatten om hvad en moderater bør blande sig i ? ..
21
20 apr
NOVO-B
En lille påskehilsen fra Alpe, med mulighed for Novo.   https://invst.ly/al3nf  
20
21 apr
NOVO-B
Det var bare mig, der havde spurgt Alpe om en streg på Novo, hvorefter jeg modtog dette, og gerne må..
16
17 apr
TEVA
Den er også svær lige nu fordi mange korte og lange signaler krydser ind over hinanden lige nu. Men ..
11
15 apr
VWS
Vestas i 600.. 😊 Det er en stor dag... Tillykke til de tålmodige og trofaste aktionærer.. Endelig ..
11
20 apr
ZEAL
Nedenfor er en artikle fra Ritzau fra 2018 som gennemgår situationen med Zealand Pharmas tyske samar..
10

Episode 15 - Lars Seier Christensen ser FC Porto som model for FCK

11-04-2019 15:15:13
I denne episode er finansmanden Lars Seier Christensen gæst i studiet hos Euroinvestors Lars Christensen til en snak om investeringer i sports- og fritidsindustrien med afsæt i Lars Seier Christensens nylige investering i Parken Sport & Entertainment - virksomheden bag fodboldklubben FC København.I samtalen fremhæver Lars Seier Christensen blandt andet den portugisiske fodklub FC Porto som en mode..

Aktier/tendens: Panalpina-tal kan give DSV-fokus i rolig handelsstart

Relaterede nyheder
17-04-2019 07:48:02
DSV kan komme i fokus onsdag, efter at schweiziske Panalpina, som den danske transportgigant er ved at overtage, fra morgenstunden har præsenteret regnskabstal, der var bedre end ventet blandt analytikerne.I årets første kvartal nåede Panalpina en omsætning på 1,49 mia. schweizerfranc, svarende til 9,8 mia. kr., hvor der blandt analytikere adspurgt af Bloomberg News var ventet en omsætning på 1,45..

Genmab-partner leverer bedre end ventet: Darzalex skuffer lidt

Relaterede nyheder
16-04-2019 12:58:48
Den amerikanske medicinalvirksomhed Johnson & Johnson, der samarbejder med danske Genmab omkring salg af kræftmidlet Darzalex, har leveret et bedre end ventet regnskab for første kvartal.Til gengæld ser det globale salg af Darzalex ud til at skuffe, da det i første kvartal endte på 629 mio. dollar. Til sammenligning havde Sydbanks senioranalytiker Søren Løntoft Hansen ventet et globalt salg på 660..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
22. april 2019 08:07:17
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190410.2 - EUROWEB6 - 2019-04-22 08:07:17 - 2019-04-22 08:07:17 - 1 - Website: OKAY