19 feb: Boliglån med 0-rente lanceres
19 feb: Walmart-aktien stiger efter regnskab – Øger verdens højeste omsæt..
19-02-2019 17:02:16

Tirsdagens aktier: William Demant sendt i kulkælderen efter regnskab

C25 faldt for første gang i syv handelsdage tirsdag, hvor den seneste uges forsigtige optimisme var forsvundet for markedet, mens William Demant Holding blev straffet for et skuffende årsregnskab.

Det danske eliteindeks endte 0,8 pct. lavere i 1083,4. Kurven knækkede især nedad ved 10-tiden, da der kom nye nøgletal fra Italiens industri, der var i alt andet end topform i december.

- Industriordrer er følsomme og springer meget fra måned til måned, så man skal se det over en bredere kam, men vi har haft en faldende tendens i Italien i 2018, så det skræmmer noget, siger Martin Lundholm, der er porteføljemanager i Spar Nord.

- Derudover træder markedet meget vande, da mange venter på at finde ud af, hvad der sker med brexit, handelskrigen mellem USA og Kina samt USA's planer om told på tyske biler, tilføjer Martin Lundholm.

WILLIAM DEMANT TIL BUNDS

Høreapparatproducenten William Demant Holding (WDH) kom med sit regnskab for 2018 tirsdag morgen, og det levede ikke helt op til analytikernes forventninger.

WDH omsatte for 7,16 mia. kr. i de sidste seks måneder af sidste år, hvilket var tæt på det ventede i markedet. Til gengæld landede driftsresultatet i andet halvår på 1306 mio. kr. mod ventet 1422 mio. kr. blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af selskabet selv.

- Indtjeningen er negativt påvirket af højere end ventet omkostninger til forskning og udvikling frem mod lanceringen af en række nye high-end produkter samt manglen på vækst i detailforretningen, hvilket har en udvandende effekt på marginen, skriver Janne Vincent Kjær, der er analytiker i Jyske Bank.

I Sydbank bemærker analytiker Morten Imsgard, at selskabets prognose for 2019 skuffer. WDH venter i år at realisere et driftsoverskud på 2,65-2,95 mia. kr., mens analytikerne inden regnskabet spåede et EBIT-resultat i 2019 på 2981 mio. kr.

WDH-aktien endte med at falde 9,2 pct. til 200,40 kr. og tog klart bundpladsen i C25.

Også høreapparatkollegaen GN havde en dårlig dag og faldt 3,7 pct. til 285,90 kr.

PANDORA FALDT TRODS ANALYSE

Pandora fik hævet kursmålet af investeringsbanken Carnegie til 360 kr. fra 335 kr., mens svenskerne fastholder anbefalingen "hold". I et notat lægger banken blandt andet vægt på, at Pandoras "Programme Now"-strategiplan har både styrker og svagheder, men er netto positiv.

Det hindrede dog ikke Pandora-aktien i at falde 2,7 pct. til 319,50 kr.

FLSmidth kunne tirsdag morgen se det australske mineselskab BHP Billiton levere et skuffende regnskab for første halvår af 2018/19. Det underliggende resultat endte på 3,73 mia. dollar mod ventede 4,37 mia. dollar ifølge estimater fra Bloomberg.

Selskabet fastholdt forventningerne for hele året, men pointerede, at handelskonflikten er en risiko for den økonomiske vækst.

FLSmidth-aktien faldt 2,6 pct. til 306,60 kr. og var dermed også i den kedelige ende af C25.

I toppen af C25 havde Lundbeck og A.P. Møller-Mærsk pæne dage og steg begge mere end 1 pct., uden at der var store nyheder ude om de selskaber.

Uden for eliteindekset fik Nordfyns Bank en hård medfart efter sit årsregnskab for 2018. Banken tjente færre penge end sidste år, blandt andet efter store nedskrivninger i fjerde kvartal, og spådommen for 2019 er endnu et dyk i overskuddet. Der betales heller ikke udbytte, som det ellers har været praksis de seneste seks år.

Det bidrog til et fald på 8,6 pct. til Nordfyns-aktien, der nu koster 635 kr.

Jutlander Bank kom også med et årsregnskab med svagere resultater end 2017, men den bankaktie steg 0,6 pct. til 181 kr.

/ritzau/FINANS

Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
15 maj
DANSKE
Meget interessant refleksion skrevet af Maui. Det kan vores medier godt lære lidt af. Det der kommer..
25
18 maj
OMXC25
Et stort flertal af klimaforskerne mener klimaændringerne er menneskeskabte. Dvs. de uddannede perso..
22
15 maj
PNDORA
I gaar aftes sad jeg og kiggede lidt naermere paa guidance fra Pandora for FY2019, som de meldte ud ..
22
14 maj
E:THIN
Så sidder jeg her og glor på mit depot. Thinfilm falder ekstra meget i øjnene med afkast på minus 96..
20
18 maj
VWS
Ditlev.. Havde store ambitioner, og store armbevægelser .. Ikke alt gik godt.. Men finanskrisen kan..
16
17 maj
VELO
Hej Alle,   Har siddet og kigget på regnskabet, for at finde ud af hvordan 2019 ender. Umiddelbart e..
16
15 maj
DANSKE
Apropos skribent 6212.. Og Danske Bank..Ja så må man lade vedkommende at han/hun fik ret. Han anbefa..
16
14 maj
DANSKE
Sjovt at der ikke er nogen kritik af SKATs manglende kontrolindsats i forbindelse med momssvindlen, ..
16
18 maj
OMXC25
Når man begynder at bruge børn som Greta Thunberg for at fremhæve et budskab ringer advarselsklokker..
15
18 maj
ZEAL
Nedenfor er det samlet udskift af Q1 telefonkonferencen for Zealand Pharma.    Jeg har først trukket..
15

Finanskommentaren: Federal Reserve skal nok redde Trump — også denne gang

15-05-2019 06:00:00
Af ansvarshavende chefredaktør Lars ChristensenUroen er kommet tilbage på de globale aktiemarkeder, og igen synes det at være frygten for global handelskrig, der har udløst den. Samtidig har stigende geopolitiske bekymringer - særligt i relation til Iran - presset olieprisen op, hvilket yderligere synes at have bidraget til at trykke stemningen på de globale aktiemarkeder.Den stigende bekymring ha..

Finanskommentaren: Har konflikten mellem USA og Iran kurs mod Tanker War 2?

Relaterede nyheder
16-05-2019 07:00:00
Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, AtlantsammenslutningenIndenfor de seneste dage har der været angreb på fire tankskibe og på olieinstallationer ud for de Forenede Arabiske Emirater ved Hormuz-strædet og ved Saudi Arabien. Samtidig kører rygtestrømmen endog meget heftigt i USA og i sikkerhedspolitiske kredse om et muligt amerikansk angreb på Iran. Et sådant angreb vil have markante følge..

Vestas henter endnu en ordre fra Buffett-selskab

Relaterede nyheder
16-05-2019 11:09:05
Vestas kan for anden gang på få dage løfte sløret for en ordre afgivet af et datterselskab til Warren Buffetts investeringsselskab, Berkshire Hathaway Energy.Denne gang er der tale om en ordre på 228 megawatt (MW), som datterselskabet Pacificorp har bestilt til opsætning i vindprojektet Ekola Flats på 250 MW i Wyoming.Ordren omfatter møller af typen V136-4,2 MW i en optimeret version på 4,3 MW, og..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
20. maj 2019 04:30:46
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190514.2 - EUROWEB6 - 2019-05-20 04:30:46 - 2019-05-20 04:30:46 - 1 - Website: OKAY