28 feb: Indkaldelse til ordinær generalforsamling
28 feb: Endelige vilkår for ny obligation der åbnes den 4. marts 2019
28-02-2019 05:03:43

Årsrapport 2018 - øget eksport og abonnementsomsætning

 

 

Fondsbørsmeddelelse nr. 3/2019                      

 

Årsrapport 2018 - øget eksport og abonnementsomsætning

København, 28. februar 2019

cBrains bestyrelse har behandlet og godkendt selskabets årsrapport for 2018.

Årsrapporten viser en omsætning på 83,5 million kroner i 2018, mod 80,6 million kroner i 2017 svarende til en omsætningsvækst på 4%. Årsrapporten viser et resultat før skat (EBT) på 3,2 million kroner, svarende til en overskudsgrad (EBT-grad) på 4%.

Årets omsætning og resultat (EBT) er i overensstemmelse med de senest udmeldte forventninger: en vækst i omsætning på 0-5%, og en indtjening (EBT) på 0-5%.

Ledelsen er tilfreds med resultaterne, som afspejler den interne transition og vækstplan, selskabet er i gang med at gennemføre.

Abonnementsomsætningen, herunder cloud services, er vokset med 25%, fra 32,3 million kroner i 2017 til 40,2 million kroner i 2018, samtidig med at eksporten er vokset med 75% fra 3,7 million kroner i 2017 til 6,5 million kroner i 2018.

cBrain fokuserer kraftigt på eksport og kan notere en solid og voksende international salgspipeline, samtidig med at selskabet vinder stadig flere ordrer internationalt. Det underbygger eksportsatsningen og en forventning om, at eksporten i de kommende år fortsat vil være i stand til at fremvise markante vækstrater. Selskabet havde dog forventet, at eksporten ville vokse med mere end 75% i 2018.

Når den samlede vækst er på 4%, skyldes det en lavere omsætning af serviceydelser, idet cBrain som led i vækstplanen investerer en betydelig del af sine ressourcer i markeds- og organisationsudvikling.

På det danske marked har cBrain bygget en meget stærk referenceposition. I 2018 gennemførte cBrain blandt andet leverancer til Finansministeriets koncern, Kirkeministeriet/Folkekirken og Skatteministeriets nye Udviklings- og Forenklingsstyrelse. Samtidig har cBrain fornylig oplyst, at Uddannelses- og Forskningsministeriets departement indfører F2. Hermed har 13 ud af 19 danske departementer nu valgt F2 som deres digitale platform, samtidig med at ca. 50 danske myndigheder nu anvender F2 i hele eller dele af organisationen.

cBrain står over for et stort potentiale på det danske marked. Ikke mindst som leverandør af fagsystemer, som baseres på F2 procesværktøjer. Her har cBrain i dag dokumenteret sin konkurrenceevne gennem leverancer til blandt andet Udlændinge og Integrationsministeriet, Statsforvaltningen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, hvor Statsforvaltningen i 2017 vandt den nationale digitaliseringspris baseret på F2 og F2 procesværktøjer. cBrain investerer i udvikling af sin danske organisation med henblik at udnytte dette potentiale.

Parallelt står cBrain over for en unik international markedsmulighed. Danmark er nu for femte år placeret som nummer 1 i EU's Digital Economy and Society Index, og i 2018 opnåede Danmark en placering som nummer 1 i FN's globale E-government index. Dette, kombineret med cBrains referenceposition på hjemmemarkedet, danner grundlag for cBrains eksportsatsning. En satsning, som blandt andet implementeres i samarbejde med Udenrigsministeriet, som også anvender F2.

cBrain er kommet ind på både det tyske og engelske marked og har fået de første referencekunder. Specielt på det tyske marked noterer cBrain en solid fremgang og har i 2018 annonceret en række ordrer. I 2018 kunne cBrain annoncere, at selskabet har indgået aftale med myndighederne i Emiraterne om at tilbyde cBrains F2 cloudløsning på den nationale cloud infrastruktur i Emiraterne. I Canada gennemførte cBrain i 2018 sit første pilotprojekt, men ligesom i USA har blandt andet valg betydet en langsommere udvikling end forventet. Endelig har cBrain annonceret, at selskabet har indledt aktiviteter i Frankrig, hvor regeringen har annonceret en ambitiøs digitaliseringsstrategi.

Parallelt med de internationale aktiviteter investerer cBrain i FN's 17 Verdensmål for global bæredygtig udvikling. cBrain har særligt fokus på Verdensmål 16, som fokuserer på fred, retfærdighed og stærke institutioner. cBrain deltog blandt andet som partner i et side-event på FN topmødet i september 2018 omkring Verdensmål 16.

cBrain tror på, at digitalisering af den offentlige sektor er en forudsætning for at bygge effektive og ansvarlige institutioner, blandt andet med henblik på at nedbringe korruption og bestikkelse. Danmark er internationalt førende, både hvad angår offentlig digitalisering og lav korruption. Det er derfor naturligt, at cBrain arbejder inden for netop dette verdensmål som led i sin internationale strategi.

cBrain har kun en mindre kortfristet gæld og betydelige reserver. Ultimo 2018 har cBrain aktiver på i alt 105 million kroner, hvoraf egenkapitalen udgør 85 million kroner. Likvide beholdninger i form af kontantbeholdning udgør 26 million kroner. cBrain har således den finansielle styrke til at fastholde sine vækst- og eksportinitiativer.

Ledelsen glæder sig over selskabets udvikling. Både hvad angår den internationale udvikling og det øgede salg af abonnementer, som sikrer selskabet et solidt økonomisk fundament. Bestyrelsen indstiller derfor til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 0,11 kroner per aktie.

For regnskabsåret 2019 forventer cBrain både en øget vækst og en øget indtjening med en omsætningsvækst på 10-15% og en indtjening før skat (EBT) på 5-10%. Dette er baseret på en forventning om, at cBrain formår at udbygge sin danske forretning som leverandør af offentlige fagsystemer samt en fortsat markant eksportvækst.

Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen, CEO

Vedhæftede filer

Primary Logo

Relateret indhold
24 apr - 
Onsdagens aktier: Novozymes endte på hælene efter svagt..
24 apr - 
Cbrain har fået god international start på året
17 apr - 
Onsdagens aktier: Coloplast faldt, men GN faldt mest
Relateret debat
25 apr - 
Det er for det meste en god investering når der er grob..
25 apr - 
Business as usual. Cbrain skal bare holdes og gemmes. D..
24 apr - 
Fesen gentagelse af tidligere udmeldte. Æv.....
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Vestas får ordre på 249 MW i Texas

20-05-2019 12:29:23
Vestas har modtaget en ny ordre på det amerikanske marked omfattende V120-2.2 MW-møller med en samlet kapacitet på 249 megawatt (MW).Aftalen er indgået med en god gammel kending i vindmølleproducentens kundekartotek, EDF Renewables, som også har valgt at indgå en femårig serviceaftale af typen AOM 5000 med Vestas.Det fremgår af en meddelelse fra det danske vindmølleselskab mandag.Møllerne skal ops..

Ryanairs overskud skrumper trods flere rejsende - NY

Relaterede nyheder
20-05-2019 08:49:39
Lavprisselskabet Ryanair havde i 2018 flere rejsende og en større omsætning. Alligevel kan selskabet ikke præsentere samme fine overskud som året før - tværtimod.Ryanair har et skævt regnskabsår og starter sine år fra 1. april. Derfor løber regnskabsåret fra 1. april 2018 til 1. april 2019.I den periode har Ryanair haft et overskud efter skat på 1,02 milliarder euro. Det svarer til lige over 7,6 m..

Aktier/tendens: DSV i fokus efter kapitalfonds milliardsalg

20-05-2019 08:14:56
Aktien i DSV vil få opmærksomhed fra åbningen mandag, efter at kapitalfonden Cevian fredag solgte alle sine aktier i transportkoncernen og dermed indkasserede rundt regnet 4 mia. kr.Kapitalfondens 6,9 mio. DSV-aktier blev af UBS solgt til 575 kr., hvilket var 20 kr. eller 3,4 pct. under lukkekursen torsdag før store bededag. Det er en "forventelig" rabat ved salg af aktieposter af den størrelse, v..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/tendens: DSV i fokus efter kapitalfonds milliardsalg
2
Danske: Storbank hæver Danske Bank-anbefaling men sænker Nordeas
3
Veloxis/Kempen & CO: Anbefaling indledes med "køb" - kursmål 4,00 kr.
4
Aktier/åbning: Ambu flyvende fra start og pres på Mærsk
5
Ambu indgår distributionsaftale med Cook Medical i USA

Relaterede aktiekurser

cBrain A/S 32,00 -5,6% Fald i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
20. maj 2019 13:17:09
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190514.2 - EUROWEB7 - 2019-05-20 13:17:09 - 2019-05-20 13:17:09 - 1 - Website: OKAY