05 mar: Eurozonen: Detailsalg var som ventet i januar
05 mar: Nordea/overblik: Har før fået kritik for brud på hvidvasklov
05-03-2019 11:26:34

Aktier/middag: Carlsberg lægger an til endnu en rekord i grønt indeks

Bryggerikoncernen Carlsberg har haft et fremgangsrigt 2019, og aktien er samlet steget med over 18 pct. i år. Tirsdag middag stiger aktien med 0,7 pct. til 818 kr., og holder plusset dagen ud, er der tale om endnu en kursrekord for aktien

Samlet ligger eliteindekset C25 med et plus på 0,2 pct. til indeks 1113,3 ved middagstid. Og det ledende indeks følger dermed godt med udviklingen på de europæiske markeder.

- Samlet holder investorerne lidt igen. Ser vi på den gennemsnitlige volumen på C25, viser tallene fra Nasdaq OMX en daglig volumen de første otte uger af i år, der ligger 35 pct. under normalen, siger Daniel Fabricius, børsmægler i ABG Sundal Collier.

- Vi kan jo kun gisne om, hvorfor - men umiddelbart er buddene handelskonflikten mellem USA og Kina samt brexit. Vi kan se, at aktier som Carlsberg og Novo Nordisk lidt bliver papirer, som investorerne går over til - lidt et "safe haven", siger børsmægleren.

Novo Nordisk stiger med 0,4 pct. tirsdag til 326 kr. efter et fald på 0,3 pct. mandag - og i år er aktien steget med 9,4 pct. Tirsdag byder ikke på selskabsspecifikt nyt for aktien - men mandag kom det frem, at den amerikanske konkurrent Eli Lilly vil lancere en billigere version af det hurtigtvirkende insulin Humalog på det amerikanske marked.

Helt i toppen af C25 ligger Novozymes lunt i svinget med et plus på 2,3 pct. til 300,10 kr. Der er ikke nyheder fremme om enzymgiganten, der i disse dage er på roadshow i USA.

I bunden er DSV kørt i stilling med et fald på 0,5 pct. til 557 kr. Der er ikke kommet nyt frem om købstilbuddet på schweiziske Panalpina, efter at rygterne mandag gik på, at bestyrelsen i Panalpina er i kontakt med DSV omkring købstilbuddet.

NORDEN MED REGNSKAB

Rederiet Norden kom før åbningen af tirsdagens børsmarked med regnskab, som viste tilbagegang i driftsoverskuddet på og fremgang i omsætningen.

Regnskabet for rederiaktien stiger med 1,3 pct. til 95,50 kr. ved middagstid.

Norden noterede en omsætning på 621,9 mio. dollar og et driftsresultat (EBIT) på 19,9 mio. dollar. for fjerde kvartal 2018. I forhold til fjerde kvartal 2017 er der tale om en fremgang i omsætningen, der i de sidste tre måneder af 2017 var 508,9 mio. dollar, og en tilbagegang på driften fra et EBIT-overskud på 28,2 mio. dollar.

For 2019 venter Norden venter at nå et justeret årsresultat på 25-60 mio. dollar. I 2018 var det justerede årsresultat på 20 mio. dollar.

NORDEA TRAK SORTEPER

Nordea var mandag aften på scenen i en uheldig rolle som mulig hvidvasker. Berlingske og den finske tv-station YLE kunne afsløre, at banken har været anvendt til at gennemføre mistænkelige transaktioner for flere milliarder fra 2004 til 2014, og banken erkender, at den ikke har været dygtig nok til at forebygge hvidvask.

Tirsdag middag stiger aktien dog 1,5 pct. til 58,25 kr.

RIGMÆND I PARKEN

Parken tiltrækker sig også opmærksomhed, efter at Saxo-stifteren og rigmanden Lars Seier Christensen mandag kunne fortælle, at han har købt mere end hver femte aktie i Parken Sport & Entertainment, der ejer FC København, Lalandia og Telia Parken.

LD, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, meddeler i samme moment, at den har solgt alle sine aktier i Parken. Ved årsskiftet havde LD 29,13 procent af aktierne.

Også en anden rigmand, Erik Jensen Skjærbæk, der ejer ES - Parken ApS og er medlem af bestyrelsen i Parken Sport og Entertainment, har købt flere aktier i selskabet. 650.000 aktier til en samlet værdi af 65 mio. kr., drejer det sig om.

Mandag kom Parken med regnskab med tilbagegang i både indtægter og overskud efter salget af Fitness DK. Aktien stiger tirsdag middag med 2,9 pct. til 102,50 kr.

FUSION AF ENTREPRENØRER

Tirsdag morgen oplyste de to børsnoterede ejere af entreprenørkoncernen MT Højgaard, Højgaard Holding og Monberg & Thorsen, at de er nået til enighed om en fusion af selskaberne, så entreprenørselskabet kan køre videre som ét børsnoteret selskab. Sammenlægningen vil få tilbagevirkende kraft per 1. januar i år, og som konsekvens opløses Monberg & Thorsen, mens det tilbageværende selskab, Højgaard Holding, vil ændre navn til MT Højgaard Holding.

Alle aktier i Højgaard Holding, der i dag er fordelt på to aktieklasser, vil i forbindelse med fusionen blive sammenlagt i én aktieklasse med lige rettigheder, mens der udstedes nye aktier i det fortsættende selskab til aktionærerne i Monberg & Thorsen.

I Monberg & Thorsen er der i dag også to aktieklasser, men ved sammenlægningen giver alle aktier i selskabet - uanset aktieklasse - adgang til én ny aktie i Højgaard Holding - eller MT Højgaard Holding, som selskabet forventes at hedde i fremtiden.

Tirsdag middag falder B-aktien i Monberg & Thorsen 0,7 pct. til 80 kr., mens Højgaard Holdings B-aktie stiger 17,0 pct. til 69 kr.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
23 maj - 
Ny storaktionær i DSV: Schweizisk finansgigant har købt..
23 maj - 
Shipping-topchefer trodser dystre vækstudsigter - ser l..
22 maj - 
Onsdagens aktier: Overbevisende regnskab sendte Simcorp..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Ny storaktionær i DSV: Schweizisk finansgigant har købt op

23-05-2019 16:10:20
Den schweiziske finansgigant UBS er blevet storaktionær i den danske transportkoncern DSV.Det fremgår af en meddelelse fra DSV torsdag.- UBS Group har meddelt, at det har har erhvervet aktier og finansielle instrumenter i DSV, hvilket har bragt den direkte og indirekte ejerandel over 5 pct., fremgår det af meddelelsen.Samlet råder UBS over en ejerandel i DSV på 6,10 pct. af den samlede aktiekapita..

Tyske PMI-tal offentliggjort: "Landets afgørende industrisektor halter stadig"

Relaterede nyheder
23-05-2019 10:42:42
PMI-barometeret over indkøbschefernes syn på aktiviteten i Tyskland udviklede sig overordnet set som ventet i majs foreløbige opgørelse.Tallene var på ingen måde prangende, lyder vurderingen fra Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit.- Det tyske PMI-indeks for fremstillingssektoren viser, at landets afgørende industrisektor stadig halter. Indekset er tæt på uændret - falder fra 44,4 til..

Scandinavian Tobacco Group fremlægger flot regnskab

23-05-2019 08:22:40
En gunstig valutaudvikling og et tidligere opkøb har i årets første tre måneder været med til at løfte resultaterne hos Scandinavan Tobacco Group (STG), der samtidig holder fast i forventningerne til indeværende regnskabsår.Koncernomsætningen endte i første kvartal på 1464 mio. kr., hvilket var mere end de 1285 mio. kr., som omsætningen landede på i samme kvartal sidste år. Det fremgår af kvartals..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/middag: Pandora bundprop i cyklisk nedtur for rødt C25
2
Aktier/tendens: Regnskaber i fokus i ventet rød start
3
Torsdagens aktier: Mærsk til tælling inden kvartalstal i surt marked
4
Ny storaktionær i DSV: Schweizisk finansgigant har købt op
5
Svinepriser på himmelflugt giver lettelse hos landmænd - og banker

Relaterede aktiekurser

Nordea Bank AB 70,32 -1,2% Fald i aktiekurs
Novozymes B A/S 320,00 -1,0% Fald i aktiekurs
DSV A/S 600,60 -0,6% Fald i aktiekurs
D/S Norden 99,00 -3,2% Fald i aktiekurs
Parken Sport & Entertain.. 109,50 -0,5% Fald i aktiekurs
DSV Ord Shs 600,60 -0,6% Fald i aktiekurs
Dampskibsselskabet Norde.. 99,00 -3,2% Fald i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
24. maj 2019 04:55:17
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190514.2 - EUROWEB3 - 2019-05-24 04:55:17 - 2019-05-24 04:55:17 - 1 - Website: OKAY