13 mar: G4S/RBC: Sænkes kursmål til 17,74 kr. fra 19,43 kr.
13 mar: Shipping: Ingen udsigt til ny kapacitet på stillehavs-ruter i år
13-03-2019 07:09:19

Finanskommentaren: Danske Bank spår styrket pund trods Brexit-usikkerhed

Foto: Reuters/Ritzau Scanpix

Af Mikael Olai Milhøj, senioranalytiker, Danske Bank

Med under tre uger tilbage inden Storbritannien formelt udtræder af EU-samarbejdet, så er vi ikke blevet meget klogere på hvordan. I går vendte det britiske Underhus igen tommelfingeren ned til premierminister Theresa Mays Brexit-aftale, og i øjeblikket virker det mest sandsynligt, at Underhuset vil bede May om at anmode EU om en forlængelse af artikel 50-tidsfristen til midten af maj. 

Det er blevet mere og mere klart, at britisk økonomi lider under Brexit-usikkerheden. Det er ikke sådan, at britisk økonomi er i krise, men væksten er bøjet af. Sidste år var væksten i Storbritannien 1,4 pct., hvilket var det laveste tempo siden 2009, hvor Storbritannien var i recession.

Virksomheder har aktiveret deres beredskabsplaner

Den svage vækst skyldes ikke mindst, at erhvervsinvesteringerne faldt gennem hele 2018. Brexit-usikkerheden er blandt de største usikkerhedsfaktorer for virksomheder, og den har fået mange virksomheder til at udskyde eller helt annullere investeringsplaner. Når man ikke ved, hvilket økonomisk samarbejde der vil være mellem Storbritannien og EU fremover, så er det svært at vurdere, om ens investeringsprojekter er profitable på den lange bane eller ej.

Ved udgangen af 2018 så vi også, at mange virksomheder aktiverede deres ”beredskabsplaner" for at sikre, at de kan operere selv i tilfælde af et Brexit uden en aftale. Det ses blandt andet ved, at mange britiske virksomheder opbygger store lagre. Det fremgår som positiv vækst, men er det egentlig ikke. 

Privatforbruget stagnerer

Privatforbruget klarer sig stadig okay, selvom væksten ikke er så stærk, som den tidligere har været. Det skyldes blandt andet, at den massive svækkelse af pundet på grund af Brexit har fået forbrugerpriserne til at stige hurtigere, da importerede varer er blevet dyre. Det betyder, at lønvæksten ikke rækker så langt, som den ellers ville have gjort.

Vi er på ukendt farvand, og da vi ikke har prøvet noget som Brexit før, så er det svært at forudsige, hvad det hele ender med. Helt overraskende er det dog ikke, at Brexit er kommet så langt ud, som tilfældet er. I politiske forhandlinger er det typisk sådan, at man først giver sig til allersidst, og da de fleste forventer en forlængelse af tidsfristen, er vi der ikke helt endnu.

Markedet tror stadig på en aftale

Markedet sender samme signaler. Et pund koster i skrivende stund 8,64 kr., hvilket er væsentligt stærkere end de 8,25 kr. ved udgangen af 2018. Markedet mener altså, at risikoen for et Brexit uden en aftale er reduceret, også selvom vi altså ikke har nogen afklaring med under tre uger igen. 

Hovedscenariet er stadig, at politikerne stemmer Mays aftale igennem til syvende og sidst. I så fald er det sandsynligt, at pundet skal styrkes op mod de 9,0 kr. Det næstmest sandsynlige er en ny EU-folkeafstemning, hvilket også vil føre til en styrkelse af pundet op mod de 9 kr.

Selvom det er langt nede ad vejen, vil en omstødelse af Brexit føre til en styrkelse på måske helt op mod de 9,8 kr. Hvis Storbritannien derimod crasher ud af EU uden en aftale, er forventningen, at pundet skal svækkes ned mod de 7,5 kr. – altså samme kurs som over for euroen.

Så selvom EU-lederne brokker sig og kræver en forklaring fra briterne, så skal det nu nok ende med en forlængelse af artikel 50-tidsfristen. Dermed ser det ud til, at Brexit-usikkerheden vil fortsætte i hvert fald et par måneder endnu.

Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
19 mar
I:SP500
Hejsa Lidt forårs opdatering. Langsigtet konjunkturmodel: Nederst kan I se den langsigtede konjunktu..
67
19 mar
VELO
  Studiet er et randomiseret fase 4 forsøg, hvor man sammenligner forlænget frigivelse Envarsus XR (..
14
18 mar
GOMX
SAS's emmision overtegnet så de regner med 15MUSD i provenu samlet - godt nyt for GOMSpace hvis de k..
14
20 mar
ZEAL
Jeg skrev til IR vedr. lidt forskelligt, her er deres svar:  Bliver der afholdt en Capital Market D..
12
19 mar
FING-B
Siden topformationen i 23 området har trenden krydset flere støttelinjer og er nu ved en mulig dobbe..
11
18 mar
BAVA
For mig virker det ret underligt at udmelding fra FDA om ydereligere 3mdr mere behandlingstid bliver..
11
15 mar
PNDORA
Det forhold, at Pandora på trods af negativ analyse fra Carnegie og udbetaling af udbytte har holdt ..
11
17 mar
CHEMM
Økonomisk Ugebrev Formue har i denne weekend et længere interview med Chemometecs CEO Michael Eising..
10
16 mar
AVXL
Den 5. april 2019 afholdes aktionærmøde. Her skal der b.a. stemmes om tildeling af 10.000.000 nye ak..
10
15 mar
ZEAL
Jeg har nu svar fra CFO Mats Blom. Han oplyser at de kliniske og regulatoriske milepæle (samlet udvi..
10

USA åbning – Coca Cola, American Express & Micron

21-03-2019 14:49:24
Relaterede nyheder
I USA er markederne er igen idag åbnet med et lille faldDOW JONESDow Jones åbner med et fald på 0,13 pct. De tre mest stigende på Dow Jones fra start:  Apple oppe 2,1 pct. Intel Corp. oppe 0,7 pct. Coca Cola Co. oppe 0.6 pct. De tre mest faldende på Dow Jones fra start:  J.P. Morgan Chase & Co. nede 1,5 pct. Goldman Sachs nede 1,1 pct American Express nede 0,6 pct. S&P500 S&P500-indekset åbner med..

Vestas-konkurrent i krise: Trækker sig fra 30 markeder

21-03-2019 12:41:07
Den underskudsgivende tyske vindmølleproducent Senvion er i krise, hvilket et kursfald i selskabets aktie i år på over 50 pct. også er et vidnesbyrd om.For at vende skuden vil selskabet gennemføre gennemgribende ændringer, der vil medføre et exit fra en lang række markeder og fokus på færre møllemodeller.Det fremgår af en intern besked fra selskabets topchef, Yves Rannou, som branchemediet Recharg..

Biogen-aktien bløder i førmarkedet efter afbrudt Alzheimer-studie

Relaterede nyheder
21-03-2019 12:33:57
Biogen og partneren Eisai har afbrudt to fase 3-studier med lægemiddelkandidaten Aducanumab til behandling af Alzheimers sygdom. En analytiker ser risiko for et markant kursfald i Biogen.Beslutningen om at indstille fase 3-studierne sker efter anbefaling fra den uafhængige overvågningskomité, der følger studiet.Komitéen konkluderede på baggrund af en analyse, at det var nytteløst at fortsætte, da ..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas-konkurrent i krise: Trækker sig fra 30 markeder
2
Finanskommentaren: Sådan måler Jesper Rangvid, om aktier er dyre
3
Bavarian Nordic fremlægger regnskab – Omsætning falder over 60 pct.
4
Aktier/tendens: Carlsberg og Bavarian i fokus i ventet rolig åbning
5
USA børsluk: Apple, J.P Morgan & Netflix

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
21. marts 2019 17:34:15
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190320.1 - EUROWEB2 - 2019-03-21 17:34:15 - 2019-03-21 17:34:15 - 1 - Website: OKAY