14 mar: Skako FY: Løfter bundlinje og annoncerer stærk ordrebeholdning - ..
14 mar: Boeings ulykkesfly bliver på jorden i ugevis
14-03-2019 17:05:12

Torsdagens aktier: C25 tog fire på stribe med WDH som frontløber

Det danske C25-indeks hev med William Demant Holding som den største trækhest det fjerde stik på stribe i land torsdag, hvor eliteindekset steg med 0,7 pct. til 1126,37.

Øverst endte William Demant, der uden selskabsspecifikke nyheder som forklaring steg med 3,4 pct. til 206,60 kr.

I den negative ende af skalaen tilfaldt de største dyk Pandora og Carlsberg, og her kunne faldene forklares med, at retten til udbytte i begge selskaber torsdag fragik aktierne.

I Pandora udloddes der 9 kr. per aktie, og smykkepapiret faldt med 2,5 pct. - eller 7,9 kr. - til 315 kr. For Carlsberg er udlodningen 18 kr. per aktie, og bryggeriaktien bakkede med 1,3 pct. - eller 10,6 kr. - til 817 kr.

Dermed var der faktisk tale om underliggende stigninger for begge papirer.

MULIGHED FOR UDSKYDELSE AF BREXIT

Generelt var stemningen fortsat positiv drevet af gode forventninger til den komplicerede brexit-proces i Storbritannien.

Onsdag stemte politikerne som ventet imod en udtræden af EU uden en aftale med unionen, og torsdag aften skal der stemmes om muligheden for en eventuel udskydelse af briternes udtræden, der er fastsat til den 29. marts.

- Der er positive vinde over markedet. Finanssektoren trækker godt op i Europa, og det ser man også herhjemme. Brexit-afstemningen onsdag forløb som ventet, og i aften er politikerne så i ilden igen. Det er måske sandsynligt, at der kan blive stemt for en udskydelse af udtrædelsen, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver hos Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Den gode stemning omkring den finansielle sektor i Europa kunne herhjemme aflæses i en stigning på 2,5 pct. til 132,35 kr. til Danske Bank, mens Jyske Bank løftedes 0,8 pct. til 256,10 kr.

Sydbank steg desuden 0,5 pct. til 148 kr.

STG LØFTET AF PÆNE REGNSKABSTAKTER

Blandt sidepapirerne steg Scandinavian Tobacco Group (STG) med 2 pct. til 86,90 kr.

Det skyldtes et pænt årsregnskab for 2018, hvor selskabet nåede i land med sine finansielle mål. Samtidig ventes der en organisk vækst i den justerede driftsindtjening (EBITDA) på over 5 pct. i 2019, og det tog investorerne positivt imod.

Også rederiet Torm var i god form med et kursplus på 7,9 pct. til 46,50 kr. Svenske SEB har løftet kursmålet for den aktie til 82 kr. fra 74 kr., mens den positive anbefaling "køb" er fastholdt.

Omvendt negativ var stemningen om fynske Skako, der sidst på eftermiddagen satte tal på sit 2018. Det bød samlet på tilbagegang på toplinjen, mens de nederste regnskabslinjer viste et nettooverskud på 12,7 mio. kr. mod et tab på 6,2 mio. kr. i 2017.

For 2019 ventes der et driftsoverskud før renter og skat (EBIT) på 17-22 mio. kr.

Skako faldt med 2,1 pct. til 55,80 kr.

Retten til udbytte fragik også aktierne i Jutlander Bank og Djurslands Bank. De to banker vil udlodde henholdsvis 4 kr. per aktie og 6 kr. per aktie.

Jutlander Bank faldt 1 pct. - eller 2 kr. - til 194 kr., og Djurslands Bank bakkede 0,8 pct. - eller 2 kr. - til 251 kr.

MÆRSK-HAVNERIVAL MED FLOTTE RESULTATER

Havneterminalselskabet DP World, der er konkurrent til APM Terminals fra Mærsk-gruppen, overraskede positivt på både omsætning og indtjening i regnskabet for 2018/19, som sluttede ved udgangen af marts.

Omsætningen viste en vækst på 20 pct. til 5,65 mia. dollar, hvilket er drevet af en række opkøb. Ifølge et estimat fra Bloomberg News havde analytikerne ventet en omsætning på 5,29 mia. dollar.

Overskuddet steg endvidere 10 pct. til 1,3 mia. dollar mod en forventning i markedet på 1,17 mia. dollar.

Mærsks B-aktie steg med 0,8 pct. til 8750 kr.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
17:07 - 
Tirsdagens aktier: Brutal dag for B&O - Carlsberg og Am..
16:48 - 
GN Hearing tager igen terræn hos amerikanske veteraner
12:02 - 
Demant/Berenberg: Sænker kursmålet med 15 kr. - NY
Relateret debat
17:29 - 
Alle dem som er i skole eller er under uddannelse, hvor..
17:22 - 
Jeg ville vælge Jyske Bank F1 lån, der er ingen udsigt ..
17:19 - 
Ja til sidst skal vi slet ikke betale skat vilket parad..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
21 mar
PNDORA
Du rammer jo netop ned i strategien "NOW", hvor der kigges ind i hvilke butikker der er lønsomme. Sa..
12
22 mar
DANSKE
Jamen så sidder du jo selv med svaret...skønt.
7
21 mar
DANSKE
Jooo men hvis de kan tjene 15-20 DKK pr aktie og udbetale 7-12 DKK pr aktie i udbytte i et lav rente..
5
25 mar
PNDORA
Pandora købte ca. 26.000 aktier tilbage per dag i sidste uge:   https://oasm.finanstilsynet.dk/dk/vi..
4
25 mar
DANSKE
Super - det er det købssignal, jeg har ventet på.
4
24 mar
PNDORA
Hvad bygger du din tro på? Personligt har jeg været forbi ca. 30 Pandora butikker siden maj sidst å..
4
22 mar
DANSKE
Det er bank sektoren som hele, der er presset efter FED's rentenedsættelse og hvis du ikke har lagt ..
4
20 mar
DANSKE
Det er faktisk betegnelsen man benytter når man er opsagt/fritstillet men stadig bundet af klausul.
4
22 mar
PNDORA
Hvis ikke det var fordi, at man kendte dig, skulle man da næsten tro, at du besad mere viden end mar..
3
22 mar
PNDORA
Pandora's ledelse har ansvaret, ikke shorterne, der blot har spottet hvor langt fra virkeligheden se..
3

Middag: B&O styrtdykker – Novo styrker C25

26-03-2019 11:37:07
Mens aktien i Bang & Olufsen styrtdykker efter en nedjustering, sørger en pæn stigning i Novo Nordisk-aktien for, at det danske C25-indeks distancerer sig fra sine toneangivende europæiske indeks-kolleger.Det danske eliteindeks stiger tirsdag middag 0,8 pct. til 1121,15 kr., og samtidig ligger det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks 0,4 pct. højere. Novos bidrag til den danske fremdrift er et ..

Euroinvestor spørger: Skal boligpriserne op eller ned?

Relaterede nyheder
26-03-2019 08:45:19
Skal boligpriserne op eller ned i dit lokalområde indenfor de næste 12 måneder - og hvad med ledigheden?Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i vores månedlige PrivatInvestorUndersøgelse (PIU), hvor vi også spørger om dine forventninger til aktiemarkederne og økonomien.//Euroinvestor

USA børsluk: Boeing til tops – Apple falder på konference-dag

25-03-2019 21:18:02
Markederne i USA lukkede fladt. DOW JONESDow Jones-indekset lukkede med en ændring på et rundt 0. Dagens tre mest stigende aktier i Dow:  Boeing oppe med 2,3 pct. Caterpillar Inc. oppe med 1,2 pct. Verizon oppe med 0,5 pct. De tre aktier der faldt mest i Dow:  Apple Inc. nede med 1,2 pct. DowDuPont nede med 1,2 pct. Walgreens Boot Alliance nede med 1,2 pct. S&P500 S&P500-indekset lukkede ligeledes..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Middag: B&O styrtdykker – Novo styrker C25
2
Morgen: B&O i massivt fald efter ny nedjustering
3
Zealand Pharma/Nordea: Hæver kursmålet og gentager "køb"
4
Hård kritik af arbejdsmiljø på Vestas-fabrik
5
Vestas-konkurrent venter 2019-omsætning på 3,2-3,5 mia. euro

Relaterede aktiekurser

Danske Bank A/S 120,60 -0,5% Fald i aktiekurs
William Demant Holding A.. 206,00 0,4% Stigning i aktiekurs
Pandora A/S 304,80 -0,8% Fald i aktiekurs
Sydbank A/S 134,00 -3,2% Fald i aktiekurs
Carlsberg B A/S 828,20 2,3% Stigning i aktiekurs
Jyske Bank A/S 246,30 -1,0% Fald i aktiekurs
Scandinavian Tobacco Gro.. 83,40 -1,6% Fald i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk B A/.. 8.562,00 -0,7% Fald i aktiekurs
Skako A/S 50,80 -4,2% Fald i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk A A/.. 8.150,00 -0,6% Fald i aktiekurs
Carlsberg A A/S 800,00 2,0% Stigning i aktiekurs
Jutlander Bank A/S 189,50 -0,3% Fald i aktiekurs
Djurslands Bank A/S 251,00 -0,8% Fald i aktiekurs
Danske Bank Ord Shs 120,60 -0,5% Fald i aktiekurs
Sydbank Ord Shs 134,00 -3,2% Fald i aktiekurs
Carlsberg B Ord Shs 828,20 2,3% Stigning i aktiekurs
A P Moller Maersk B Ord .. 8.562,00 -0,7% Fald i aktiekurs
A P Moller Maersk Ord Sh.. 8.150,00 -0,6% Fald i aktiekurs
Jutlander Bank Ord Shs 189,50 -0,3% Fald i aktiekurs
Djurslands Bank Ord Shs 251,00 -0,8% Fald i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
26. marts 2019 17:32:15
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190320.1 - EUROWEB2 - 2019-03-26 17:32:15 - 2019-03-26 17:32:15 - 1 - Website: OKAY