12 apr: GN Audio/DNB: Vil ikke udelukke flere opjusteringer - NY
12 apr: GN Audio/CEO: Driftsmargin vil blive løftet i løbet af året
12-04-2019 12:41:03

Roblon/CEO: Nedjustering tager højde for worst case

Der er taget højde for det absolut værste scenarie i forbindelse med den nedjustering, som Roblon har foretaget.

Sådan lyder det fra Lars Østergaard, administrerende direktør hos Roblon, efter at selskabet fredag formiddag har sænket sine forventninger til indeværende regnskabsårs omsætning og indtjening.

- Det er worst case scenariet, vi har justeret vores forventninger efter, siger Lars Østergaard.

En stor del af nedjusteringen skyldes økonomiske problemer hos en af Roblons største kunder, den tyske vindmølleproducent Senvion, der undersøger muligheder for rekonstruktion af sin forretning.

- Vi har ryddet alt i den her forbindelse, som konsekvens af at Senvion er i en mere usikker situation, end de var for blot to måneder siden – i hvert fald os bekendt, fortæller Lars Østergaard.

For nuværende har Roblon fjernet tidligere indlagte forventninger til omsætning og indtjening vedrørende Senvion for den resterende del af regnskabsåret 2018/19.

Men ender Senvion med at blive reddet i et eller andet omfang, så afviser Roblon-direktøren ikke, at der kan komme endnu en justering af forventningerne - og denne gang i opadgående retning.

- Jeg håber på, at de kommer i gang igen. Og så vil vi tage bestik af situationen i forhold til eventuelle opjusteringer, fortæller han.

I april 2018 indgik Roblon en treårig projektkontrakt med Senvion, og i henhold til kontrakten har Roblon opgjort foreløbige krav vedrørende påførte omkostninger grundet nedsat produktion på kundens vingefabrik samt manglende opfyldelse af aftalt minimumskøb i projektkontraktens første år for perioden fra april sidste år til april i år.

Lars Østergaard kan ikke oplyse, hvor meget selskabet mere præcist håber at kunne modtage i kompensation fra Senvion, men han siger, at Roblon føler, det har en god juridisk dækning i forhold til at kræve kompensation i sagen.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
27 jun - 
Torsdagens aktier: Chr. Hansens nedjustering trykkede m..
27 jun - 
Roblon H2: Resultatet påvirket af tab på Senvion
27 jun - 
Aktier/åbning: Chr. Hansen falder tungt og trækker C25 ..
Relateret debat
15 jul - 
Den blev omtalt i Millionærklubben i torsdags eller fre..
15 jul - 
Handler formentlig om Senvion, hvor der har været posit..
15 jul - 
Den har været nævnt i millionærklubben i sidste uge... ..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Aktionærer kræver milliarder i erstatning fra Novo Nordisk

16-08-2019 14:38:08
Medicinalvirksomheden Novo Nordisk er blevet sagsøgt af en gruppe aktionærer for at have givet vildledende information til aktiemarkedet.De kræver en samlet erstatning på 11,8 mia. kr. for tab på deres aktier. Det skriver Børsen, hvilket bekræftes af Novo Nordisk i en meddelelse til fondsbørsen.- Novo Nordisk er uenig i anklagerne og er klar til at forsvare selskabet i denne sag, lyder det i medde..

Maersk Drilling får forlænget kontrakt på boreskib i Ækvatorialguinea

16-08-2019 11:03:22
Maersk Drilling har forlænget opholdet for boreskibet Maersk Voyager, der skal bore ude for Ækvatorialguineas kyst.Selskabet har igennem Kosmos Energy forlænget en borekontrakt, der tidligere var indgået med Noble Energy. Det skriver selskabet på Twitter.Originalt skulle Maersk Drilling bore en enkelt brønd for selskabet Noble Energy, og den aftale indeholdt en option på endnu en boring. Den optio..

Aktier/tendens: Fokus på torsdagens regnskaber i positivt marked

16-08-2019 08:19:10
Der er udsigt til en positiv slutning på aktieugen, der han været karakteriseret ved en sværm af regnskaber fra flere C25-selskaber.Futures på de amerikanske aktieindeks stiger 0,7 pct. og det samme er tilfældet for DAX-futuren. De asiatiske aktier ligger også overvejende højere fredag morgen.Torsdagens regnskaber kan påvirke igen fredag, når analytikerne smider regnskaberne i regnearkene og komme..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Roblon B A/S 161,00 -1,8% Fald i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
18. august 2019 08:42:20
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190809.4 - EUROWEB1 - 2019-08-18 08:42:20 - 2019-08-18 08:42:20 - 1 - Website: OKAY