17 apr: FLSmidth-konkurrent opkøber canadisk mineteknologiselskab
17 apr: Maersk Drilling overvejer afskedigelser
17-04-2019 15:58:35

Carlsberg i UK - "Probably not the best beer in the world"

Foto: Alexander Demianchuk/Reuters/Ritzau Scanpix

Carlsberg vil i slutningen af maj relancere Carlsberg i Storbritannien, og det vil ske med et nyt slogan, en ny smag og en 20 mio. pund (172 mio. kr.) stor reklamekampagne.

Carlsberg har i årtier i Storbritannien brugt det efterhånden verdenskendte slogan "Probably the best beer ind the world".

Det ændres nu for at afspejle en ændring af opskriften på Carlsberg Pilsner i landet.

Nu lyder det "probably not the best beer in the world .... so we've changed it". "Not" sættes ind i det gamle slogan med en pil.

Carlsberg oplyser til Ritzau Finans, at der udelukkende er tale om en britisk kampagne.

Den velkendte Carlsberg Pilsner, der også kendes som Hof, som blev introduceret i 1904, har en alkoholprocent på 4,6 pct.

- Der er kun tale om den Carlsberg, som briterne kender, der er på 3,8 pct. Den version har altid kun været brygget i Storbritannien, og det er den, som de har lavet om og gjort bedre, så den lever op til dens rygte om at være måske den bedste i verden, forklarer pressechef i Carlsberg Kasper Elbjørn til Ritzau Finans.

Det påvirker altså ikke andre markeder.

- I Carlsberg UK for vi vild. Vi fokuserede på at producere mængder og ikke kvalitet. Vi blev den billigste øl, men ikke den bedste, siger underdirektøren for marketing i Carlsberg UK Liam Newton og tilføjer:

- For at leve op til vores løfte om at være "probably the best beer in the world" er vi nødt til at genstarte. Vi har således helt genbrygget Carlsberg fra "hoved til humle".

Carlsberg Danish Pilsner vil i den nye udgave smage mere af humle, men stadig have en alkoholstyrke på 3,8 pct., skriver Daily Mail.

Carlsberg Danish Pilsner er siden 1973 blevet brygget på Carlsbergs bryggeri i Northampton.

CARLSBERG NR. 4 I UK

Carlsbergs topchef Cees t' Hart har tidligere karakteriseret Storbritannien som en sten i skoen på koncernen, men kaldt markedet for for vigtigt til, at man kan forlade det eller lade det passe sig selv.

Carlsberg er nummer fire i Storbritannien. Han har tidligere sagt:

- UK er et vanskeligt marked for alle, og hvis en af de fire største trak sig, vil det give meget store fordele for de tilbageværende, og derfor sker det ikke, vurderer han.

På en telekonference i november understregede Cees 't Hart dog, at man regnskabsmæssigt ikke skal overvurdere værdien af markedet, der ifølge ham udgør 1,5-2,0 pct. af EBIT i Carlsberg.

- Men vi vil ændre retningen på udviklingen i Storbritannien, slog han dog fast.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
12 jul - 
Fredagens aktier: Novo og andre tunge aktier holdt C25 ..
12 jul - 
Aktier/middag: Novo og Carlsberg bidrager til at tynge ..
12 jul - 
Aktier/åbning: Novo og Coloplast i bunden i rød indgang..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Aktier/tendens: Ørsted tiltænkt helterolle i positiv aktieåbning

19-07-2019 08:09:28
Der er positive nyheder fra både den danske energikoncern Ørsted og biotekselskabet Genmab som oplæg til fredagens danske aktiehandel, hvor markedet før åbningen generelt er bagud i forhold til den stigning de amerikanske aktier præsterede i torsdagens handel.Sammen med stigende futures for både det amerikanske S&P 500-indeks og for det tyske DAX-indeks tidlig fredag morgen peger det mod en positi..

Danske Bank Q2: Kundeflugten fortsætter i udfordret bank

18-07-2019 11:06:22
Kunder siger fortsat farvel til Danske Bank - omend i et langsommere tempo end tidligere. I andet kvartal valgte 4300 Nemkonto-kunder at slukke for den forbindelse til banken, hvor de første seks måneder samlet gav en kundeafgang på 13.600 Nemkonto-kunder svarende til 1 pct. af bankens Nemkonto-kundebase.Det er fortsat bankens hvidvasksag i Estland, der danner ringe i vandet - men også sagen om pr..

Aktier/tendens: Storbanker i fokus efter årle morgen-regnskaber

18-07-2019 08:26:01
Det er storbankerne Nordea og Danske Bank, der tager overskrifterne på det danske aktiemarked torsdag morgen og lægger retningen for børsens C25-indeks, der samtidig vil være presset af internationale kursfald.I USA lukkede Wall Street med fald i størrelsesordenen 0,4-0,7 pct., og i futuresmarkedet er faldene blevet uddybet med yderligere 0,3-0,5 pct.I Asien har investorernes mangel på begejstring..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Carlsberg B A/S 898,80 0,6% Stigning i aktiekurs
Carlsberg A A/S 864.00 -0,5% Fald i aktiekurs
Carlsberg B Ord Shs 898,80 0,6% Stigning i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
21. juli 2019 10:46:51
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190703.1 - EUROWEB5 - 2019-07-21 10:46:51 - 2019-07-21 10:46:51 - 1 - Website: OKAY