24 apr: Carlsberg/Danske Bank: Sænker anbefaling forud for handelsopdater..
24 apr: NNIT/CEO: Opkøb er også fremover et tema - men intet på programme..
24-04-2019 11:26:50

Aktier/middag: Novozymes trækkes ned af skidt regnskab

Et skuffende regnskab vægter fortsat tungt på Novozymes onsdag middag, hvor aktien ligger i bunden af et ellers stigende C25-indeks.

Fremgang til blandt andet Pandora og GN trækker markedet i den modsatte retning, og samlet stiger det danske eliteindeks med 0,3 pct. til 1147,50.

Morgenens regnskab fra Novozymes indeholdt skuffelse på skuffelse, og Novozymes faldt over 5 pct. fra morgenstunden, men har siden rettet sig noget til et fald på 1,4 pct. til 312,50 kr.

- Regnskabet viste svaghed over hele linjen. De enkelte divisioner skuffede alle sammenlignet med vores forventninger, hvilket også munder ud i, at indtjeningen, EBIT, var lavere end ventet, og oven i kommer så nedjusteringen af den organiske vækst.

- Så vi undrer os egentlig over, at den ikke falder mere på det, siger aktierådgiver i Jyske Bank, Martin Munk, til Ritzau Finans.

Novozymes venter nu en organisk vækst på 3-5 pct. mod tidligere 3-6 pct. i lokal valuta. De resterende forventninger fastholdes.

PANDORA RETTER SIG

I den modsatte ende af C25-indekset genvinder Pandora 1,7 pct. til 279,50 kr. efter et kurssmæk på over 5 pct. tirsdag, hvor både Morgan Stanley og Carnegie skar deres kursmål for aktien. Sidstnævnte var særligt negativ og rundbarberede kursmålet til 200 kr. fra 325 kr.

Onsdag er også Jyske Bank på banen med et nedjusteret kursmål på 300 kr. mod tidligere 340 kr.

Carlsberg, der er sænket til "hold" fra "køb" af Danske Bank, falder blot 0,1 pct. til 848 kr.

Fra det norske børshus ABG Sundal Collier er der kommet et par justeringer.

Det gælder dels GN, der er hævet til "hold" fra "sælg" og stiger 1,8 pct. til 339,50 kr.

Desuden er Ringkjøbing Landbobank sænket til "hold" fra "køb". Aktien falder med 0,1 pct. til 425 kr.

I samme sektor er der til gengæld fremgang til Sparekassen Sjælland-Fyn, der stiger 1,8 pct. til 89,40 kr. efter en opjustering. Banken venter nu et overskud i intervallet 200-230 mio. kr. mod tidligere 180-210 mio. kr.

NYE KLØ TIL NKT

For NKT fortsætter rundbarberingen onsdag med et fald på over 7 pct. til 113,20 kr. Nedturen kommer oven i et fald på 12,6 pct. fra tirsdag, hvor der var rygter i markedet om, at kabelselskabet ikke får del i kontrakten på kabelforbindelsen Viking Link. Der går dog formentlig en uges tid endnu, før processen er så langt, at rygterne vil kunne be- eller afkræftes.

På opkøbsfronten er der nyt fra både NNIT og Skako.

NNIT, der har købt et mindre konsulenthus i Schweiz for 56 mio. kr., stiger 0,6 pct. til 175 kr.

Skako stiger lidt mere med 0,8 pct. til 49,70 kr. Selskabet offentliggjorde sent tirsdag en hensigtserklæring om køb af spanske Dartek Proyectos y Maquinara.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
16 maj - 
Aktier/middag: Regnskabsplus til Rockwool i grønt C25
14 maj - 
Pandora: Marshall Wace satser yderligere på kursfald
14 maj - 
Pandora/Citi: Kursmålet sænkes til 300 kr. fra 360 kr.
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Finanskommentaren: Federal Reserve skal nok redde Trump — også denne gang

15-05-2019 06:00:00
Af ansvarshavende chefredaktør Lars ChristensenUroen er kommet tilbage på de globale aktiemarkeder, og igen synes det at være frygten for global handelskrig, der har udløst den. Samtidig har stigende geopolitiske bekymringer - særligt i relation til Iran - presset olieprisen op, hvilket yderligere synes at have bidraget til at trykke stemningen på de globale aktiemarkeder.Den stigende bekymring ha..

Finanskommentaren: Har konflikten mellem USA og Iran kurs mod Tanker War 2?

Relaterede nyheder
16-05-2019 07:00:00
Generalsekretær, ph.d. Lars Bangert Struwe, AtlantsammenslutningenIndenfor de seneste dage har der været angreb på fire tankskibe og på olieinstallationer ud for de Forenede Arabiske Emirater ved Hormuz-strædet og ved Saudi Arabien. Samtidig kører rygtestrømmen endog meget heftigt i USA og i sikkerhedspolitiske kredse om et muligt amerikansk angreb på Iran. Et sådant angreb vil have markante følge..

Vestas henter endnu en ordre fra Buffett-selskab

Relaterede nyheder
16-05-2019 11:09:05
Vestas kan for anden gang på få dage løfte sløret for en ordre afgivet af et datterselskab til Warren Buffetts investeringsselskab, Berkshire Hathaway Energy.Denne gang er der tale om en ordre på 228 megawatt (MW), som datterselskabet Pacificorp har bestilt til opsætning i vindprojektet Ekola Flats på 250 MW i Wyoming.Ordren omfatter møller af typen V136-4,2 MW i en optimeret version på 4,3 MW, og..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Pandora 38,26 2,2% Stigning i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. maj 2019 23:19:11
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190514.2 - EUROWEB3 - 2019-05-19 23:19:11 - 2019-05-19 23:19:11 - 1 - Website: OKAY