03 maj: Jyske Realkredits auktioner til refinansiering pr. 1. juli 2019
06 maj: FastPassCorp har vundet ny kunde i USA
06-05-2019 07:27:16

Lundbeck overtager Abide Therapeutics og får dermed adgang til en unik forskningsplatform og et projekt i et eksplorativt fase IIa-studie for Tourette's

  • Abides forskningsplatform i verdensklasse fokuserer på udnyttelsen af det terapeutiske potentiale i en af de største og mest alsidige enzymklasser - serinhydrolaserne (SH'er) - med potentiale til at levere uovertrufne molekyler over et bredt spektrum af indikationer med relation til centralnervesystemet (CNS)

  • Abides projekt, ABX 1431 er en "first-in-class” hæmmer af monoacylglycerollipase (MGLL), der modulerer det endocannabinoide system. ABX-1431 er i klinisk udvikling til behandling af Tourettes syndrom (eksplorativ fase IIa) og neuropatisk smerte (fase I)

  • Lundbeck overtager Abide for USD 250 mio i upfront-betaling og med yderligere udviklings- og salgsmilepæle

Valby, Danmark, San Diego, USA, 6. maj 2019 - H. Lundbeck A/S (Lundbeck) og Abide Therapeutics, Inc. (Abide) annoncerede i dag en endelig aftale, hvor Lundbeck LLC har aftalt at overtage Abide. I henhold til aftalens vilkår betaler Lundbeck USD 250 millioner (ca. DKK 1,65 mia.) upfront, samtidig med at man forpligter sig til at betale fremtidige udviklings- og salgsmilepæle på op til USD 150 millioner (ca. DKK 1 mia.) til den nuværende ejergruppe. Overtagelse giver Lundbeck adgang til en ny forskningsplatform og et USA-baseret forskningscenter.

Dr. Deborah Dunsire, administrerende direktør (CEO) for Lundbeck udtaler “Overtagelsen af Abide giver os en differentieret kemo-proteomisk platform til at udvikle nye lægemiddelklasser til behandling af et bredt spektrum af hjernesygdomme, startende med dem der udnytter det endocannabinoide systems terapeutiske potentiale. Abides innovative R&D-platform giver os en enestående mulighed for at styrke vores forskningsportefølje både nu og langt ind i fremtiden og placerer Lundbeck i en position, hvor vi kan levere mange nye og innovative behandlinger af hjernesygdomme.

"Udvikling af "first-in-class" CNS-lægemidler kræver dybdegående ekspertise på tværs af alle discipliner inden for lægemiddelforskning og -udvikling. Lundbecks engagement i hjernesygdomme overbeviste os om, at vi sammen står bedre rustet til at opfylde Abides målsætning om at udvikle nye lægemiddelstoffer, der kan gøre en afgørende forskel i livet for patienter med forskellige neurologiske og psykiatriske lidelser. Dette, sammen med støtten til vores forskningscenter i La Jolla, betyder, at vi kan fortsætte med at udnytte ekspertisen fra Ben Cravatt's laboratorium ved The Scripps Research Institute og bevare vores enestående forskningsteam,” udtaler Alan Ezekowitz, administrerende direktør for Abide.

Abide har udviklet en verdensklasseplatform, der fokuserer på opdagelsen af potente og selektive serinhydrolasehæmmere. Serinhydrolaser er en af naturens største og mest alsidige enzymklasser, og inkluderer lipaser, esteraser, thioesteraser, amidaser, peptidaser and proteaseri. I pattedyr repræsenterer serinhydrolaser godt 1 % af alle proteiner, og spiller en afgørende rolle i de forskellige patofysiologiske processer, herunder blodets koagulering, fordøjelse, signaler i nervesystemet, inflammation og cancer.

ABX-1431 er det projekt der er længst fremme, og er en potent, selektiv hæmmer af serinhydrolasen monoacylglycerollipase (MGLL), der forstærker virkningen af endocannabinoid signalering til gendannelse af den homeostatiske balance i centralnervesystemet. Det har potentialet til at imødekomme flere indikationer inden for psykiatri og neurologi, og undersøges indledningsvis i kliniske forsøg som det første stof af sin slags til behandling af Tourettes syndrom (eksplorativ fase IIa) og neuropatisk smerte (fase I).

Ud over de kliniske og prækliniske studier, der er rettet mod MGLL, har Abide en omfattende portefølje af hæmmere mod andre serinhydrolaser, som kan føre til udviklingen af fremtidige nye behandlinger til at forbedre livskvaliteten for patienter med neurologiske og/eller psykiske lidelser. Den kemo-proteomiske platform kan også udvides yderligere for at karakterisere andre enzymsystemer, hvilket kan føre til udviklingen af yderligere aktive stoffer, der modificerer enzymfunktionen.

Når overtagelsen er endelig godkendt, vil Abides laboratorium i La Jolla, Californien blive et  lægemiddelforskningscenter i USA for Lundbeck.

Aftalens vilkår

Lundbeck vil betale USD 250 mio upfront til de nuværende investorer i Abide Therapeutics, Inc. Derudover er Lundbeck forpligtet til at betale yderligere op til USD 150 mio i fremtidige udviklings- og salgsmilepæle.

Transaktionen forventes at blive finansieret ved at trække på Lundbecks nuværende likviditetsreserver.

Credit Suisse og BofA Merrill Lynch har ydet finansiel rådgivning og Goodwin Procter LLP har været juridisk rådgiver for Abide. Baker McKenzie har været juridisk rådgiver for Lundbeck.

Abides bestyrelse har enstemmigt godkendt transaktionen. Transaktionen forventes at blive lukket i løbet af andet kvartal af 2019, afhængig af de sædvanlige myndighedsgodkendelser, herunder en godkendelse i henhold til Hart-Scott-Rodino Act i USA.

Finansielle mål

Transaktionen får ingen indflydelse på intervallet i Lundbecks finansielle forventninger for 2019, der blev fremlagt i februar 2019. De forventede driftsomkostninger forbundet med Abide dækkes indenfor den eksisterende guidance interval for 2019.

Om Abide Therapeutics, Inc.

Abide Therapeutics er et biofarmaceutisk selskab på klinisk stadie, der fokuserer på at udvikle "first-in-class" lægemidler til behandling af alvorlige sygdomme med et betydeligt udækket behandlingsbehov. En innovativ forskningsplatform og et omfattende bibliotek af egenudviklede små molekyler betyder, at Abide kan adressere biologiske stier med potentielle lægemidler der forstærker kroppens normale fysiologiske respons på sygdom. Platformen gør det muligt for Abide effektivt at identificere, udvikle og validere småmolekylære hæmmere, der er rettet mod serinhydrolaser, en meget relevant, men under-udforsket klasse af enzymer. Abides førende program fokuserer på behandling af neurologiske sygdomme med begrænsede behandlingsmuligheder gennem hæmning af serinhydrolasen monoacylglycerollipase (MGLL).

Abide, der blev grundlagt i 2011, er baseret uden for San Diego i La Jolla, og beskæftiger aktuelt ca 40 ansatte. Medstifter Benjamin F. Cravatt fra Scripps Research i La Jolla er en af verdens førende forskere, der har promoveret aktivitetsbaseret protein-profilering (ABPP)ii til at udnytte det terapeutiske potentiale i serinhydrolaseenzym-superfamilien. Cardinal Partners er den grundlæggende, oprindelige og eneste institutionelle investor i Abide. Administrerende General Partner John Clarke fungerede som bestyrelsesformand.

Om ABX-1431

ABX-1431 er en "first-in-class" eksperimentel oral terapi, der har til formål at hæmme monoacylglycerollipase (MAGL), et enzym der regulerer et centralt system, der fungerer som en naturlig bremse på overdreven hjernesignalering. ABX-1431’s hæmning af MAGL kan forstærke denne bremsning af de overaktive neurale kredsløb, hvilket kan tjene til at korrigere abnorme neurotransmissioner, der ofte er dysregulerede i neurologiske sygdomme. ABX-1431 har vist lovende kliniske data i et fase Ib placebo-kontrolleret forsøg hos patienter med Tourette’s, og Abide tester i øjeblikket ABX-1431 i kliniske undersøgelser til behandling af både Tourette's og neuropatisk smerte. Præparatklassen har også potentiel anvendelse i en række andre neurologiske og psykiatriske sygdomme.

Lundbeck kontakter

Investorer:

Palle Holm Olesen

Vice President, Investor Relations

PALO@lundbeck.com

+45 30 83 24 26

Medier:

Mads Kronborg

Senior Director, Corp. Communication

MAVK@lundbeck.com

+45 36 43 40 00

Abide kontakt

Investorer og medier:

Kevin Finney

President, Abide Therapeutics

Tel: +1 858 449 8202

kevin@abidetx.com

Om H. Lundbeck A/S

H. Lundbeck A/S (LUN.CO, LUN DC, HLUYY) er et globalt farmaceutisk selskab, som er specialiseret i hjernesygdomme. I mere end 70 år har vi været førende inden for hjerneforskning. Vores purpose er We are tirelessly dedicated to restoring brain health, so every person can be their best.

Cirka 700 millioner mennesker verden over lever med hjernesygdomme, og alt for mange af dem lever med mangelfuld behandling, diskrimination, nedsat arbejdsevne, tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og andre unødvendige konsekvenser. Vi arbejder hver dag hen imod bedre behandlingsmuligheder og et bedre liv for mennesker, der lever med hjernesygdomme. Det kalder vi Progress in Mind.

Læs mere på  www.lundbeck.com/global/about-us/progress-in-mind

Vores ca. 5.000 medarbejdere i mere end 50 lande arbejder i hele værdikæden lige fra forskning og udvikling til produktion, markedsføring og salg. Vores udviklingsportefølje består af flere udviklingsprogrammer i den sene fase, og vores produkter er tilgængelige i over 100 lande. Vores forskningscenter er placeret i Danmark, og vi har produktionsanlæg i Danmark, Frankrig og Italien. Lundbeck omsatte for 18,1 mia. DKK i 2018 (2,4 mia. EUR eller 2,8 mia. USD).

For yderligere oplysninger henviser vi til selskabets hjemmeside www.lundbeck.com. Vi er også på Twitter på @Lundbeck og på LinkedIn.


iThe pharmacological landscape and therapeutic potential of serine hydrolase”; Daniel A. Bachovchin and Benjamin F. Cravatt, Nature Reviews Drug Discovery, January 2012 (11): 52-68

iiActivity-based Proteomics of Enzyme Superfamilies: Serine Hydrolases as a Case Study”; Gabriel M. Simon and Benjamin F. Cravatt, J. Biol. Chem. 2010 Apr. 9; 285(15): 11051-11055.

 

 

Vedhæftet fil

logo.jpg

Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
23 aug
GEN
For Genmab investorer bliver september måned en hot affære - der kommer i hvert fald en stribe nyhed..
41
19 aug
OMXC25
Endnu en dansk patriark er død. Ære være hans minde.
29
25 aug
VELO
Det er interessant at kigge på Veloxis vækst og nuværende position i markedet for at regne frem til ..
23
21 aug
I:NDX
Trump er en forretningsmand, der bevæger sig med en forretningsmands hastighed. Han er fløjtende lig..
21
22 aug
 
Jeg synes hun gjorde det fremragende i sagen om Grønland og Trump.   Det vigtigste i en sådan situat..
20
20 aug
VELO
Ny artikel på Medwatch:   15,5 pct. af amerikanske patienter, der får en nyretransplantation i dag, ..
20
20 aug
PNDORA
  har du læst regnskabet - de forventer at tjene 4 mia i 2019 i forhold til en værdi af selskabet på..
18
19 aug
OMXC25
En fantastisk dygtig og sympatisk erhvervsmand.  Og en ægte patriot som også betalte sin skat med gl..
18
24 aug
GOMX
Har aktien:   GOMSPACE: TECKNAR AVTAL MED ESA VÄRT 1,4 MLN EUR 19:26STOCKHOLM (Nyhetsbyrån Direkt) R..
15
23 aug
VELO
Netop i denne måned har jeg været på EuroInvestor i 1 år og manglede, for at sige det mildt, baggrun..
15

Vestas' største kinesiske konkurrent oplever dyk i overskuddet

23-08-2019 15:14:38
Den kinesiske vindmølleproducent Goldwind, som er verdens næststørste af sin slags efter Vestas, måtte i første halvår se sit overskud skrumpe med 22,6 pct. til 1,18 mia. yuan.Omsætningen for perioden er opgjort til 15,73 mia. yuan, fremgår det af Bloomberg News.Goldwind havde i 2018 en markedsandel globalt på 14,7 pct. - og var dermed nummer to efter Vestas med en andel på 22,2 pct.Nummer tre var..

Kina gengælder amerikansk told: Aktiefutures falder

Relaterede nyheder
23-08-2019 14:27:22
Kina vil indføre told på 5-10 pct. på amerikanske varer for yderligere 75 mia. dollar som en gengældelse af amerikanernes told på varer, som importeres fra Kina.Tolden indføres i to etaper henholdsvis 1. september og 1. december.Det skriver Bloomberg News.Ifølge det kinesiske medie Xinhua varsler Kina også en told på 25 pct. på amerikanske biler fra 15. december, og sojaimporten fra USA pålægges e..

Sydbank sænker Ambu-anbefaling - flere finanshuse retter kursmål efter nedjustering

23-08-2019 11:27:06
Sydbank ser en aktie i Ambu som "mindre attraktiv" end tidligere, efter medicoselskabet senest i denne uge skar i forventningerne til resultaterne for hele 2018/19.Derfor sættes anbefalingen ned til "hold" fra "køb", skriver Søren Løntoft Hansen, senioraktieanalytiker i Sydbank.- I kølvandet på strategiopdateringen i juni og gårsdagens melding om investeringerne i det direkte salg i USA har vi sæn..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
26. august 2019 00:42:54
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190819.1 - EUROWEB2 - 2019-08-26 00:42:54 - 2019-08-26 00:42:54 - 1 - Website: OKAY