06 maj: D/S Norden konkurrent afskediger flere medarbejdere i restrukture..
06 maj: Veloxis Q1: Fordoblede næsten sin omsætning efter salgsvækst i US..
06-05-2019 17:04:07

Mandagens aktier: Lundbeck og Coloplast i grønt mens Mærsk trak ned

Der var smæk til aktiemarkederne verden over mandag - og herhjemme var ingen undtagelse.

Helt i bunden af eliteindekset, C25, endte A.P. Møller-Mærsk. B-aktien faldt med 3,5 pct. til 8392 kr., og A-aktien fulgte lige efter med et fald på 2,9 pct. til 7865 kr.

- Det er Trumps tweet fra søndag om yderlig told på en række varer, der var sat på pause i forbindelse med handelsforhandlingerne med Kina. Det presser markedet herhjemme og globalt, fordi man havde ventet en aftale, siger Otto Friedrichsen, der er aktiestrateg i Formuepleje.

Samlet faldt det danske eliteindeks med 0,8 pct. til 1130,06 mandag, hvor blot fem aktier endte med plus til aktiekursen. Og på de store europæiske børser pegede pilen ned med op til 1,5 pct. ved dansk lukketid.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, truede i et tweet med at forhøje toldsatserne på en række varer fra Kina. På fredag vil 10 pct. allerede pålagt ekstra told, som USA har indført på kinesiske varer til en værdi af 200 mia. dollar, stige til 25 pct., tweetede præsidenten og tilføjede, at en række kinesiske varer uden told også snart står til at få pålagt 25 pct. i told.

Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, peger på, at det er de helt klassiske aktier, der blev ramt af Trumps tweet:

- Vi ser, at transportselskaber som Mærsk og DSV rammes hårdest af det her, mens pharmaaktierne klarer det noget bedre, siger han til Ritzau Finans.

DSV sluttede mandagen med et fald på 1,3 pct. til 617,20 kr.

LUNDBECK VIL OVERTAGE BIOTEKSELSKAB

På selskabsfronten tog Lundbeck del i opmærksomheden, efter at medicinalselskabet mandag morgen annoncerede et opkøb af det amerikanske biotekselskab Abide Therapeutics for 250 mio. dollar - svarende til 1,67 mia. kr.

- Det er noget af det, analytikerne har råbt om; at Lundbeck skulle købe noget til pipelinen. Og det sker her, så det bliver taget godt imod, siger Martin Munk.

Med i aftalen er der også en mulighed for milepælsbetalinger, der kan forøge købsprisen med op til 150 mio. dollar - svarende til 1 mia. kr. Købet giver adgang til en forskningsplatform og et amerikansk baseret forskningscenter. Abide Therapeutics har et middel mod Tourettes Syndrom i fase 2a i den kliniske udvikling.

Mandag steg Lundbeck helt til top i C25 med et plus på 1,6 pct. til 291,50 kr.

Coloplast var tynget af teknik mandag, hvor aktien ikke længere blev handlet inklusive retten til et udbytte på 5 kr. per aktie. Investorerne var dog ligeglade og sendte aktien op med 0,8 pct. - svarende til 5,60 kr. - til 711,20 kr.

Novo Nordisk forsøgte at rejse sig igen oven på et fald på 3 pct. fredag til i kølvandet af regnskabet for årets første kvartal. Mandag sneg Novo sig lige netop i plus med 0,02 pct. 317,40 kr.

INTET TILBUD PÅ VEJ TIL G4S

Uden for eliteindekset fik G4S-aktien massive kurstæsk, efter at det kom frem, at den canadiske sikkerhedskoncern Gardaworld alligevel ikke fremsætter et bindende købstilbud. Aktien dykkede 6,6 pct. til 17,79 kr.

I april var der ellers rygter, som senere blev bekræftet, om, at canadierne overvejede et kontant bud på dele af eller hele G4S. Da Gardaworlds interesse blev kendt, steg G4S med over 19 pct. til lige over 19 kr. fra omkring 16 kr. per aktie.

Ugen byder igen på et væld af danske regnskaber, men mandag var der stilhed før stormen. Her stod kun regnskabet fra Veloxis for første kvartal i kalenderen, som landede efter børsens lukning.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
19 jul - 
Fredagens aktier: Pandora fik stryg på børsen og tynged..
19 jul - 
Aktier/middag: Halter efter Europa trods plusser - især..
19 jul - 
Aktier/åbning: Ørsted dribler eliteindekset i plus
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
16 jul
VELO
At der er nogle som hiver lidt gevinst hjem. Fred være med det. Velo skal op i en helt anden kurs, n..
12
18 jul
VELO
Jeg havde ligeledes håbet der var mulighed for at supplere lidt længere nede, men nu hedder det nok ..
11
15 jul
VELO
At optimisme er et advarselstegn er da hul i hovedet. Det kommer an på hvad optimismen bunder i. For..
11
17 jul
VELO
AKTUEL MEDDELELSE TIL ALLE   Først tak til tdt123 for det stillede forslag.   Du har en rigtig god p..
10
17 jul
VELO
Godmorgen. Måske du skulle ændre den til en mandagstråd, giver mere mening at den opstartes på først..
10
19 jul
VELO
Dejlig udmelding fra Velo: We are pleased to share that the availability of ENVARSUS XR is unaffe..
9
18 jul
NOVO-B
Hvad er jeres forventninger til Novos kurs resten af året og ifm. Q2 regnskab?   Novo guider i 2019 ..
5
18 jul
VELO
Cc talte om en fordobling af salget, mon ikke han får ret, så skal vi nok passere 4 kr inden længe �..
5
17 jul
VELO
Enig, hvis vi ser på ledelsens ageren indtil nu, har deres udmeldinger til fremtiden været yderst ko..
5
15 jul
VELO
@Talata - Jeg er i hvertfald ikke fornærmet, og vil fortsat være en positiv deltager i Veloxis-tråde..
5

Aktier/tendens: Ørsted tiltænkt helterolle i positiv aktieåbning

19-07-2019 08:09:28
Der er positive nyheder fra både den danske energikoncern Ørsted og biotekselskabet Genmab som oplæg til fredagens danske aktiehandel, hvor markedet før åbningen generelt er bagud i forhold til den stigning de amerikanske aktier præsterede i torsdagens handel.Sammen med stigende futures for både det amerikanske S&P 500-indeks og for det tyske DAX-indeks tidlig fredag morgen peger det mod en positi..

Danske Bank Q2: Kundeflugten fortsætter i udfordret bank

18-07-2019 11:06:22
Kunder siger fortsat farvel til Danske Bank - omend i et langsommere tempo end tidligere. I andet kvartal valgte 4300 Nemkonto-kunder at slukke for den forbindelse til banken, hvor de første seks måneder samlet gav en kundeafgang på 13.600 Nemkonto-kunder svarende til 1 pct. af bankens Nemkonto-kundebase.Det er fortsat bankens hvidvasksag i Estland, der danner ringe i vandet - men også sagen om pr..

Aktier/tendens: Storbanker i fokus efter årle morgen-regnskaber

18-07-2019 08:26:01
Det er storbankerne Nordea og Danske Bank, der tager overskrifterne på det danske aktiemarked torsdag morgen og lægger retningen for børsens C25-indeks, der samtidig vil være presset af internationale kursfald.I USA lukkede Wall Street med fald i størrelsesordenen 0,4-0,7 pct., og i futuresmarkedet er faldene blevet uddybet med yderligere 0,3-0,5 pct.I Asien har investorernes mangel på begejstring..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

G4S PLC ORD 25P 194,30 0,6% Stigning i aktiekurs
Novo Nordisk B A/S 319,00 -1,0% Fald i aktiekurs
Veloxis Pharmaceuticals .. 3,045 -0,8% Fald i aktiekurs
Lundbeck A/S 251,80 -2,9% Fald i aktiekurs
Coloplast B A/S 799,00 0,1% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk B A/.. 7.596,00 0,5% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk A A/.. 7.230,00 1,0% Stigning i aktiekurs
G4S PLC 16,25 0,8% Stigning i aktiekurs
A P Moller Maersk B Ord .. 7.596,00 0,5% Stigning i aktiekurs
A P Moller Maersk Ord Sh.. 7.230,00 1,0% Stigning i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
21. juli 2019 10:38:04
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190703.1 - EUROWEB4 - 2019-07-21 10:38:04 - 2019-07-21 10:38:04 - 1 - Website: OKAY