15 maj: Lollands Bank Q1: Stimen af tilbageførte nedskrivninger er brudt
15 maj: USA: New York-tillidsindeks klart stærkere end ventet i maj
15-05-2019 14:09:02

Jeudan: Går frem på driften - reguleringer trækker bundlinjen i rødt

Ejendomsselskabet Jeudans regnskab for første kvartal er præget af store negative kursreguleringer på selskabets gældsforpligtelser, mens resultatudviklingen før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) viser fremgang og også er baggrunden for, at selskabet i april kunne opjustere forventningerne til den post for hele året.

- Vi aflægger i dag et regnskab for første kvartal med et tilfredsstillende primært resultat. Toplinjen falder marginalt, da vi i 2018 og starten af 2019 har solgt ejendomme med en omsætning på cirka 30 mio. kr.

- Trods dette forlænger vi en støt fremgang i EBVAT, og det underbygger samtidig vores forventninger om en fortsat positiv udvikling med en vækst i EBVAT fra 655 mio. kr. til det i april opjusterede niveau på 680-720 mio. kr. for 2019, siger Per W. Hallgren, der er administrerende direktør i Jeudan, i regnskabet.

For januar, februar og marts har Jeudan realiseret et EBVAT på 164 mio. kr., hvilket er rundt regnet 9 mio. kr. mere end i samme periode året før, mens nettoresultatet som følge af negative kursreguleringer på 447 mio. kr. viste et underskud på 221 mio. kr.

De store negative kursreguleringer kommer sig af udviklingen i renteniveauet, idet et rentefald i kvartalet på cirka 0,5 pct.point har ført til stigende obligationskurser på selskabets gæld.

Det til trods ser selskabet fortsat positivt på nettoresultatet for 2019, fastslår Per W. Hallgren.

- Ved en mindre rentestigning i resten af 2019 - eller ved positive værdireguleringer af ejendommene som følge af fortsat lavt renteniveau og høj efterspørgsel samt væksten i EBVAT - har vi positive forventninger til nettoresultatet for 2019, siger han i regnskabet.

Det lavere renteniveau har samtidig givet selskabet nogle fordele på lånemarkedet, hvor gæld er blevet omlagt og giver nogle fordele i et miljø med efterfølgende stigende renter.

- Vi har i april udnyttet det lave renteniveau til at omlægge renteaftaler for 10 mia. kr. til et lavere renteniveau, ligesom vi har øget rentedækningen til 85 pct. med mulighed for at gå op til 90 pct. af den samlede realkreditfinansiering.

- Denne robusthed i vores finansiering med en lav fast rente i cirka ti år på 85 pct. af vores realkreditfinansiering vil medføre en positiv kursregulering før skat på cirka 1,1 mia. kr. ved en eventuel rentestigning på 1 pct.point, siger Per W. Hallgren.

I regnskabet skriver Jeudan endvidere, at det i perioden har foretaget ejendomsinvesteringer for 206 mio. kr., og at der føres løbende drøftelser om udvidelse af ejendomsporteføljen "med en forventning om yderligere investeringer i 2019."

Imidlertid er der også andre om buddet, hvilket afspejler sig i priserne.

- Interessen for velbeliggende og attraktive ejendomme med stabile pengestrømme i det indre København er fortsat høj, hvor det aktuelle udbud er lavere end efterspørgslen. Dette kombineret med et stort likviditetsoverskud i markedet og et lavt renteniveau fastholder priserne på et relativt højt niveau, uddyber Jeudan.

Tabel for Jeudans regnskab for første kvartal af 2019:

Mio. kr.

Q1 2019

Q1 2018

FY 2018

Omsætning

374

386

1583

Bruttoresultat

227

228

954

EBIT

196

198

834

EBVAT

164

155

655

Kurs- og værdireguleringer

-447

15

111

Resultat før skat

-283

170

766

Nettoresultat

-221

132

597

Jeudans forventninger til 2019:

Mio. kr.

Ved Q1 2019

Før Q1 2019

EBVAT

680-720

680-720

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
22 aug - 
Jeudan opjusterer efter fremgang i kurs- og værdiregule..
15 maj - 
Aktier/middag: Intet handelsnyt er skidt nyt for Danske..
15 maj - 
Aktier/åbning: Ambu stiger efter direktørskifte i grønt..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Vestas' største kinesiske konkurrent oplever dyk i overskuddet

23-08-2019 15:14:38
Den kinesiske vindmølleproducent Goldwind, som er verdens næststørste af sin slags efter Vestas, måtte i første halvår se sit overskud skrumpe med 22,6 pct. til 1,18 mia. yuan.Omsætningen for perioden er opgjort til 15,73 mia. yuan, fremgår det af Bloomberg News.Goldwind havde i 2018 en markedsandel globalt på 14,7 pct. - og var dermed nummer to efter Vestas med en andel på 22,2 pct.Nummer tre var..

Kina gengælder amerikansk told: Aktiefutures falder

Relaterede nyheder
23-08-2019 14:27:22
Kina vil indføre told på 5-10 pct. på amerikanske varer for yderligere 75 mia. dollar som en gengældelse af amerikanernes told på varer, som importeres fra Kina.Tolden indføres i to etaper henholdsvis 1. september og 1. december.Det skriver Bloomberg News.Ifølge det kinesiske medie Xinhua varsler Kina også en told på 25 pct. på amerikanske biler fra 15. december, og sojaimporten fra USA pålægges e..

Sydbank sænker Ambu-anbefaling - flere finanshuse retter kursmål efter nedjustering

23-08-2019 11:27:06
Sydbank ser en aktie i Ambu som "mindre attraktiv" end tidligere, efter medicoselskabet senest i denne uge skar i forventningerne til resultaterne for hele 2018/19.Derfor sættes anbefalingen ned til "hold" fra "køb", skriver Søren Løntoft Hansen, senioraktieanalytiker i Sydbank.- I kølvandet på strategiopdateringen i juni og gårsdagens melding om investeringerne i det direkte salg i USA har vi sæn..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Jeudan A/S 1.020,00 0,0% Aktiekurs uændret

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
25. august 2019 17:32:03
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190819.1 - EUROWEB6 - 2019-08-25 17:32:03 - 2019-08-25 17:32:03 - 1 - Website: OKAY