21 maj: OECD skruer ned for sin globale vækstforventning til 2019 - NY
21 maj: Danmark/OECD: Vækstopbremsning rammer også herhjemme
21-05-2019 11:27:48

Aktier/middag: Vestas og GN i fin form i positivt C25

På en nyhedsfattig tirsdag ligger Vestas og GN i toppen af et C25-indeks, der samlet stiger 0,7 pct. til 1116,175 stort set uden selskabsnyheder.

- Vi får et lille rebound i C25-indekset, efter at handelskrigen er udskudt, da Trump har udsat et forbud mod handel med Huawei i tre måneder, Nikolaj Holmsgaard, der er ansvarlig for aktiehandel i ABG Sundal Collier, til Ritzau Finans.

Vestas stiger 2,5 pct. til 553,10 kr., efter at vindmølleproducenten har fået en ordre til Finland på 90 MW.

- Aktien havde en lidt hård dag mandag, hvor nogle investorer måske blev lidt bange, da den snart tidligere topchef Anders Runevad var ude at sælge aktier igen, vurderer Nikolaj Holmsgaard.

Demant og GN har fået nyt fra konkurrenten Sonova, der har afsluttet sit regnskabsår.

Den schweiziske høreapparatproducent leverede rekordresultater i 2018/19 på linje med forventningerne blandt analytikerne.

For 2019/20 venter Sonova en salgsvækst på 6-8 pct. i lokal valuta og dermed nogenlunde på linje med sine danske konkurrenter. Sonovas forventninger til årets vækst ligger tæt op ad GN Hearings prognose om en organisk omsætningsvækst på 7 pct.

Demants forventninger lyder på en vækst, der ligger over markedsvæksten, der af det danske selskab selv estimeres i størrelsesordenen 4-6 pct. målt i styk og 2-4 pct. målt i værdi.

Demant-aktien stiger 1 pct. til 229,90 kr., og GN stiger 2,3 pct. til 334,30 kr.

NORSK LØFT TIL MÆRSK

Mærsk har fået løftet anbefalingen af norske Fearnley Securities. Den lyder nu på "akkumuler" mod tidligere "reducer", og kursmålet er løftet til 8100 kr. fra 7965 kr. Senest, at Fearnley så positivt på Mærsk-aktien, var i februar, hvor anbefalingen var "køb".

B-aktien i Mærsk falder dog alligevel 0,1 pct. til 7622 kr.

KONKURRENTNYT TIL ZEALAND

Zealand Pharma har fået nyt fra den japanske konkurrent Takeda, som har udvidet behandlingsgodkendelsen af lægemidlet Gattex i USA til også at omfatte børn med korttarmssyndrom helt ned i alderen et år.

Gattex er den eneste konkurrent på markedet til Zealand Pharmas Glepaglutid, skriver Medwatch.

Zealand Pharma-aktien stiger 2,7 pct. til 138,40 kr.

REGNSKABER UDEN FOR C25

Fodboldklubben Brøndby IF har leveret tal for første kvartal. Regnskabet bød også på en nedjustering.

Brøndby IF venter nu et resultat før skat på minus 40 til minus 50 mio. kr. mod tidligere minus 10 til minus 20 mio. kr.

Fodboldklubben forklarer nedjusteringen med, at de sportslige resultater ikke har været på niveau med det forventede, hvilket har givet lidt lavere indtægter i første kvartal af 2019 end ventet.

Desuden har fodboldklubben besluttet at udskyde den aktieemission, som klubben tidligere forventede at gennemføre senest med udgangen af juni, til andet halvår 2019.

Brøndby IF skruer til gengæld op for de sportslige ambitioner for næste halvsæson i Superligaen. Fodboldklubben går nu efter en placering i top tre i Superligaen i andet halvår af 2019. Den tidligere målsætning var en placering i top seks.

Fodboldaktien stiger 0,6 pct. til 0,72 kr.

Senere tirsdag kommer der også regnskaber fra Københavns Lufthavne, Intermail og Brd. Klee.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
13 sep - 
Fredagens aktier: ECB-hånd gav bankplus i trodsigt dans..
13 sep - 
Aktier/middag: Banker til vejrs dagen derpå i svagt rød..
13 sep - 
Aktier/åbning: Samlet rød start trods banker og Pandora..
Relateret debat
04 sep - 
Folk hører bare aldrig høre
04 sep - 
DEMANT RAMT AF CYBERKRIMINALITET: FLERE SYSTEMER ER FOR..
04 sep - 
bl.a. derfor jeg aldrig shorter, det kan gå helt galt..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
10 sep
ZEAL
Der er langt ned til 133, men ingen umulighed.
1

Lars Christensen Verden - Episode 25: Markederne og verdens elendige tilstand

11-09-2019 23:11:20
Hvis ugens gæst, seniorstrateg Andreas Steno fra Nordea Markets, og Lars Christensen havde haft sæde i Federal Reserves pengepolitiske komité, havde verden set anderledes ud - i hvert fald pengepolitikken. USA's ledende pengepolitiske rente havde f.eks. fået et nøk mere nedad tilbage i juli, navnlig i lyset af den tiltagende recessionsrisiko, lave inflation, og  at den såkaldte rentekurve blev neg..

Danske Bank i største hop i seks år: Øger markedsværdi med 7 mia. kr.

09-09-2019 17:10:29
Pilen pegede generelt ned for det danske aktiemarked mandag, men Danske Bank trodsede stemningen og bankede op med hele 9,1 pct. til 99,48 kr. Det var den største stigning i omtrent seks år, hvilket øgede markedsværdien med 7,1 mia. kr. til samlet 85,8 mia. kr.Mandag kom det frem, at analytikere fra Bloomberg Intelligence mener, at markedet er alt for pessimistisk, i forhold til hvor stor en bøde ..

Aktier/åbning: Maersk Drilling i front for lysegrønt C25

09-09-2019 09:17:42
Det danske aktiemarked er mandag åbnet let positivt efter en pæne stigning til blandt andet Maersk Drilling, der bliver løftet af stigende oliepriser.Efter godt 10 minutters handel ligger C25-indekset 0,1 pct. højere i 1157,76 og indekset har dermed sat kurs mod sjette dag i træk med fremgang.Der har generelt været små plusser at finde på de asiatiske markeder, og futures har op til åbningen også ..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

Demant 202.00 -1,3% Fald i aktiekurs
GN Store Nord A/S 285.40 2,6% Stigning i aktiekurs
Zealand Pharma A/S 162,90 1,1% Stigning i aktiekurs
Brøndby IF Fodbold A/S 0,6930 -0,4% Fald i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk B A/.. 8,300.00 4,3% Stigning i aktiekurs
Boulder Growth & Income .. 11,22 0,2% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk A A/.. 7,770.00 4,2% Stigning i aktiekurs
Københavns Lufthavne A/S 5,820.00 0,3% Stigning i aktiekurs
GN Store Nord Ord Shs 285,40 2,6% Stigning i aktiekurs
Zealand Pharma Aktiesels.. 162,90 1,1% Stigning i aktiekurs
Broendbyernes IF Fodbold.. 0,6930 -0,4% Fald i aktiekurs
A P Moller Maersk B Ord .. 8.300,00 4,3% Stigning i aktiekurs
A P Moller Maersk Ord Sh.. 7.770,00 4,2% Stigning i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
15. september 2019 18:44:10
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190829.2 - EUROWEB2 - 2019-09-15 18:44:10 - 2019-09-15 18:44:10 - 1 - Website: OKAY