04 jun: Fed-chef blødere i tonen: Åbner døren for lempelser
04 jun: B&O smider 371 mio. kr. i børsværdi efter årets tredje nedjusteri..
04-06-2019 17:06:02

Tirsdagens aktier: B&O sablet ned efter tredje nedjustering i år

Mislyden hos Bang & Olufsen hang ved hele tirsdag, efter at selskabet fra Struer mandag aften måtte skære endnu en luns af forventningerne for tredje gang i dette regnskabsår.

- Vi så, de måtte ud med en nedjustering i december, hvor aktien faldt med 35 pct., i marts med et kursfald på 25 pct. og nu i dag, hvor aktien falder med omkring de 20 pct. Tilliden til B&O er selvfølgelig dalet, når de har så svært ved at leve op til egne forventninger, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank.

- Vi har set, at det er tv-delen, der skuffer. Og det er nok meget godt, at det ikke er høretelefoner, som er vækstcasen, der er årsagen, siger chefhandleren.

Bang & Olufsen faldt med 16,7 pct. til 43 kr. tirsdag. Dermed blev 371 mio. kr. af markedsværdien barberet væk, og samlet er aktien faldet med 51,6 pct. i år.

Med mandagens nedjustering venter elektronikproducenten nu en omsætning, der er 13-14 pct. lavere sammenlignet med sidste regnskabsår, samtidig med at overskudsgraden (EBIT-marginen) ses ende på 2-3 pct. Tidligere ventede selskabet for året et dyk i omsætningen på omkring 10 pct. og en EBIT-margin på cirka 4-5 pct.

MÆRSK OG DEMANT DELTE VANDENE

Også eliteindekset, C25, lå underdrejet tirsdag med et fald på 0,5 pct. til 1094,5 og gik modsat de ledende indeks på de europæiske børser.

- Vi ser, at Novo Nordisk falder i dag, hvor pharmasektoren også ude i Europa er under pres. Og den vægter så tungt i indekset, at den trækker godt ned. Samtidig er der også fald til Demant og Genmab, hvilket også tynger, siger Mads Zink.

Novo Nordisk faldt med 1,5 pct. til 319,55 kr., mens Genmab endte 2,8 pct. lavere i 1135 kr. Demant endte ligeledes i den triste ende af indekset med et fald på 3,1 pct. til 216,80 kr.

- Der kører en historie om, at Apple på et tidspunkt kan være på vej ind på markedet for høreapparater - og markedet er sensitivt overfor den slags nyt, vurderer Danske Banks chefhandler.

Ambu sluttede dagen med et plus på 3,4 pct. til 103,70 kr., og også A.P. Møller-Mærsk endte med i toppen af C25 med en stigning på 3,1 pct. for B-aktien til 7138 kr.

- Mærsk har startet sit aktietilbagekøbsprogram på 10 mia. kr. i dag, og det spiller ind på bevægelsen, siger Mads Zink.

- For Ambus vedkommende synes jeg, at den var kommet for langt ned. Men der har været uro omkring aktien, og den har været under massivt pres, siden det blev meldt ud, at selskabet skulle have ny direktør, siger han.

Lidt flere aktier faldt end steg tirsdag, hvor Pandora endte i den positive andel. Smykkeselskabet steg med 1,6 pct. til 244,40 kr.

Amerikanske Tiffany kom med regnskab tirsdag, som skuffede en smule i forhold til forventningerne - alligevel tog investorerne godt imod smykkeselskabet og sendte aktien op. Ved dansk lukketid lå en aktie i Tiffany 4,8 pct. højere.

COLOPLAST GENNEMGÅR UROLOGIFORRETNING

Bloomberg News ville vide, at Coloplast overvejer et salg af sin urologiforretning. Og det fik medicoselskabet til i løbet af formiddagen at bekræfte, at det er i færd med en strategisk gennemgang af forretningsområdet.

Ifølge Bloomberg-kilderne vurderes salgsprisen at overstige 1 mia. dollar svarende til mere end 6,6 mia. kr.

- Nu kender vi ikke indtjeningen, men jeg har indtryk af, at urologiforretningen bidrager pænt til Coloplast. Går vi ud fra, at marginen ligger tæt op ad den nuværende margin, synes jeg ikke, at den pris, der nævnes, virker helt skæv, vurderer Søren Løntoft Hansen, analytiker i Sydbank.

Coloplast faldt 0,9 pct. til 719,80 kr. tirsdag.

- Jeg tror, det er et udtryk for den markedsmæssige stemning, snarere end meldingerne om urologiforretningen. Det virker til, at prisen er fornuftig, og det virker til at mesh-sagerne kan have udløst overvejelserne, siger Søren Løntoft Hansen.

Netop urologiforretningen har kostet Coloplast dyrt i de senere år, hvor der indgået forlig med tusindvis af amerikanske kvinder, der hævdede, at selskabets underlivsnet gav skader - de såkaldte mesh-sager.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
14:22 - 
Ambu: Amerikanere skærer sjettedel af sats på kursfald
11:34 - 
Aktier/middag: FLS løftes oven på ordre i grønt marked ..
09:28 - 
Pandora-topchef vil ikke skære hårdt i butiksantallet
Relateret debat
18 jun - 
Tillykke - jeg tror kursen vil rette sig igen  &nb..
18 jun - 
Hvad koster en handel? Har tænkt på at supplere flere g..
18 jun - 
Har suppleret lidt i dag 
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
15 jun
PNDORA
Mit take på Pandora: Tidligere ledelse ønskede at væksten for vækstens skyld. Det har vist sig, a..
21
17 jun
PNDORA
Jeg har forespurgt Pandora, hvorfor de overlader al kommunikation omkring virksomheden til negativt ..
18
15 jun
PNDORA
Udover den samme analyse blev offentligjort for snart 3 uger siden er det da glimrende at man igen, ..
18
18 jun
AMBU-B
Jeg er rigtig tilfred med de udmeldinger JJG kommer med idag. Det giver ro over deres udmeldinger, o..
17
15 jun
PNDORA
Økonomisk Ugebrev v/Morten Langer udsender ny analyse, som bygger paa Topholm fra Carnegie's betragt..
14
19 jun
AMBU-B
Jeg synes at kritikken har være unødvendig skarp mod bestyrelsen og Jens Bager. For mig at se, gør s..
12
18 jun
AMBU-B
Tja ... det er samme situation som da Fl. Smith skiftede direktør. Han tog en stor nedskrivning  og ..
12
19 jun
AMBU-B
Bestyrelsen inkl Bager må da også have deres del af æren for at det igennem lang tid har gået så god..
11
10:57
PNDORA
Saa blev Carnegie sat paa plads. Deres gætterier om en drastisk reducering af butikker er tilbagevis..
8
17 jun
PNDORA
Jeg er fuldstændig enig i dit udsagn om at resultater er de bedste argumenter, men en god og stærk k..
8

Fondsbørsmeddelelser

Bank of England fastholder som ventet renten på 0,75 pct.

20-06-2019 13:06:40
Bank of England fastholder efter sit rentemøde torsdag sin ledende rente på 0,75 pct.Det var også, hvad der på forhånd var ventet af økonomerne.Centralbanken ændrede senest på sin ledende rente 2. august 2018, da den blev hævet med 25 basispoint til 0,75 pct.Bankens mål for aktivopkøb fastholdes i øvrigt på 435 mia. pund, og målet om at købe virksomhedsobligationer holdes også uændret på 10 mia. p..

Aktier/middag: FLS løftes oven på ordre i grønt marked efter rentemøde

20-06-2019 11:34:38
En marokkansk cementordre er torsdag med til at løfte FLS-aktien, på en dag hvor der blæser blid medvind ind over Europa og det danske aktiemarked, efter Federal Reserve onsdag aften som ventet fastholdt sine toneangivende rentesatser.Det danske eliteindeks, C25, som stiger 0,2 pct. til 1144,46, er dog påvirket af, at Novo Nordisk sendes ned, hvilket kan være en af forklaringerne på, at der ikke e..

Norge hæver renten - norsk krone styrkes

Relaterede nyheder
20-06-2019 10:15:55
Den norske centralbank, Norges Bank, hæver renten med 25 basispoint til 1,25 pct.Renteforhøjelsen er i vid udstrækning ventet, idet 23 ud af 25 økonomer havde forudset trækket ifølge Bloomberg. De resterede to økonomer havde ventet en uændret rente.Den norske krone ligger torsdag ikke desto mindre styrket i 0,7715 kr. mod 0,7675 kr. umiddelbart før rentemeddelelsen.Norges Bank begrunder forhøjelse..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Vestas-rival stiger 24 pct.: Långivere mødes fredag
2
Genmab: Blackrock er tilbage i storaktionærklubben
3
Ambu: Amerikanere skærer sjettedel af sats på kursfald
4
Ambu/JPMorgan: Kursmålet sænkes med en tredjedel
5
Vestas-rival får hug af finanshus: Rammes af "snæversynet strategi"

Relaterede aktiekurser

Novo Nordisk B A/S 341,15 -1,6% Fald i aktiekurs
Ambu A/S 93,04 3,8% Stigning i aktiekurs
Pandora A/S 229,80 0,4% Stigning i aktiekurs
Demant 216,30 -0,4% Fald i aktiekurs
Coloplast B A/S 758,20 -0,5% Fald i aktiekurs
Genmab A/S 1.208,50 -1,1% Fald i aktiekurs
Bang & Olufsen Holding A.. 45,20 -0,7% Fald i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk B A/.. 7.992,00 2,0% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk A A/.. 7.505,00 2,3% Stigning i aktiekurs
Genesis Healthcare Inc 1,220 0,0% Aktiekurs uændret
A P Moller Maersk B Ord .. 7.992,00 2,0% Stigning i aktiekurs
A P Moller Maersk Ord Sh.. 7.500,00 2,2% Stigning i aktiekurs
Novo Nordisk 51,10 -0,2% Fald i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
20. juni 2019 17:10:39
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190527.1 - EUROWEB7 - 2019-06-20 17:10:39 - 2019-06-20 17:10:39 - 1 - Website: OKAY