11 jun: Drilling skubber Sydbank ud af eliteindekset
11 jun: Ørsted: Staten Connecticut godkender yderligere 2 GW havvind
11-06-2019 09:13:10

Aktier/åbning: Novo Nordisk og Genmab springer til tops i grønt marked

Novo Nordisk og Genmab sprinter sig til tops kort inde i tirsdagens handel, hvor C25-indekset samlet set stiger 1,1 pct. til indeks 1124,88. Også Ambu er blandt de mest stigende selskaber fra handelsstart.

Genmab har forud for børsens åbning annonceret, at selskabet har udvidet sin partneraftale med amerikanske Janssen og er enedes om at samarbejde om at udvikle en ny generation af et CD38-antistof, Hexabody-CD38.

Aftalen bygger på de seneste års parløb, Genmab har haft med Janssen om det storsælgende kræftmiddel, Darzalex, der også tilhører klassen af CD38-antistoffer.

Ifølge den nye aftale med Janssen skal Genmab betale for forskning og udvikling af den nye generation, Hexabody-CD38, frem til såkaldt proof-of-concept, det vil sige indtil, de afsluttende studier kan indledes.

Kort inde i dagens handel stiger Genmab-aktien 2 pct. til 1200 kr.

Fredag endte C25-indekset dagen med en stigning på 0,5 pct. til 1112,86, hvilket var en smule under den generelle udvikling på tværs af Europa.

JUSTERINGER I MASSEVIS

Med til at lægge en dæmper på det danske eliteindeks fredag var Novozymes, som blev sendt til bunds i eliteindekset, efter at selskabet nedjusterede forventningerne til året for anden gang på to måneder.

Udmeldingen resulterede i, at en lang række analysehuse justerede deres kursmål og anbefalinger for Novozymes-aktien, og fredag aften fulgte investeringsbanken Credit Suisse med.

Kursmålet for aktien i Novozymes blev af investeringsbanken sænket til 345 kr. fra førhen 360 kr. Anbefalingen af aktien fastholdes på "outperform" af Credit Suisses analytiker Mathew Hampshire-Waugh. Det nye kursmål indikerer et positiv potentiale på 12,7 pct. i forhold til lukkekursen fredag.

Novozymes-aktien vinder 0,5 pct. til 307,50 kr.

Amerikanske Morgan Stanley har løftet sin anbefaling af aktien i Mærsk Drilling, der på børsen går under navnet The Drilling Company of 1972.

Anbefalingen er nu "overvægt" mod tidligere "ligevægt", fremgår det af data fra Bloomberg News. Aktien havde første handelsdag 5. april, hvor den lukkede i 555 kr.

Drilling-aktien får fra den 24. juni desuden en plads i eliteindekset. Det sker på bekostning af Sydbank-aktien. Aktien stiger 2,3 pct. fra morgenstunden til 443,80 kr.

Derudover har britiske Barclays hævet både kursmål og anbefaling for aktien i Novo Nordisk. Anbefalingen lyder nu på "ligevægt" mod tidligere "undervægt", og kursmålet er løftet til 325 kr. fra 275 kr.

Novo Nordisk-aktien stiger med 4,5 pct. til 338,30 kr.

I småtingsafdelingen har DSV fået sænket kursmålet til 610 kr. fra 630 kr. af Mainfirst. Anbefalingen "neutral" fastholdes, viser data fra Bloomberg News. DSV-aktien avancerer efter få minutters handel 0,3 pct. til 613 kr.

REGNSKAB OG TRAFIKTAL

Agat Ejendomme er tirsdag på banen med regnskab for selskabets første kvartal. Selskabet venter i det forskudte regnskabsår 2019/20 et samlet koncernresultat før skat på 20-30 mio. kr.

Efter kors tids handel tirsdag ligger Agat-aktien uændret til 4,12 kr.

Klokken 11.00 leverer SAS trafiktal for maj. De seneste trafiktal fra selskabet viste, at SAS var hårdt presset af den strejke blandt nordiske piloter, som lå i slutningen af april.

SAS-aktien dykker fra handelsstart med 0,8 pct. til 9,25 kr.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
06:34 - 
Ambu/JPMorgan: Kursmålet sænkes med en tredjedel
19 jun - 
Genmab: Blackrock er tilbage i storaktionærklubben
19 jun - 
Onsdagens aktier: Mærsk sørgede for ny optur
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
18 jun
AMBU-B
Jeg er rigtig tilfred med de udmeldinger JJG kommer med idag. Det giver ro over deres udmeldinger, o..
17
18 jun
AMBU-B
Tja ... det er samme situation som da Fl. Smith skiftede direktør. Han tog en stor nedskrivning  og ..
12
19 jun
AMBU-B
Bestyrelsen inkl Bager må da også have deres del af æren for at det igennem lang tid har gået så god..
11
19 jun
AMBU-B
Jeg synes at kritikken har være unødvendig skarp mod bestyrelsen og Jens Bager. For mig at se, gør s..
11
15 jun
NOVO-B
  Var det ikke skatteopkræverene Robin Hood røvede???
8
19 jun
AMBU-B
Egerton Capital (UK) LLP has reduced his short position to 0 shares issued by Ambu A/S Ambu A/S   ME..
7
13 jun
GEN
"Beholder den primært for at træne tålmodighed"   Sjovt!   Jeg beholder den for at tjene penge, men ..
7
19 jun
AMBU-B
Overhovedet ikke. Ambu har et kæmpe vækst potentiale. Omsætning forventes at komme op, hvorfor marke..
6
18 jun
AMBU-B
Jeg tror også at den stiger herfra. I mine øjne giver det utrolig god mening for en ny CEO at sænke ..
6
18 jun
AMBU-B
Godt timet af Ambus Bestyrelsesformand, da han solgte 250.000 aktier  til ca. kurs 250 ( Kr. 61,2 mi..
6

Fondsbørsmeddelelser

Finanskommentaren: Comeback til aktiemarkederne er rykket tættere på

19-06-2019 12:30:00
Af Henrik Henriksen, chefstrateg, VellivSiden Trumps skattelettelser gav aktiemarkederne et markant løft i 2017, har markederne befundet sig i et limbo med skiftende retninger op og ned. Når vi ser frem mod 2. halvår 2019, er der mange mulige forløb, men især to ting vil være med til at udstikke retningen for den næste større bevægelse. For det første handelskonflikten mellem USA og Kina - for sel..

Sydbank ser større afkastpotentiale i USA end i Europa

Relaterede nyheder
19-06-2019 10:35:03
Sydbank fastholder i en ny udgave af sin aktiestrategi et såkaldt gult afkastbarometer på de globale aktiemarkedet, hvilket dækker over en forventning om beherskede, men trods alt positive aktieafkast i det kommende år.Aktierne ventes her at være hjulpet af lavrente- og muligvis også likviditetslykkepiller fra centralbankerne, lyder det fra aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank, som ser stør..

Aktier/tendens: Ambu tæt på halvering efter direktør-exit i maj

19-06-2019 08:26:48
Ambu fik klaps tirsdag efter nedjusteringer i indeværende regnskabsår og næste. Og med et kursfald på over 14 pct. på en enkelt dag kommer medicoselskabet til at tage en del fokus onsdag i et marked, der generelt ventes at åbne udramatisk.Dramatikken står for Ambus regning, og aktien har været ude i et sandt stormvejr i år - orkanstyrken tog til, da selskabets tidligere direktør, Lars Marcher, ove..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Finanskommentaren: Comeback til aktiemarkederne er rykket tættere på
2
Aktier/tendens: Ambu tæt på halvering efter direktør-exit i maj
3
Vestas/Woodmac: Vil også være størst i 2019 - USA det største marked
4
Britisk hedgefond lukker Ambu-short
5
Genmab: Blackrock er tilbage i storaktionærklubben

Relaterede aktiekurser

SAS AB 12,09 -4,6% Fald i aktiekurs
Ambu A/S 89,60 -0,2% Fald i aktiekurs
Novo Nordisk B A/S 346,70 -0,4% Fald i aktiekurs
Novozymes B A/S 316,70 3,2% Stigning i aktiekurs
DSV A/S 634,00 0,5% Stigning i aktiekurs
Genmab A/S 1.222,50 0,9% Stigning i aktiekurs
Agat Ejendomme A/S 4,020 1,3% Stigning i aktiekurs
SAS AB 8,490 -3,9% Fald i aktiekurs
DSV Ord Shs 634,00 0,5% Stigning i aktiekurs
Genesis Healthcare Inc 1,220 0,0% Aktiekurs uændret
Novo Nordisk 51,21 0,4% Stigning i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
20. juni 2019 07:46:48
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190527.1 - EUROWEB1 - 2019-06-20 07:46:48 - 2019-06-20 07:46:48 - 1 - Website: OKAY