21 jun: Lars Larsen syg af kræft: Overlader formandspost til sin søn
21 jun: Flyselskaber undviger dele af iransk luftrum: Behersket kursreakt..
21-06-2019 11:38:33

Aktier/middag: Banktrio til tops på overvejende rød dag

Der er stort set kun de tre banker i C25-indekset, Jyske Bank, Danske Bank og Sydbank, der fredag klarer frisag i et overvejende rødt dansk eliteindeks, der samlet dykker 0,4 pct. til 1136,66.

Stigningen kommer, efter at sektoren har været en af de få faldende i denne uge, og der er derfor tale om et lille rebound, vurderer Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank.

- Sektoren er faldet på grund af de dueagtige signaler fra centralbankerne, der ikke er vand på deres møller. Det er svært at skabe toplinjeindtægter i et miljø, hvor renten sendes ned, siger Martin Munk.

Jyske Bank-aktien stryger til tops med et plus på 1,5 pct. til 243,30 kr. med Danske Bank i hælene, hvor aktien stiger 0,9 pct. til 104,45. Sydbank-aktien, der mandag ryger ud af C25, stiger 0,2 pct. til 128,60 kr.

De tre banker trodser derved sænkede kursmål fra SEB. Jyske Bank er blevet sænket til 274 kr. fra 286 kr., mens der skæres 3 kr. af kursmålet for Danske Bank-aktien til 137 kr. Der anbefales stadig et "køb" af begge aktier.

Anbefalingen er omvendt fortsat "sælg" for Sydbank-aktien, hvor kursmålet skæres til 107 kr. fra 119 kr.

TUNGTVEJENDE NOVO TRÆKKER NED

Mens der overvejende er en negativ stemning i C25, peger pilen op på tværs af Europa, hvor de ledende indeks i Frankrig, Storbritannien og Tyskland stiger 0,4 til 0,5 pct.

Der er dog ikke noget dramatisk i det danske fald, lyder vurderingen fra Martin Munk. Det kommer nemlig oven på et par gode dage og kan skyldes, at Novo Nordisk, der vægter tungt i eliteindekset, falder.

- Det er den sektor, som falder mest i Europa i dag, så der kan være en "spill over"-effekt derfra. Derudover blev Novo ramt lidt i går af en analyse fra Deutsche Bank, så der kan fortsat være lidt fra den, vurderer han.

Aktien falder 1,2 pct. til 336,50 kr., efter at selskab torsdag aften kunne præsentere en europæisk markedsføringstilladelse til den langtidsvirkende blødermedicin Esperoct til behandling af voksne og unge med lidelsen hæmofili A.

DNB har fredag sænket sit kursmål for Pandora-aktien med 70 kr. til 250 kr., mens anbefalingen fortsat er et "hold" af aktien. Aktien falder 0,5 pct. til 228,30 kr.

KOMMENDE C25-SELSKAB MED AFTALE

Uden for det danske eliteindeks er der blandt andet fokus på Ringkjøbing Landbobank, der ligesom de tre C25-banker er blevet set igennem af SEB. Kursmålet for banken er blevet hævet knap 10 pct. til 391 kr., mens anbefalingen om et "salg" gentages. Trods løftet falder aktien 0,4 pct. til 431,50 kr.

Også Danske Andelskassers Bank, DAB, er fredag i fokus, efter at banken for anden gang i år har opjusteret forventningerne til 2019. Der ventes nu et overskud før skat på 320-360 mio. kr. mod tidligere 300-355 mio. kr., mens forventningen til årets basisindtjening løftes med 10 mio. kr. til 145-175 mio. kr. DAB-aktien stiger 3,9 pct. til 6,90 kr.

Maersk Drilling, der på mandag erstatter Sydbank i eliteindekset, har fredag gennemført salget af jack up-riggen Giant, som selskabet modtager en encifret millionindtægt før skat målt i dollar på salget. En aktie i selskabet, der på børsen går under navnet The Drilling Company of 1972, koster 480,80 kr. efter et plus på 1,8 pct.

Softwareselskabet Cbrain har fredag offentliggjort en aftale med støvsugerproducenten Nilfisk om leverance af sit F2-system til den juridiske afdeling. Cbrain-aktien stiger 3,3 pct. til 31,60 kr.

/ritzau/FINANS

Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
23 aug
GEN
For Genmab investorer bliver september måned en hot affære - der kommer i hvert fald en stribe nyhed..
41
19 aug
OMXC25
Endnu en dansk patriark er død. Ære være hans minde.
29
25 aug
VELO
Det er interessant at kigge på Veloxis vækst og nuværende position i markedet for at regne frem til ..
26
21 aug
I:NDX
Trump er en forretningsmand, der bevæger sig med en forretningsmands hastighed. Han er fløjtende lig..
21
22 aug
 
Jeg synes hun gjorde det fremragende i sagen om Grønland og Trump.   Det vigtigste i en sådan situat..
20
20 aug
VELO
Ny artikel på Medwatch:   15,5 pct. af amerikanske patienter, der får en nyretransplantation i dag, ..
20
20 aug
PNDORA
  har du læst regnskabet - de forventer at tjene 4 mia i 2019 i forhold til en værdi af selskabet på..
18
19 aug
OMXC25
En fantastisk dygtig og sympatisk erhvervsmand.  Og en ægte patriot som også betalte sin skat med gl..
18
24 aug
GOMX
Har aktien:   GOMSPACE: TECKNAR AVTAL MED ESA VÄRT 1,4 MLN EUR 19:26STOCKHOLM (Nyhetsbyrån Direkt) R..
15
23 aug
VELO
Netop i denne måned har jeg været på EuroInvestor i 1 år og manglede, for at sige det mildt, baggrun..
15

Vestas' største kinesiske konkurrent oplever dyk i overskuddet

23-08-2019 15:14:38
Den kinesiske vindmølleproducent Goldwind, som er verdens næststørste af sin slags efter Vestas, måtte i første halvår se sit overskud skrumpe med 22,6 pct. til 1,18 mia. yuan.Omsætningen for perioden er opgjort til 15,73 mia. yuan, fremgår det af Bloomberg News.Goldwind havde i 2018 en markedsandel globalt på 14,7 pct. - og var dermed nummer to efter Vestas med en andel på 22,2 pct.Nummer tre var..

Kina gengælder amerikansk told: Aktiefutures falder

Relaterede nyheder
23-08-2019 14:27:22
Kina vil indføre told på 5-10 pct. på amerikanske varer for yderligere 75 mia. dollar som en gengældelse af amerikanernes told på varer, som importeres fra Kina.Tolden indføres i to etaper henholdsvis 1. september og 1. december.Det skriver Bloomberg News.Ifølge det kinesiske medie Xinhua varsler Kina også en told på 25 pct. på amerikanske biler fra 15. december, og sojaimporten fra USA pålægges e..

Sydbank sænker Ambu-anbefaling - flere finanshuse retter kursmål efter nedjustering

23-08-2019 11:27:06
Sydbank ser en aktie i Ambu som "mindre attraktiv" end tidligere, efter medicoselskabet senest i denne uge skar i forventningerne til resultaterne for hele 2018/19.Derfor sættes anbefalingen ned til "hold" fra "køb", skriver Søren Løntoft Hansen, senioraktieanalytiker i Sydbank.- I kølvandet på strategiopdateringen i juni og gårsdagens melding om investeringerne i det direkte salg i USA har vi sæn..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
26. august 2019 02:45:33
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190819.1 - EUROWEB6 - 2019-08-26 02:45:33 - 2019-08-26 02:45:33 - 1 - Website: OKAY