25 jun: USA: Salget af nye boliger faldt i maj
25 jun: USA: Forbrugertilliden faldt mere end ventet
25-06-2019 16:03:47

SP Group-direktør glad for opkøb: Giver stærkere fodfæste i Finland

SP Group håber med købet af den finske plastvirksomhed Coreplast Laitila at opnå et stærkere fodfæste i Finland.

Det fortæller SP Groups direktør, Frank Gad, tirsdag, efter at handlen, der kan løbe op i 70 mio. kr., er blevet annonceret.

- Købet giver et større og stærkere selskab, som kan tilbyde kunderne endnu bedre løsninger i fremtiden. Det giver et stærkere fodfæste i Finland og nye interessante kunder, som vi forhåbentlig kan sælge andre ting til, siger han.

Coreplast har specialiseret sig i sprøjtestøbning af teknisk plast og omsatte sidste år for cirka 100 mio. kr. og leverede et driftsoverskud (EBITDA) på omkring 10 mio. kr. i 2018.

- Det er meningen, at Coreplast skal bevare sin identitet, sit navn og den administrerende direktør og salgsdirektøren, og vi håber, at alle 110 medarbejdere vil fortsætte, lyder det fra Frank Gad.

Han fortæller, at der er arbejdet på handlen siden første kvartal. Han forventer, at det finske selskab vil være fuldt integreret inden for tre måneder.

- Det sidder vi og arbejder med lige nu, og så fortsætter vi, når alle er færdige med at holde sommerferie. Der står en ferie for døren, og i Finland falder den lidt tidligere end i Danmark, så der er lidt overlap, siger SP Group-direktøren.

Spørgsmål: Har I andre lande i kikkerten med henblik på udvidelse?

- Det her er det 12. land, vi etablerer os i, så det har vi, siger Frank Gad, der ikke ønsker at konkretisere eller løfte sløret for, om der er mere på bedding i år.

Købsprisen på op til 70 mio. kr. er inklusive overtagelse af på omkring 20 mio. kr. og indeholder en earn out-aftale på op til 19 mio. kr., forudsat at der i Coreplast opnås en vækst i driftsoverskuddet (EBITDA) i 2019, 2020 og 2021.

- Jeg er rigtig glad for handlen. Det her bliver superduper for både Coreplast, kunder og medarbejderne og SP Group, for vi får en større og stærkere organisation ud af det her. Jeg tror, vi kan lave rigtig gode løsninger sammen, lyder det fra Frank Gad.

Der er tirsdag eftermiddag medvind til SP Group-aktien efter annonceringen af det finske opkøb. Aktien i plastproducenten stiger 5,4 pct. til 252 kr.

/ritzau/FINANS

Relateret indhold
25 jun - 
SP Group køber finsk plastvirksomhed for op til 70 mio...
17 jun - 
Mandagens aktier: Novozymes faldt efter præsentation af..
17 jun - 
Aktier/middag: Novozymes retter sig lidt op efter indle..
Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

Goldman Sachs: Højere indtægter kravlede ikke med på bunden

16-07-2019 13:51:32
Indtægterne fra aktiehandel, som er et vigtigt område for den amerikanske storbank Goldman Sachs, klarede sig bedre end analytikerne havde ventet i andet kvartal. Men selv om de samlede indtægter også steg en smule, bevægede de sig ikke med ned på bundlinjen i regnskabet for kvartalet.Det skriver Bloomberg News.På bundlinjen præsenterede den New York-baserede bank et overskud på 5,81 dollar per ak..

Aktier/tendens: Stilstand på sommertynde markeder - Genmab i fokus

16-07-2019 08:06:06
Genmab kan komme i fokus tirsdag, når det amerikanske medicinalselskab Johnson & Johnson over middag kommer med regnskab for andet kvartal af 2019, da det fortæller, hvordan det globale salg af kræftmidlet Darzalex arter sig.Samlet peger det på en forholdsvis neutral åbning på det danske aktiemarked, hvis retningen skal tages efter futures for det tyske DAX-indeks, der ligger til et svagt plus.Man..

Kina fremviser sløjeste vækst i årtier midt i handelskrig

Relaterede nyheder
15-07-2019 13:28:01
Kineserne må vænne sig til, at økonomien ikke længere buldrer afsted.Tocifrede vækstrater er fortid, og det bliver mandag understreget af nye tal for landets økonomi.I andet kvartal voksede Kinas bruttonationalprodukt med 6,2 procent. Det er den sløjeste fremgang i omkring tre årtier, skriver nyhedsbureauet Reuters.De økonomiske data fra Kina er under stor bevågenhed på grund af den handelskonflik..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Trumps importafgifter tjener ikke nok til at dække omkostninger
2
Genmab: Johnson & Johnson salg af Darzalex overrasker
3
Vestas lander ordre på 415 MW i Saudi Arabien - NY
4
Vestas: Tabel med ordrer annonceret i 2019
5
Genmab/Sydbank: Dazalex-salget uden for USA overrasker

Relaterede aktiekurser

Simon Property Group, In.. 162,02 -0,4% Fald i aktiekurs
SP Group A/S 282,00 2,2% Stigning i aktiekurs

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
17. juli 2019 08:29:27
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190703.1 - EUROWEB6 - 2019-07-17 08:29:27 - 2019-07-17 08:29:27 - 1 - Website: OKAY