28 jun: Vestas/Sydbank: Ordre kan åbne svært kinesisk marked for Vestas
28 jun: Guld står til den bedste måned siden brexit-afstemningen
28-06-2019 17:03:09

Fredagens aktier: Ambu, Genmab og FLS i top på positiv fredag

Ambu, Genmab og FLSmidth var i topform fredag. En godkendelse af Darzalex i kombination med et andet produkt i USA var baggrunden for stigningen i Genmab, mens Ambu sandsynligvis kørte videre på meldingen tirsdag om den nye topchefs yderligere køb af aktier i selskabet. FLSmidth steg hjulpet af et anbefalelsesløft fra Handelsbanken.

Det vurderede senioraktiehandler i Sydbank Christian Thatje over for Ritzau Finans.

De danske eliteindeks endte fredag 0,8 pct. højere i 1122,77. Sidste fredag lå indekset i 1129,67.

- Markedet er i positivt humør, og det er på ventet efterbevilling om et positivt udfald af mødet mellem Donald Trump, og hans kinesiske modstykke Xi Jinping natten til lørdag i Japan, siger aktiehandleren.

Det er forventninger om et eller andet positivt udfald af mødet mellem den amerikanske præsident og den kinesiske, der drev optimismen.

Torsdag skrev medierne South China Morning Post og Politico, at de to lande skulle være enige om en "våbenhvile" i handelskrigen.

Ifølge de to medier er USA gået med til at udsætte en varslet forhøjelse af toldafgifter på kinesiske varer til en værdi af omkring 300 mia. dollar (omkring 2000 mia. kr.).

En sådan udsættelse var ifølge anonyme kilder en betingelse for, at den kinesiske leder ville mødes med Trump på ny.

Jyske Bank har samme holding. Banken venter, at Trump og Xi bliver enige om at genstarte forhandlingerne, at fastlåse de nuværende toldsatser og muligvis lempe visse amerikanske sanktioner mod Huawei.

- Det kan give et lettelsens suk på aktiemarkedet med beherskede kursstigninger. Hvis mødet til gengæld ender i fiasko, vil det give uro på de finansielle markeder, og sende aktierne noget sydover, skriver Jyske Bank.

FORTSAT POSITIV STEMNING OM AMBU

Ambu havde fortsat medvind, i kølvandet på tirsdagens melding om at den nye topchef, Juan-José Gonzalez, købte 55.000 Ambu-aktier til 89,39 kr. stykket, og dermed løb den samlede værdi op i knap 5,0 mio. kr. Han trykkede også på købsknappen tidligere i juni, hvor han i kølvandet på opdateringen af medicoselskabets strategi og en nedjustering købte aktier for 3,2 mio. kr.

Fredag endte Ambu-aktien i 106,35 kr. eller 6,6 pct. mere end torsdag. Siden 10. maj, hvor selskabet meddelte Lars Marchers afgang som topchef, er aktien dog fortsat faldet små 40 pct.

FDA SENDTE GENMAB OP

Genmab fik torsdag aften efter børstid de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDS's godkendelse til at markedsføre selskabets førende kræftmiddel, Darzalex, sammen med kræftmidlet Revlimid som førstebehandling af knoglemarvskræft i USA.

Og det var en "essentiel godkendelse," sagde Simon Hagbart Madsen, der er analytiker i Jyske Bank.

- Genmab har tidligere fået godkendt kombinationen i USA til senere behandlingslinjer. Men nu kommer den til at også at omfatte nydiagnosticerede patienter med knoglemarvskræft, hvilket vil fordoble markedspotentialet i USA, lød det fra analytikeren.

Genmab steg 5,1 pct. til 1207 kr.

FLS LØFTET AF HANDELSBANKEN

Handelsbanken hævede sin anbefaling af FLSmidth-aktien til "hold" fra "sælg". Kursmålet blev sat en spids ned til 295 kr. fra 305 kr., skriver Bloomberg News.

FLSmidth-aktien steg 3,7 pct. til 296,90 kr.

CHR HANSEN FORTSATTE SYDPÅ

Chr. Hansen blev tæsket ned i torsdagens aktiehandel efter et præmaturt regnskab, der også og ikke uvæsentligt indeholdt en nedjustering. Faldet fortsatte fredag. Chr. Hansen-aktien faldt 1,3 pct. til 616,40 kr. og var en af kun fire C25-aktier, der endte i rødt fredag.

MÆRSK I FOKUS PÅ KINA OG RATER

Mærsk vil blive påvirket af udfaldet af weekendens møde mellem Kina og USA, fordi selskabets hovedaktivitet er transport af varer mellem verdensdelene.

Efter to uger med fald var der i denne uge stigning for raterne for containerfragt. Indekset steg til 829,7 - 8,5 pct. højere end ugen før og det højeste indeks siden februar.

Men for ruterne mellem Fjernøsten og Europa, der spiller den største rolle for danske Maersk Line, var udviklingen ikke helt så positiv. Her faldt raterne til 701 dollar fra 716 dollar, eller med 2,1 pct., fremgik det af SCFI. Det var fjerde uge i træk, at dette delindeks faldt.

Mærsks B-aktien steg 2,4 pct. til 8142 kr.

VESTAS ORDRESLUTSPURT

Vestas fik en ordre på 281 megawatt (MW), hvor mølleproducenten skal levere møller til tre vindparker i Brasilien. Møllerne bliver leveret i 2021, og idriftsættelsen sker i slutningen af samme år. Det blev også til en lille 11 MW ordre fra Kina.

Dermed har Vestas sat ordreslutpurten ind for andet kvartal. Der kan muligvis komme flere ordrer i weekendens løb, da juni først slutter søndag.

- Jeg bliver forundret, hvis der ikke annonceres flere ordrer i weekenden, siger Vestas-analytiker og aktiechef i Sydbank Jacob Pedersen.

Vestas havde ved lukketid fredag 3176 MW annoncerede ordret i andet kvartal mod 2695 MW i samme kvartal sidste år.

Vestas lukkede alligevel freddag i bunden af C25 med et fald på 1,3 pct. i 567 kr.

/ritzau/FINANS

Del

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
21 jul
GEN
Hmm. Det er med blandede følelser jeg for tid til anden følger med i Genmab trådende. Da Genmab s b..
16
17 jul
I:SP500
På verdensplan vil næsten ingen acceptere økonomisk tilbageholdenhed til fordel for klimaet. En mill..
16
18 jul
 
Foranlediget lidt af debatten i den sidste uges tid, kommer her fredagsjoken: En investor her på EI..
15
20 jul
TEVA
Henningmaria: Casen omkring Teva har ikke ændret sig fundamentalt blot folks følelser pga verserende..
13
17 jul
I:SP500
Tøjindustrien står for 10 % af udslippet af klimagasser ifølge The Angry Clean Energy Guy. Det er me..
13
17 jul
 
Jeg er kvinde på 75 år og har haft afdragsfrit lån i 10 år. Min tidligere bankrådgiver, som vdste mi..
12
16 jul
VELO
At der er nogle som hiver lidt gevinst hjem. Fred være med det. Velo skal op i en helt anden kurs, n..
12
15 jul
BAVA
Tænk engang, med alt det du skriver om Bavarian og ebola vaccinen, så skulle man tro, at du bare ved..
12
18 jul
VELO
Jeg havde ligeledes håbet der var mulighed for at supplere lidt længere nede, men nu hedder det nok ..
11
15 jul
VELO
At optimisme er et advarselstegn er da hul i hovedet. Det kommer an på hvad optimismen bunder i. For..
11

Aktier/tendens: Ørsted tiltænkt helterolle i positiv aktieåbning

19-07-2019 08:09:28
Der er positive nyheder fra både den danske energikoncern Ørsted og biotekselskabet Genmab som oplæg til fredagens danske aktiehandel, hvor markedet før åbningen generelt er bagud i forhold til den stigning de amerikanske aktier præsterede i torsdagens handel.Sammen med stigende futures for både det amerikanske S&P 500-indeks og for det tyske DAX-indeks tidlig fredag morgen peger det mod en positi..

Danske Bank Q2: Kundeflugten fortsætter i udfordret bank

18-07-2019 11:06:22
Kunder siger fortsat farvel til Danske Bank - omend i et langsommere tempo end tidligere. I andet kvartal valgte 4300 Nemkonto-kunder at slukke for den forbindelse til banken, hvor de første seks måneder samlet gav en kundeafgang på 13.600 Nemkonto-kunder svarende til 1 pct. af bankens Nemkonto-kundebase.Det er fortsat bankens hvidvasksag i Estland, der danner ringe i vandet - men også sagen om pr..

Aktier/tendens: Storbanker i fokus efter årle morgen-regnskaber

18-07-2019 08:26:01
Det er storbankerne Nordea og Danske Bank, der tager overskrifterne på det danske aktiemarked torsdag morgen og lægger retningen for børsens C25-indeks, der samtidig vil være presset af internationale kursfald.I USA lukkede Wall Street med fald i størrelsesordenen 0,4-0,7 pct., og i futuresmarkedet er faldene blevet uddybet med yderligere 0,3-0,5 pct.I Asien har investorernes mangel på begejstring..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Copyright Berlingske Media 2019  Handelsbetingelser  |  Cookiedeklaration  |  Cookie- og Privatlivspolitik  |  Ophavsret og vilkår
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
22. juli 2019 03:37:34
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20190703.1 - EUROWEB4 - 2019-07-22 03:37:34 - 2019-07-22 03:37:34 - 1 - Website: OKAY